til- eller fravalg ved mad.

Hver eneste dag træffer du valg om mad.

Uanset om du spiser mad eller ej. Store vs. små mængder, den ene råvarer frem for den anden; Classic eller Light; sundt vs. usund; grøntsager vs. slik.

Det er faktisk i øjeblikket sådan, at mængden af madinput som er tilgængelig i det offentlige rum er ganske overvældende. Det interessante er faktisk, at eksponeringen af usund mad overstiger eksponeringen af sund mad.

Lad mig vise et par tilfældige klip fra gadebilledet og cyberspace.

Fra teleselskabet 3’s julekonkurrence (hjemmeside):Hvorfor vælger man den sukkerholdige udgave af CocaCola?

Fra Benzintanken Shell på Borgmester Christiansens gade:

Hvorfor lige dobbelt-op og sukkerudgaven?

Når man forudsætter, at alt i reklamer er lavet med vilje, så er da lidt interessant, at begge firmaer vælger at vise de sukkerholdige udgaver af cocacolaen.  Der findes 2 sukkerfrie varianter?

I hele taget undrer det mig, at CocaCola med deres afsnit om “visioner” i hele taget anvender de sukkerholdige produkter i markedsføringen?  Når nu de vil “Being a responsible global citizen that makes a difference”, jamen så kan man starte med at nedtone den sukkerholdige udgave af sodavanderne i markedsføringen.  Ikke på en gang, så der sker et ramaskrig, men bare stille og rolig skabe situationer, hvor forbrugere og detailled ser større og større fordele ved at vælge de sukkerfrie-udgaver. Overfor detailhandlen kunne man starte med at give rabatordninger ved at købe mest sukkerfrit for på den måde at fremme incitamentet for sukkerfrihed.  Eller indenfor markedsføringen kun stille de sukkerfrie-udgaver til rådighed hhv. stadig have de sukkerholdige produkter i sortimentet, men bare undlade at annoncere med dem.

jeg tror på, at mange af de produkter der idag er eksponeres kun eksponeres af gammel vane.  Og de varer der eksponeres mest også er dem som sælger mest (hvorfor skulle de ellers eksponeres?).

Hvis man virkelig fra detailhandel og industri ønskede at fremme folkesundheden, så kunne man gøre så meget via markedsføring…..altså hvis man ville!

4 tanker om “til- eller fravalg ved mad.”

  1. Light er ikke altid lig med sundere. Mindre sukker, men måske flere af andre usunde ting.

    Så her skulle man nok helt have valgt et andet produkt end cola, hvis det skulle have været sundt.

    Men derudover tror jeg også du har ret, i at mange produkter bliver markedsført af vane.

  2. Light er ikke sundt. Men kan være et sundere alternativ, såfremt det bliver anvendt korrekt!

    Jeg vil stadig mene, at Lightsodavand er sundere end Sukkersodavand. Det optimale ville selvfølgelig være: vand som tørstslukker.
    Nu er verden/dagligdagen sjælden optimal og den evige stræben efter det perfekte ofte alligevel kikser i sin praktiske udførsel. Derfor holder jeg lightsodavand frem sammen med sukkersodavand. begge produkter er suboptimale i forhold til vædskeindtags egentlig formål (tørstslukning)….men af de to valg, så er lightsodavand det mindst ringe valg.

    Min grundholdning er, at man ikke kan leve sundt. Man kan vælge forskellig adfærd, hvor en slags adfærd er sundere end en anden adfærd.
    Selv klassiske sunde adfærdselementer kan have negativt udfald fx sport og sportsskader.

  3. Kommer jo an på hvad man fokusere på. Er jo f.eks. undersøgelser der har vist at man får større lyst til fed mad, når man drikker/spiser nogle light produkter.
    Er det et light produkt hvor man bare har tilføjet mere vand, for at gøre det mindre fedt, så er det selvfølgelig sundere, men har man også tilføjet diverse ekstra kemikalier for at give det en smag der er så tæt på det originale produkt som muligt, så er min holdning, at jeg ikke tror på det er sundere.
    Så kommer helt an på om det er ting som kræft mm. eller fedme og dertil hørende sygdomme man er mest bange for i sådanne situation…
    Er det sukker eller tilsætningsstoffer der er farligst… svært at sige ikke?

  4. Hej Rolf

    Hvis det er den samme undersøgelse som jeg har hørt om, når man taler om light –> øget sult…. så er den kedelige ikke-avis-venlige konklusion vist noget i retning af, at reaktionerne deler sig i tre lige store dele. Nogen reagerer med øget sultfornemmelse; andre er upåvirket og den tredje gruppe oplever en lavere sultfornemmelse.

    Tricket i den sammenhæng er vist vægttabsøjemed at reagere på den sultfornemmelse som opfylder behovet for næring i det omfang, at man spiser mindre end man bruger.
    Til tider har man en sultfornemmelse, som når man lige giver den en chance til at “bundfælde sig” at den faktisk kun var en lækkersult eller en øjebliksfornemmelse.

    Og det med de øgede kemikalier, jamen så skal man da i hele taget holde sig fra sodavander….hindbærsodavanden har vist ikke noget med hindbær at gøre…eller sportssodavanden med sport.
    Den øgede kræftrisiko – i min amatørtilgang til tingene – er vist også vildt overdrevet. I forbindelse med fedme er der også en øget kræftrisiko.

    Hverken sukker eller tilsætningsstoffer er ved _fornuftig_ brug farlige eller usunde…..i fald at de var farlige, så ville de nok ikke være tilladt. Al overdrivelse er skadelig.

    At gå fra sukkersodavand til lightsodavand er i hvert fald et skridt i en mere sunde retning. At gå fra vand til lightsodavand er ikke en mere sund retning.

    Det er lidt ligesom dem der idag ingen motion dyrker, men står af et stoppested tidligere end de plejer, for at gå hjem….det er også et skridt i den rigtige retning.

    Det drejer sig heller ikke om at gøre noget pga at man er bange for det ene eller det andet. Snarere at finde en ny balance baseret på fornuft, følelser og handling i ens liv som understøtter det man ønsker at opnå.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.