Tag-arkiv: cocacola

til- eller fravalg ved mad.

Hver eneste dag træffer du valg om mad.

Uanset om du spiser mad eller ej. Store vs. små mængder, den ene råvarer frem for den anden; Classic eller Light; sundt vs. usund; grøntsager vs. slik.

Det er faktisk i øjeblikket sådan, at mængden af madinput som er tilgængelig i det offentlige rum er ganske overvældende. Det interessante er faktisk, at eksponeringen af usund mad overstiger eksponeringen af sund mad.

Lad mig vise et par tilfældige klip fra gadebilledet og cyberspace.

Fra teleselskabet 3’s julekonkurrence (hjemmeside):Hvorfor vælger man den sukkerholdige udgave af CocaCola?

Fra Benzintanken Shell på Borgmester Christiansens gade:

Hvorfor lige dobbelt-op og sukkerudgaven?

Når man forudsætter, at alt i reklamer er lavet med vilje, så er da lidt interessant, at begge firmaer vælger at vise de sukkerholdige udgaver af cocacolaen.  Der findes 2 sukkerfrie varianter?

I hele taget undrer det mig, at CocaCola med deres afsnit om “visioner” i hele taget anvender de sukkerholdige produkter i markedsføringen?  Når nu de vil “Being a responsible global citizen that makes a difference”, jamen så kan man starte med at nedtone den sukkerholdige udgave af sodavanderne i markedsføringen.  Ikke på en gang, så der sker et ramaskrig, men bare stille og rolig skabe situationer, hvor forbrugere og detailled ser større og større fordele ved at vælge de sukkerfrie-udgaver. Overfor detailhandlen kunne man starte med at give rabatordninger ved at købe mest sukkerfrit for på den måde at fremme incitamentet for sukkerfrihed.  Eller indenfor markedsføringen kun stille de sukkerfrie-udgaver til rådighed hhv. stadig have de sukkerholdige produkter i sortimentet, men bare undlade at annoncere med dem.

jeg tror på, at mange af de produkter der idag er eksponeres kun eksponeres af gammel vane.  Og de varer der eksponeres mest også er dem som sælger mest (hvorfor skulle de ellers eksponeres?).

Hvis man virkelig fra detailhandel og industri ønskede at fremme folkesundheden, så kunne man gøre så meget via markedsføring…..altså hvis man ville!

Få storrabat på det usunde

Hvorfor får man egentlig større rabat  ved at vælge usundt?

Ta fx Nettos CocaCola-kampagner

Kassebon fra Netto

Den venstre Kassebon er prisen uden kampagner.
Ugen inden kørte Netto kampagne på cocacola-produkter og man fik alle produkter til samme pris.

Man får 20% mere rabat ved at købe CocaCola med sukker end de mindre usunde CocaCola-varianter?

Jeg har lagt mærke til, at andre steder i Detailhandlen, så er der tilsvarende kampagner, hvor man stikker afgiftsfordelen lige ned i lommen og ikke giver den videre til kunderne.

Det ville klæde Netto og resten af detailhandlen at lade de lavere afgifter på sodavand uden sukker også slå igennem, når der køres kampagne på sodavand…..men næh, nej.

På den anden side:   Disse sodavands-kampagner og manglende prisdifferentiering beviser bare endnu engang, at afgiftsnedsættelse ikke noget forbrugerne får glæde af

Skattereformen: prisen

Som de fleste nok har hørt, så har man fra politisk side valgt at gennemføre en skattereform.
Reformen har også indflydelse på afgifterne sukkerholdige varer vs. sukkerfrie varer.

Jf. SKATs hjemmeside er afgifterne følgende for mineralvand:

De nye afgiftssatser for mineralvand er:

1) Sukkerholdige produkter 108 øre pr. liter

2) Sukkerfrie produkter 57 øre pr. liter

Så skulle det da være morsomt, hvis ikke detailhandlen fine hensigtserklæring fra 2005 ikke straks indbygger afgifterne i deres priser.

Og minsandten. I Føtex er der kommet en nydelig prisforskel på 1 krone pr. 1½ liter cocacola (d. 2. februar 2010)

Andre dele af Dansk Supermarked er lidt mere ligeglade med afgiftsændringerne. I Døgnnetto koster ½liters cocacola det samme uanset om om man køber light/zero eller classic (set den 28. januar 2010)

Ok, på 1½liters flaskerne er der en prisforskel på 97 øre (set medio januar) i selvsamme døgnnetto….så lidt har døgnnetto da gjort.
Og noget andet som er hensigtsmæssig er, at 2stkfor25kroner-tilbuddet også eksisterede før nytår. Når døgnnetto ikke laver prisdifferencering på sukker- vs. ikke-sukker-holdige varer, så må det betyde, at der har været en unaturlig høj profit på produktet tidligere, som nu er blevet udhulet, så det lander i fælleskassen istedet for i selskaber som af uransagelig årsager har masser af aktivitet her i landet, men har et lavt overskud af alle de aktiviteter.

Helt forrykt bliver det dog på den statsejede Kort&GodtDSB-kiosk på Sjælør-station den 22. januar, hvor man tilsyneladende får en større rabat ved at vælge den usunde klassiske cola fremfor den relativt sundere light udgave.

Det er sgu da grotesk, at staten på den ene side opkræver sukkerafgifter, men i den statsejede detailkæde (jajajajaja, jeg ved godt, at man via en sindrig selskabskonstruktion har gjort det sådan, at det ser ud til, at DSB og underselskaber er Aktieselskaber. Ejerkredsen af aktierne er dog begrænset til at være: staten) kan man tilsyneladende få rabat på sukkerholdige produkter, bare man køber 2 flasker sukkervand.
Indrømmet Kort&godt-kioskerne har sandsynligvis kun en meget ringe markedsandel af det samlede sodavands-salg her i Kongeriget….men en andel har de trods alt.

Nå, ovenstående viser vel bare, at det med adfærdsregulering via afgifter ikke virker. Måske skulle man ty til mine tre forslag:

  • – Markedsføringsbegrænsning af usunde fødevarer. dvs. fødevarerne må gerne findes i butikkerne, men der må ikke gøres salgsfremmende aktiviteter fx særtilbud, afbildes i annoncer mv.
  • – Indretningspåbud af salgssteder. Idag kender man det sted i butikken, hvor varerne sælges til flest forbrugere. Få stillet de usunde varer derhen, hvor de sælger mindre godt.
  • – Reel næringsinformation. fx fjern det misvisende GDA-mærke og påbyd klar næringsinformation på alle forarbejdede fødevarer.

Det er tre ganske nemme tiltag at få gennemført i praksis, kontrolleret og sanktioneret, når fødevaremyndighederne bliver fritaget for mærkværdig datomærknings-, temperatur-kontrol og kontrol af virksomhedernes “egenkontrol”.

Det første forslag kontrolleres ved, at varen bare ikke må findes i markedsføringsmateriale.
Det andet forslag kontrolleres ved at samligne salgsstatistikker. Butikkerne fører sådanne statistikker i forvejen i forbindelse med varebestilling mv.
Det tredje forslag tja, se på emballagen. Er næringsinformationen tilstede eller ej?

www.de3faktorer.dk