Tag-arkiv: vandretur

situationer

Har netop været på ferie i USA, hvor jeg har været på vandretur i Grand Canyon.

Det var i sig selv en interessant tur. Både ferien som helhed, Grand canyon for sig selv…og alle de andre oplevelser jeg har taget mig.

Noget jeg vil tage med hjem fra Grand Canyon er, at udvise mere ligegyldighed over ting der i bund og grund ikke betyder noget som helst. Og istedet fokusere på ting som er reelt interessante og nødvendige for mig. Ting jeg har indflydelse på!

Lad mig tage noget praktisk. Når man hiker i Grand Canyon, så er der altså ikke lige nogen døgnkiosk i nærheden. Man bliver ganske enkelt nød til at selv at tage sin forsyninger med. har man ikke nok med, så har man et problem, der ikke kan løses ved at tage mobilen og ringe efter hjælp. Der er ingen mobildækning!

Dvs. når man hiker i Grand Canyon, så er de aktuelle problemstillinger noget i retning af, at man har nok vand, mad, tøj, lommelygte mv. med. Ting der umiddelbart virker mærkelige, husk dog, at der er ingen hjælp at hente, når man ikke har forberedt sig inden.

Jeg var ude på en 3-4 timers hikingtur…altså ikke det store problem og jeg skulle da heller ikke have det store udstyr med, bare 3-4 liter vand; Højenergi-barer i tilfælde af sen hjemkomst eller mulig overnatning + det løse fx tøj og lommelygte.
Efter turen var jeg lidt positivt opstemt over turen og der skulle spises aftensmad…hvilket vi gjorde på en fin restaurant ca. 800 meter fra hikeing-stiens begyndelse.

Mindsandten om ikke en gæst brokker sig over en beskidt gaffel.

Det er lidt af en kontrast. Et par timer forinden var mit problem om jeg havde vand og mad nok til at kunne klare en uforudset situation…og nu overværer jeg en situation, hvor der brokkes over en beskidt gaffel. Helt ærlig, så ta’ dog og puds den. På en hike-tur vil man være glad for at have en gaffel.

NB: Man kan for så vidt også bare tage til Kastrup Lufthavns Bagageudlevering, hvor en mandsperson brokker sig over, at jeg kom til at stille mig foran ham ved baggagebåndet…vel og mærke hev jeg lige mit ene kuffert ned af båndet, som var kommet….. Jeg kom til at stå – jf ham – på en måde, at jeg åbenbart tog hans udsyn til bagagebåndet…..det interessante er så, at der ingen bagage var på båndet, samt at min anden del af bagagen kom før brokkehovedets. dvs. jeg kom sidst, men gik først….og alt hvad han ville se var andre menneskers baggage. På moderne dansk kalder man det vist: LOL!
Som prikken over i’et startede brokkeriet dog med, at det var typisk dansk, at “man” stillede sig ved baggagebåndet på en sådan måde at man tog udsigten.
Jeg vil snarere sige, at det vist er typisk dansk at brokke sig over noget som ingen praktisk betydning har. 🙂

Nå, det var bare en lille smule om turen. Der kommer mere.

Maj mål ej nået

Tja, sådan kan det gå.

Jeg syntes denne måned har slet ikke lignet nogen almindelig måned.  Jo jo, samfundet bliver forsøgt sparket igang igen med lidt politisk virak; den ene dag tog den næste;

I bund og grund skal jeg nu slet ikke klage. Der findes andre mennesker som har det meget værre end undertegnede.

Nu er det så heldigvis sådan, at de3faktorer.dk er min blog og naturligvis må jeg brokke mig på min egen blog.  Er det ikke det blogge bruges til, nogen gange?

Først og fremmest vil jeg brokke mig over, at opvaskemaskiner ikke er hvad de har været.
Små 15 måneder kunne den holde. Reparatørerne gjorde flere forsøg, men denne maskine er åbenbart en mandags-maskine med forkortet levetid. Om forhåbentlig meget meget kort tid bliver den skiftet ud med en splinterny, hvorved min hverdag igen er som den skal være uden tidsspilde  Nummer Eins i et vestligt samfund: opvask.

Det stresser mig, at jeg ikke bare lige kan bruge en ekstra kniv eller kop…og overlade rengøringen til maskine, men at det skal skylles, samles sammen, vand i balje, tage fat på hver eneste dims for at vaske den op; over på tørrestativet; finde et viskestykke (plus skifte viskestykke undervejs); tage fat på hver eneste dims igen igen for at tørre efter og så stille på plads.

Det er unægtelig nemmere at bruge en opvaskemaskine:   Brug genstanden; stil den i maskinen; Når maskine er fyldt: tænd. Lav noget sjovere (dvs. bare noget andet); Når maskine er færdig: På plads.

Skæbnen vil heldigvis, at fra imorgen er der en ny måned med muligheder. Alle forårets helligdage er også overstået dvs. ikke noget med skæve uger, hvor jeg ikke får cyklet min daglige tur til/fra arbejde.  Volleysæsonen er gået på sommerpause, hvilket betyder, at jeg nok skal være lidt mere aktiv på crosstræneren og wii’en.
Jeg har også planer om at lave nogen solide vandreture senere på året, hvorfor jeg snart køber et par vandrestøvler for ligesom at gå dem til.
Måske skulle jeg en enkelt eller to gange forsøge mig noget ekstremt. Altså ikke Ironman-ekstremt, men bare noget jeg ikke har prøvet før fx tage toget til Hillerød eller Frederikssund (fra København NV)….og så cykle hjem derfra.   Jeg ved godt, at marathon-folket og andre ekstrem-idrætsfolk smiler sødt når de ser, at jeg klassificerer de nævnte aktiviteter som ekstremt.   Ekstremer er faktisk ret subjektive og relative….og på det niveau jeg gør det: trænbart.