Tag-arkiv: wii

6weekchallenge, dag 1: 1. forsøg

Nå, jeg er så heldig at få bevilliget et nyt træningsredskab til min motionsværktøjskasse.

Jeg har så sagt ja tak til 6ugers udfordringen og mine indtryk fra første dag er følgende:

– Meget mere variation end det første EA Active Personal Trainer.
I dagens motionslektion var der 13 øvelser og kun de 2 blev gentaget. ved første udgave af EA Active – ud fra hvad jeg har prøvet – var det ca. halvdelen pr. motionslektion.
En rigtig herlig ting er forhindringsbanen, hvor man kombinerer løb med forskellige “øvelses-stationer”.  Faktisk burde man gøre sig den tjeneste at indlægge sådanne stationer på sine cykel-/løbe-ture for ligesom variere musklernes arbejde. Desværre bestemmer man ikke selv øvelserne inde i forhindringsbanen…det vil have været et plus til  EA-A version 2, som kommer til efteråret.

– Bedre instrukser, videoinstruksen er mere detaljeorienteret om kropsholdning og hvorledes fx nunchucken skal sidde.
En genial ting er, at videoinstruksen kun vises første gang man laver en given øvelse og kan altid hentes frem, hvis der er tvivl.  I wiiFit og Fit+ gentages den ved altid, medmindre man slår det fra…og så savner man instruksen ved første gang man laver øvelsen.

– Grafikken er blevet mere spændende at kigge på fx under løbeturen, hvor man nu ikke nøjes med en atletikbane, men en løbetur på en park baseret på strand og broer.

Næste lektion er på torsdag, hvor jeg igen vil komme med nogen enkelte ord om øvelser og motivation.

Træning om tirsdagen: Elastik

Jeg har hørt aerobic-elastikker bliver omtalt som verdens mindste træningscenter.
Det er nok en temmelig god beskrivelse af disse elastikker.

Der skal ikke meget googling til for at finde passende øvelser til disse elastikker.

Jeg lagde i dagens trænings-runde på wii’en mærke til, at elastikkerne har en fordel fremfor håndvægte. Du bruger kun kræfter på elastikken, når øvelsen er igang.

Ta’ biceps-øvelsen dvs. du står oprejst med begge arme ned af siden. Håndfladen peger fremad. Forestil dig nu, at du tager en håndvægt i begge hænder. Bøjer én arm ad gangen i 12-15-18 repetitioner (husk at holde minipauser ved hver yderpunkt af bøjningen). Begge arme skal løfte på håndvægten, uanset om det er aktive arm eller ej.
Ved elastikken bruger man kun den arms muskler som skal reelt skal foretage bøjningen. Den ikke-aktive arm løfter reelt kun de par gram som elastikken vejer.
Ligeså ved alle andre øvelser, hvor man reelt kun bruger musklerne når øvelsen foreskriver at de skal bruges. Det giver en fantastisk mulighed for at fokusere på netop den bevægelse man er igang med lige nu.

Hvis man er så uheldig at have rygproblemer, så må det også være befriende at kunne lave biceps/triceps-øvelser og andre overkropsøvelser uden at skulle kræve noget af ryggen.

Nu tror du sikkert, at det bare noget jeg har fundet på ud af den blå luft, men så læs selv hvad fysioterapeuterne siger.

Prisen for sådanne elastikker varierer meget afhængig af længde og styrke.
Jeg kan kun varmt anbefale ikke at købe for korte elastikker, da visse øvelser kræver en vis længde af elastik, samt at det er forholdvis nemt at “afkorte” elastikken fx ved at folde den på gulvet og sætte fødderne på hver siden af folden.
Det giver heller ikke nogen mening at købe elastikker uden reel modstand (så kan man lige så godt lade være med at købe dem).

Jeg har selv købt det grønne 2,5 meter TheraBand:

hos firmaet sport-tiedje.

Personlig bliver træning med elastik nok en af mine aktiviteter.
Pt. foregår ved hjælp af EA Active Personal Trainer, men jeg kan snildt forestille mig trænings-runder uden  at aktivere Wii’en.
Det kræver lige, at jeg finder forskellige øvelser som jeg vil lave og sætte dem sammen i et program som er til at holde at lave.

Marts: Målet nået

Marts måned daglige vægt var i begyndelsen faktisk ret kedelig jævn…men afsluttede stærkt.

To gange nåede jeg mit opstillede mål om ny laveste vægt:

26. marts   105,4
31. marts   105,2

Antallet af besøgende her på sitet var 853 i marts mod 857 i februar og 928 i januar.

