Maj mål ej nået

Tja, sådan kan det gå.

Jeg syntes denne måned har slet ikke lignet nogen almindelig måned.  Jo jo, samfundet bliver forsøgt sparket igang igen med lidt politisk virak; den ene dag tog den næste;

I bund og grund skal jeg nu slet ikke klage. Der findes andre mennesker som har det meget værre end undertegnede.

Nu er det så heldigvis sådan, at de3faktorer.dk er min blog og naturligvis må jeg brokke mig på min egen blog.  Er det ikke det blogge bruges til, nogen gange?

Først og fremmest vil jeg brokke mig over, at opvaskemaskiner ikke er hvad de har været.
Små 15 måneder kunne den holde. Reparatørerne gjorde flere forsøg, men denne maskine er åbenbart en mandags-maskine med forkortet levetid. Om forhåbentlig meget meget kort tid bliver den skiftet ud med en splinterny, hvorved min hverdag igen er som den skal være uden tidsspilde  Nummer Eins i et vestligt samfund: opvask.

Det stresser mig, at jeg ikke bare lige kan bruge en ekstra kniv eller kop…og overlade rengøringen til maskine, men at det skal skylles, samles sammen, vand i balje, tage fat på hver eneste dims for at vaske den op; over på tørrestativet; finde et viskestykke (plus skifte viskestykke undervejs); tage fat på hver eneste dims igen igen for at tørre efter og så stille på plads.

Det er unægtelig nemmere at bruge en opvaskemaskine:   Brug genstanden; stil den i maskinen; Når maskine er fyldt: tænd. Lav noget sjovere (dvs. bare noget andet); Når maskine er færdig: På plads.

Skæbnen vil heldigvis, at fra imorgen er der en ny måned med muligheder. Alle forårets helligdage er også overstået dvs. ikke noget med skæve uger, hvor jeg ikke får cyklet min daglige tur til/fra arbejde.  Volleysæsonen er gået på sommerpause, hvilket betyder, at jeg nok skal være lidt mere aktiv på crosstræneren og wii’en.
Jeg har også planer om at lave nogen solide vandreture senere på året, hvorfor jeg snart køber et par vandrestøvler for ligesom at gå dem til.
Måske skulle jeg en enkelt eller to gange forsøge mig noget ekstremt. Altså ikke Ironman-ekstremt, men bare noget jeg ikke har prøvet før fx tage toget til Hillerød eller Frederikssund (fra København NV)….og så cykle hjem derfra.   Jeg ved godt, at marathon-folket og andre ekstrem-idrætsfolk smiler sødt når de ser, at jeg klassificerer de nævnte aktiviteter som ekstremt.   Ekstremer er faktisk ret subjektive og relative….og på det niveau jeg gør det: trænbart.

This entry was posted in Hjerte, motion and tagged , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.