Tag-arkiv: sukker

til- eller fravalg ved mad.

Hver eneste dag træffer du valg om mad.

Uanset om du spiser mad eller ej. Store vs. små mængder, den ene råvarer frem for den anden; Classic eller Light; sundt vs. usund; grøntsager vs. slik.

Det er faktisk i øjeblikket sådan, at mængden af madinput som er tilgængelig i det offentlige rum er ganske overvældende. Det interessante er faktisk, at eksponeringen af usund mad overstiger eksponeringen af sund mad.

Lad mig vise et par tilfældige klip fra gadebilledet og cyberspace.

Fra teleselskabet 3’s julekonkurrence (hjemmeside):Hvorfor vælger man den sukkerholdige udgave af CocaCola?

Fra Benzintanken Shell på Borgmester Christiansens gade:

Hvorfor lige dobbelt-op og sukkerudgaven?

Når man forudsætter, at alt i reklamer er lavet med vilje, så er da lidt interessant, at begge firmaer vælger at vise de sukkerholdige udgaver af cocacolaen.  Der findes 2 sukkerfrie varianter?

I hele taget undrer det mig, at CocaCola med deres afsnit om “visioner” i hele taget anvender de sukkerholdige produkter i markedsføringen?  Når nu de vil “Being a responsible global citizen that makes a difference”, jamen så kan man starte med at nedtone den sukkerholdige udgave af sodavanderne i markedsføringen.  Ikke på en gang, så der sker et ramaskrig, men bare stille og rolig skabe situationer, hvor forbrugere og detailled ser større og større fordele ved at vælge de sukkerfrie-udgaver. Overfor detailhandlen kunne man starte med at give rabatordninger ved at købe mest sukkerfrit for på den måde at fremme incitamentet for sukkerfrihed.  Eller indenfor markedsføringen kun stille de sukkerfrie-udgaver til rådighed hhv. stadig have de sukkerholdige produkter i sortimentet, men bare undlade at annoncere med dem.

jeg tror på, at mange af de produkter der idag er eksponeres kun eksponeres af gammel vane.  Og de varer der eksponeres mest også er dem som sælger mest (hvorfor skulle de ellers eksponeres?).

Hvis man virkelig fra detailhandel og industri ønskede at fremme folkesundheden, så kunne man gøre så meget via markedsføring…..altså hvis man ville!

Banan-bar vs. banan

Egentlig en unfair sammenligning, men sådan er jeg.

Jeg købte mig en Maxim Energy bar forleden.

Banan-smag

Prisen for en sådan sag er 10 kroner.

lidt over 8 centimenter. Billedet snyder lidt. Baren er kun ca. 3 cm i bredden. Papiret bøjer lidt.

Smagen….hmmm, jeg kan godt forstå, at der er med banan-smag.  Altså smagen af banan.  Om den nogensinde har set en banan skal jeg ikke kunne sige.

Ligesom alle andre forbrugere er jeg så heldig, at mængden af tilgængelig banan er temmelig stor, hvorfor havde brug for at smage TheRealDeal.

The Real Thing. 136 gram

Ser I:  Det er ikke kun banan-smag, men rigtig banan. Og prisen er 2,25, hvis man ikke køber 10 ad gangen.

En retfærdig sammenligning skal naturligvis også være, at jeg lige kigger på mængden af kalorier

Energy Bar Banan, 136g
Kalorier 160 111
Fedt 9,5 0,4
Kulhydrat 28 25,4
Protein 2,1 1,7

Og jeg har ikke engang turde at se fordelingen af tilsat sukker i Energibaren..kun at mængden af banan er nede på 0,9% eller 0,36 gram pr. energybar.
Jo jo, energi er der da i baren.

Skattereformen: prisen

Som de fleste nok har hørt, så har man fra politisk side valgt at gennemføre en skattereform.
Reformen har også indflydelse på afgifterne sukkerholdige varer vs. sukkerfrie varer.

Jf. SKATs hjemmeside er afgifterne følgende for mineralvand:

De nye afgiftssatser for mineralvand er:

1) Sukkerholdige produkter 108 øre pr. liter

2) Sukkerfrie produkter 57 øre pr. liter

Så skulle det da være morsomt, hvis ikke detailhandlen fine hensigtserklæring fra 2005 ikke straks indbygger afgifterne i deres priser.

Og minsandten. I Føtex er der kommet en nydelig prisforskel på 1 krone pr. 1½ liter cocacola (d. 2. februar 2010)

Andre dele af Dansk Supermarked er lidt mere ligeglade med afgiftsændringerne. I Døgnnetto koster ½liters cocacola det samme uanset om om man køber light/zero eller classic (set den 28. januar 2010)

Ok, på 1½liters flaskerne er der en prisforskel på 97 øre (set medio januar) i selvsamme døgnnetto….så lidt har døgnnetto da gjort.
Og noget andet som er hensigtsmæssig er, at 2stkfor25kroner-tilbuddet også eksisterede før nytår. Når døgnnetto ikke laver prisdifferencering på sukker- vs. ikke-sukker-holdige varer, så må det betyde, at der har været en unaturlig høj profit på produktet tidligere, som nu er blevet udhulet, så det lander i fælleskassen istedet for i selskaber som af uransagelig årsager har masser af aktivitet her i landet, men har et lavt overskud af alle de aktiviteter.

Helt forrykt bliver det dog på den statsejede Kort&GodtDSB-kiosk på Sjælør-station den 22. januar, hvor man tilsyneladende får en større rabat ved at vælge den usunde klassiske cola fremfor den relativt sundere light udgave.