Jeg har store forventninger til april-måned, hvor jeg har tænkt mig at fortsætte den gode stil med fornuftig mad og daglig motion. I begyndelsen af april vil jeg bruge wii’en en del, da jeg har ferie.  Crosstræneren får sig også et par ekstra ture, da den daglige cykeltur ikke rigtig bliver til noget.

Crosstræner

Det kan godt være, at det er lang tid siden, at jeg skrev om wii inkl. fordele…..men det er endnu længere siden, at jeg er kommet ind på crosstræneren og hvad jeg laver med den.

Den bruger jeg faktisk ganske meget.  sammen med et afsnit af tvserie fx Alias eller 24timer er der sikret temmelig meget underholdning, mens jeg okser afsted.

Det jeg syntes er fedt ved netop den crosstræner jeg har købt er, at jeg sætte den op til computeren under træningen.  På den måde får jeg registreret: tid, distance, hastighed, modstand, kilojoule-forbrug og puls.

Og ja, der dannes data i stride strømme og nu vil jeg ikke kede jer med mine detaljerede træningsdata, men alene lige fremhæve et ganske nydeligt resultat idag.

Den 9. februar 2010 kørte jeg et tilpasset intervaltræningsprogram.
Præcis det samme program kørte jeg igennem idag 21. marts. Og min puls ser ganske nydelig ud:

Grøn linje: 9. februar ; rød linje: 21. marts

Mit mål med dagens træning var netop at opnå samme distance med samme modstandsmønster og træningstid…og ad den vej se om jeg er blevet bedre til at gennemføre træningen dvs. har jeg fået bedre kondition.

Svaret må være et afgørende ja.

For mig giver det et usigeligt kick at vide al den fysisk aktivitet jeg laver giver en bedre kondition.

Husk lige på, at jeg cykler til/fra arbejde (ca. 16 kilometer) på hverdage; 2 gange om ugen går jeg til volleyball; et par gange om ugen giver jeg crosstræneren en tur…og så spiller jeg lidt Wii EA Active hhv. Wii Fit+, når jeg ikke orker andet.

Når vi rammer aprilmåned ved denne tid, så tager jeg lige testen en gang til og ser om pulsen har fået endnu et nyk ned af.

En rigtig dejlig weekend er ved at nærme sin afslutning…… Og imorgen lidt cykling og volleyball.

NB: Jeg har cyklet så meget det seneste år, at jeg slidt mit baghjulsdæk op, så det skal jeg også have skiftet.

www.de3faktorer.dk

EA Active

Det er snart et stykke tid siden, at jeg har skrevet noget om Wii og de herligheder som følger i kølvandet på den.

Så det vil jeg råde bod på nu.

Som bekendt er der et ganske fremragende spil fra Electronic Arts, som hedder  EA Active Personal Trainer.

Onde tunger påstår, at det bare er en interaktiv udgave af tidligere tiders fitness-videoer. Men helt ærlig:  Træning med wii er stadig bedre end fjernbetjeningspolka eller hensygne henover et eller andet populært tidsrøvende spil på computeren/nettet.

EA Active har den gode fordel, at der en mængde øvelser som er klar til brug. Og hvis man har lyst en 30dages udfordring som man kan tage op og wii’en udsætter spilleren for nogen muskeløvelser og lettere cardiotræning.

Noget andet som jeg syntes er endnu federe er, at man kan skrue sin egen træning sammen.
Til det formål har jeg lavet en oversigt over, hvilke øvelser hører til hvilke kategorier.

En printvenlig udgave kan findes her.EA Active Oversigt

En god introduktion er naturligvis, at benytte de forudbprogrammerede øvelser for ligesom at lære dem at kende.
Sagen er bare den, at nogen af øvelserne ikke så nemme igen fx hvis man for høj til at gennemføre en given øvelse fx Shoulder Press. Den øvelse kræve, at man strækker sig langt og det medleverede aerobicelastik er desværre ikke langt nok, når man er 187 cm.

Det kan også være, at man vil fokusere på en type træning på en given dag fx konditionstræning…og der ikke lavet et forudprogrammeret program til kun konditionstræning.

