Nu med Wii

Ja, så er julen overstået  og jeg har fået endnu en dims.

Ikke bare hvilken som helst dims, men en spillekonsol:  Nintendo Wii med Balance Board.

Egentlig en ganske enkel konstruktion.   En konsol som ikke kan andet end at modtage en dataskive (CD-størrelse).  På dataskiven er der et computerspil.

Herfra er der noget som andre konsoller ikke kan.   Spillet kræver interaktivitet.  Med tryk på aktivitet.

Ikke noget med at sidde på sin flade i sofaen….næh, op af sofaen ud på gulvet og sving med armene.

I det medfølgende spil er der: Bowling, Golf, Tennis, Baseball og Boksning.
Afhængig af temperament vælger man det spil man helst vil spille.   Min nuværende favorit er: Boksning.

Boksning foregår ved, at man har en controller i hver hånd og så slår man ud efter modstanderen.  Man kan sagtens “stå stille”, men først når man laver rigtige boksebevægelser, så gør ens Mii (det hedder ens figur) som man gerne vil.

I den kommende tid vil jeg fortælle meget mere om wii’en og dens fordele.

Skriv et svar