Det er sgu da grotesk, at staten på den ene side opkræver sukkerafgifter, men i den statsejede detailkæde (jajajajaja, jeg ved godt, at man via en sindrig selskabskonstruktion har gjort det sådan, at det ser ud til, at DSB og underselskaber er Aktieselskaber. Ejerkredsen af aktierne er dog begrænset til at være: staten) kan man tilsyneladende få rabat på sukkerholdige produkter, bare man køber 2 flasker sukkervand.
Indrømmet Kort&godt-kioskerne har sandsynligvis kun en meget ringe markedsandel af det samlede sodavands-salg her i Kongeriget….men en andel har de trods alt.

Nå, ovenstående viser vel bare, at det med adfærdsregulering via afgifter ikke virker. Måske skulle man ty til mine tre forslag:

  • – Markedsføringsbegrænsning af usunde fødevarer. dvs. fødevarerne må gerne findes i butikkerne, men der må ikke gøres salgsfremmende aktiviteter fx særtilbud, afbildes i annoncer mv.
  • – Indretningspåbud af salgssteder. Idag kender man det sted i butikken, hvor varerne sælges til flest forbrugere. Få stillet de usunde varer derhen, hvor de sælger mindre godt.
  • – Reel næringsinformation. fx fjern det misvisende GDA-mærke og påbyd klar næringsinformation på alle forarbejdede fødevarer.

Det er tre ganske nemme tiltag at få gennemført i praksis, kontrolleret og sanktioneret, når fødevaremyndighederne bliver fritaget for mærkværdig datomærknings-, temperatur-kontrol og kontrol af virksomhedernes “egenkontrol”.

Det første forslag kontrolleres ved, at varen bare ikke må findes i markedsføringsmateriale.
Det andet forslag kontrolleres ved at samligne salgsstatistikker. Butikkerne fører sådanne statistikker i forvejen i forbindelse med varebestilling mv.
Det tredje forslag tja, se på emballagen. Er næringsinformationen tilstede eller ej?

www.de3faktorer.dk

Tip 6: Brug ingrediensfortegnelsen

På langt hovedparten af de forarbejdede fødevarer er der en ingrediensliste.

Det som står først i ingredienslisten er det som der er mest af i varen.

Se bort fra markedsførings-tricks fx mit yndlingshade-produkt: Nutella.
Ikke så meget fordi at nutella er “the bad guy of bad guys”, men snarere et fremragende eksempel på, hvordan næringsoplysninger må maskeres for forbrugerne i Danmark og formentlig også i resten af Europa.

Jf. Nutellas markedsføringsafdeling er Nutella:

nutella er et lækkert, cremet, chokoladesmørepålæg, lavet af dejlig nærende mælk og lækre hasselnødder. Det er perfekt på et stykke brød.

citat: http://www.kinder.dk/?page=nutella

Kigger man nærmere på samme hjemmeside om ingredienserne, så ser den således ud:

Ingredienser: Sukker, vegetabilsk olie, hasselnødder (13%), fedtfattig kakao (7,4 %), skummetmælkspulver (5%), laktose, vallepulver, emulgator (sojalecitin), vanillin.

citat: http://www.kinder.dk/?page=nutella2

Markedsføringsafdelingen har da helt ret.  Der er 13% hasselnødder i Nutella.
Jf. Foodcomp.dk er der også 55% tilsat sukker i produktet, hvilket skægt nok ikke bliver nævnt af markedsføringsafdelingen.  Ligesom man ikke får at vide andelen af det intetsigende  vegetabilske olie er i produktet.

Jeg har så surfet lidt rundt på nutellas hjemmesider rundt om i verden og på den amerikanske hjemmeside kan man få at vide, at den vegetabilske olie er en    modificeret palmeolie.  Det forklarer jo straks hvad det er for nogen mættede fedtstoffer markedsføringsafdelingen ikke har lyst til at fortælle om.

mon ikke man bør rette lidt i markedsføringsteksten, så den var lidt mere i overensstemmelse med næringsindholdet   🙂

I dine daglige indkøb kan du bruge eksemplet til følgende hovedregel:   Når fedt og sukker står først i ingrediensfortegnelsen, så kan gå ud fra at produktet kun i meget svagt omfang er et fornuftigt valg i en vægttabsproces.

Agurketid burde vist hedde sukkertid

Ja, sommeren har ramt Danmark og dermed fyldes aviser, radio og tv-nyhedsudsendelser med artikler og indslag uden reelt indhold.

Sukker har netop den egenskab.  Det er billigt; meget tilgængelig; indeholder egentlig ikke noget fornuftigt; fylder mere end det burde, særlig i det som egentlig ikke burde være; man får meget hurtig alt for meget af det,

Agurk tilgengæld skal bruge rigtig rigtig meget af før man får for meget, kan fåes i mange udgaver, er noget dyrere, burde man bruge noget mere. Serveret på den rette måde er det faktisk mere interessant end det hvide stads.

Sukker, hvad gør det godt for?

Jeg har set lidt nærmere på hvad sukker egentlig er for en størrelse.

Hvis man skal tro næringsoplysningerne, så er sukker den reneste energi. Fra første gram. Der gives ikke særlig meget rum for mineraler og vitaminer, men kulhydraterne er ret godt pakket i det søde krystal som på pakken gerne kalder sig: Melis.

Jeg har ikke læst lange videnskabelige artikler om sukkerets fortræffeligheder…og jeg tror også, at de er svært at finde, hvis man for et kort øjeblik ser bort fra Arne Astrups lovprisning for år tilbage, hvilket financieret af sukkerindudstrien.

Isoleret set er der heller ikke noget galt med sukker. Ligesom det isoleret set heller ikke er noget i vejen med chokolade og pizza.  Problemet opstår først, når man indtager så meget af dagens energitilførsel i sukker, så der ikke er plads til alle de andre energikilder, der har vitaminer og mineraler som bieffekt.