Jeg har lige fået med på EA actives hjemmeside, at der til efterået kommer en EA Active 2.0.  Og ejerne er en Playstation 3 kan også glæde sig. De får også muligheden at bruge EA Active, endda i en bedre udgave end den som bliver udgivet til wii.

www.de3faktorer.dk

Januar 2010: mønsteret

Så gik endnu en måned efter jul.  Og et mønster er ved at danne sig på min vægtkurve.  egentlig et ret forudsigeligt mønster. Omkring jul stiger vægten…og så bruger jeg en måned eller to på at bringe den ned igen til præ-jul-niveau….så etablerer jeg et vægttab frem til sommer…så sker der en sommerferie til tider i udlandet og evt. mere end halvdelen af det etablerede vægttab går fløjten….efteråret bruges på at nedbringe sommerens udskejelser…og julen står for døren.

Udover det ovennævnte vægttab vil jeg fundere over en sommerferie-strategi og til sidst på året: jule-strategi.
Det er nemlig ikke nogen naturlov, at deltage i sådanne rutjsebane-ture. Naturligvis kan det lade sig gøre at komme gennem sommer- og jule-ferie uden vægtøgning.

Det var så den generelle betragtning. Nu lidt fortælling om januar2010.

Som de fleste har lagt mærke til, så har kong vinter åndet koldt over Danmark siden december og helt ærlig: jeg kan godt li’ at cykle, men det er ligesom ingen grund til at redde sig en lungebetændelse pga. cykling.  hvorfor jeg for første gang i 3 år har købt et periodekort til zone 1+2. Der var dømt passivitet med bus til/fra arbejde.

For ligesom at opveje den passivitet, så opvejede jeg den med nogen nye forsøg på motionsområdet fx Wii EA active 30 dages udfordringen, som jeg altså erkender er gået død i. Ligeså sundhedsstyrelsens anbefaling af 10.000 skridt var altså også af begrænset interesse.  Alt sammen fair nok…det jeg fik gjort fik jeg gjort.
Tilgengæld er volleyball startet igen og jeg har meldt mig til mandage og onsdage.  Tilsætter jeg tilmed crosstræneren med jævne mellemrum, så klarer jeg vist det minimum af motion, som gør at jeg …tada tada: har etableret et vægttab på 4 kilo siden 1. januar.

Se selv i min graf: http://de3faktorer.dk/artikler_billeder/vaegt.pdf

Målet for næste måned er:  at have en ny laveste vægt dvs. under 107,1
antal besøgende på www.de3faktorer.dk i denne måned  928.  En stor del skyldes, at min historie har været en tur i Ekstra Bladet. Den 2. januar var der: 131 besøgende.

30DC: dag 8 (en kold dag)

Udover det var mandag, så var det også sindsygt koldt på arbejde…syntes jeg.

Wii’en tog desværre overhånd, hvorfor jeg røg lidt bagud i fleksen.

Kort fortalt syntes jeg selv, at jeg har været ret aktiv idag.

– Wii, på den intensive plan
– volleyball i 1 time og 45 minutter
– gået 10.157 skridt.

Derudover har jeg fået den lidt kedelige besked, at volleyball-træningen er aflyst om onsdagen pga. hårdt tiltrængt gulv-vedligeholdelse.
Lige netop den forårs-sæson hvor jeg gerne vil træne 2 gange om ugen..aaarrrrhhhh.

Nå, nu har jeg besluttet, at der skal dyrkes meget motion, så derfor vælger jeg bare noget andet:

Udover at følge EA-Active udfordringen, så vil jeg i denne uge gå mindst 10.000 skridt hver dag.
Det at følge EA Active er ikke slemt, da det foregår “in the comfort in my home” som det lyder fra tv-shop-rekvalmerne…men gå-turen. Det er altså uanset om det fryser, fyger eller andre grumme ting fra kong vinter.

www.de3faktorer.dk

30DC: Dag 7 (lidt sen gennemførsel)

Jo, jeg fik da lavet mine wii-øvelser idag. Og endnu engang er jeg overbevist om, at jeg skal have skaffet mig en elastik i rette længde og styrke. Øvelsen  Biceps curl and shoulder  kan jeg ikke gennemføre medmindre elastikken ødelægges. 🙁

Jeg er glad for bokseøvelserne, særlig den hvor man skal slå på den virtuelle sandsæk 70 gange.  Udenfor 30dages-udfordringen er der en mulighed for at slå 300 gange…..ser du, så er det faktisk ved at være noget der rykker.

Udover dagens wii tog jeg en tur på crosstræneren, hvor jeg fik brændt 5300 kilojoule af. Herlig fornemmelse i lårene vil jeg lige tilføje.

www.de3faktorer.dk

Wii: Prisen aka 30DC: 2. hviledag

tjo, nu har jeg haft nogen slankekoncepter under pris-luppen.

