motion og mellemstationer
Jeg har gennem tiderne haft et virkelig anstrengt forhold til holdsport. Og i hele taget motion.
I starten af vægttabsprocessen – efteråret 2004 hhv. august 2005 afhængig hvordan man måler – satte jeg mig for at mange holdninger, tanker, følelser, værdier, handlinger, ja rigtig mange ting både fundamentale, taktiske, samt helt praktiske ting skulle ændres. På det tidspunkt anede jeg overhovedet ikke, hvor jeg ender ende – hvilket jeg i en bibemærkning stadig ikke ved -.
Jeg kan kun sige til de af jer som har et anstrengt forhold til fysisk aktivitet:
Når jeg kan ændre holdning til holdsport/motion og nærmest blive irriteret over ikke at kunne komme til min aktivitet, så kan I altså også!
Og jeg vil ovenikøbet tro, at nogen af de mentale “mellem-stationer” jeg har været på undervejs kan springes over.
Personlig er jeg rigtig glad for dem jeg har haft, så jeg fortryder det ikke. Tilgengæld er der ingen menneskeret at bare blive siddende på sin flade dertilindrettede og bare sygne hen.
Jeg er landet på volleyball på et mix-hold dvs. man deltager i det omfang man evner. Der er plads til ambitioner (bliver man for god, så bliver man faktisk opgraderet til det lidt bedre hold), samtidig at der også er plads til dem som har lyst til at røre ben og arme. Både mænd og kvinder deltager på holdet på lige fod.
Har man brug for nogle af de mellemstationer jeg har været igennem, så vil jeg røbe med at min allerførste succeskriterium for at dyrke motion var, at jeg skulle have lyst til at gøre det igen!
- Hverken mere eller mindre,
- hverken i tid,
- intensitet,
- kilo,
- tidsrum mellem den enkelt motions-sessioner,
- tidsrum for den enkelte motions-session
Bare lyst til at dyrke motion igen.
Siden da er det blevet til:
– træningscenter på arbejde..uden dyrt abonnement
– folkedans; både skotsk, dansk og internationalt
Og det jeg stadig dyrker
– volleyball 2 gange om ugen
– crosstræner. I det omfang tiden tillader det
– wii”en når jeg ikke kan tillade mig at bruge crosstræneren pga. sen træningstrang (bor på 5. sal og skal tænke på underboen).
Jeg elsker også at cykle til/fra arbejde….har netop taget Batavus’en frem fra vinterhi
men for pokker, hvor jeg har jeg savnet mit mentale helleanlæg, hvor jeg kan træde til, komme rundt, være mig selv, opleve noget, jamen i hele taget er morgencykelturen før arbejde en absolut herlig dag at starte dagen på. og turen hjem en perfekt mulighed at få fokuseret tankerne væk fra arbejdet og henimod de hjemmelige opgaver.