Det er der egentlig ikke så meget at skrive om, da nutiden – udover at være et grammatisk betegnelse for gøremål som sker lige nu – er ret forskellig fra person til person.
Tænk sig at kunne give slip på fortidens belastende åg eller fremtidens “elfenbenstårn”, men bare give sig selv lov til at opleve hvad der sker lige nu.
Tænk sig hvilken synergi effekt det er, at man giver slip på den dårlige samvittighed (som kommer af noget man burde have gjort hhv. ikke have gjort engang i fortiden). Eller at man giver slip på den fremadrettede stress af alle de ting man skal nå, men ikke har – på en eller flere fronter – overskud til.
Lad mig konkretisere det spise-situationer:
Du kender det med at spise en chokoladebar (eller noget andet i den boldgade).
Enten har du hevet ned i indkøbskurven og betalt for den. Og dermed har udvist din helt klare hensigt på at spise den [hvorfor skulle den ellers købes?
Eller også, at så snart du har sunket den sidste bid, så overfaldes du af en vis mængde dårlig samvittighed over at der igen er røget 200-300 kalorier indenbords af den underlødige slags.
Tænk på chokoladebaren som hel proces og del den op i alle dens bestanddele.
Tanken om at købe den, Sanseindtryk blandt udvalget, rationalet bag valget (pris, tilbud, mængderabat), forventningerne, nyhedens interesse, gensynets glæde, selve købsmomentet, transporten til spisestedet, emballagens fornemmelse og udseende, lyden af emballageåbningen, duften af chokolade, fingerens berøring af chokolade, ditto læbernes, chokoladens knæk* mellem tænderne, smagsnuancerne,synkebevægelsen og chokoladens vandring ned igennem spiserøret indtil oplevelsen forviskes.
*: tja, jeg ved ikke hvad det hedder når man fx tager en Mars-bar og bider den over. Marsbaren knækker jo ikke?
Prøv næste gang du køber slik/chokolade at lave hele den beskrevne proces. Oplev hvad du reelt oplever nu.