Og det samme skal naturligvis ske for wii.

I bund og grund er der anskaffelsesprisen og så udgifter til strøm+batterier.

Konsollen koster ca. 1500 kroner
EA Sports Active har jeg set til 250 kroner.
EA Sports More workouts koster også 250 kroner
Wii Fit plus incl. balanceboard koster ca 800 kroner.

Man skal også købe en såkaldt Nunchuck og jeg vil helt klart anbefale en trådløs. Den købes til 179 kroner.

Hvis det kun er én person som skal træne ad gangen, så er man igang for 2.979 kroner.
Man kan godt bruge EA Active uden balanceboardet, men det er nu sjovest med.

Siden det er smartest at træne hver dag, så ser priserne således ud:

Pris pr. måned (30 dage):   99 kroner
Pris pr. kvartal (90 dage):  33 kroner
….og så fremdeles.

Det var så selve basis-udstyret, hvor man altså kan bruge udstyret “out of the box”.

Hvis du højere end 1,70 meter og stærk, så vil du syntes, at det medfølgende aerobic-elastik fra EA Active er ret upraktisk i længden og kedelig, så træningsmæssigt, hvor du sandsynligvis ender med at købe sådanne elastikker i den længde og styrke som passer dig.
Sådanne elastikker koster fra 200 kroner.
De kan købes i engros-pakker hvor man rigtig man tage det helt rigtige mål, men så er prisen også 800 kroner. Engros-pakkerne er mest velegnet, når man ødelægger elastikkerne med jævne mellemrum…og det man jo ikke vel :-). Måske slide dem op, men så træner man altså også meget.

Hvis I er to personer som vil lave “synkron-træning”, så har I brug for at købe et ekstra tilbehørssæt (Leg strap og Elastikken) til EA Active. Et tilbehørssæt koster ca. 180 kroner.
Bemærk venligst: I kan kun bruge øvelserne som ikke inkluderer balanceboardet, men der er også rigelig af øvelser uden.

Steppeøvelserne kan man give et ekstra nøk ved at købe en – i mangel bedre ord – stepbænk, hvor man hæver balanceboardet 5-6 centimenter, så du ialt kommer til at løfte benene 11-12 centimenter før du stiger på/af balanceboardet.

30DC: Dag 5 (middel)

som jeg truede med igår, så tog jeg idag sværhedsgrad middel for at se om den kan være overkommelig.

og ja, det er den.  Endda med alle øvelser og hele halløjet.  Igen er knæbøjninger “an important part of your workout” som den flinke virtuelle træner siger blandt sine 20-30 standardfraser der i næsten tilfældig rækkefølge lyder ud af højtalerne.
Desværre er de bemærkninger ikke altid helt så præcise som den aktivitet man netop er igang med fx en kort overgang havde jeg problemer med elastikken, hvorfor min faktiske udførsel af øvelserne ikke var så præcise (faktisk ad helvede til)…og alligevel roste den flinke træner min præstation til skyerne og annoncerede, at jeg snart kunne instruere ham. 🙂

Jeg fandt lige ud af i dag, at man kan skrue ned for den mærkelige musik som der spilles og man kan nøjes med at høre kommentarerne og de lydsignaler som kommer for start/stop af repetitionen.  Det betyder faktisk, at man kan sætte sin egen musik på lydanlægget, samtidig med kan høre instrukserne.   Ret niftig.

Det blev på EA Sports Active til 215 kalorier.
Og jeg ville da også lige afprøve min julegave, hvorfor jeg også lige gav den en tur på wii fit plus, der blev der til 106 kalorier.

Endvidere tog jeg lidt tidligere fri fra arbejde og gik ialt 10.312 skridt idag.   Så ganske aktiv uge, hvis man spørger mig.

Og nej, det har intet med nytårsfortsætter at gøre 🙂
Det har faktisk lidt at gøre med, at jeg ikke cykler til/fra arbejde her i januar. Det er ganske enkelt for koldt til at jeg syntes, at cykelturen er sundhedfremmende, samt den lille tekniske detalje, at mine gear på cykler fryser fast og jeg har altså ikke teknisk viden nok at finde præcis det smøremiddel som kan smøre gear på en frostfri måde.

Imorgen er det hviledag jf. udfordrings-programmet, men så tror jeg lige, at jeg lufter crosstræneren…den har jeg negligeret en smule i denne uge.