Sult – NEJ nej ja JA

Nu skal der ikke gå flowerpower i de3faktorer.dk. Det kender de faste læsere af sitet udemærket, at skriverierne er noget mere funderet i der kan bruges uden at skulle ud i anvendelsen af personlighedsforstyrrende stoffer.

Når det er sagt, så syntes jeg nu alligevel, at næste gang du skal tænke én tanke, når du tænker på at indtage mad.

Tanken:  Er jeg sulten?

Svarer du et rungende nej, så prøv at lade være med at spise…se hvad der sker?  Falder du fra hinanden? Går verden under? eller sker der andre slemme ting?  Næh vel.

Er dit nej et af de mere svævende og abstrakt, så bør du måske udsætte beslutningen om indtage maden indtil du helt konkret ved at du er sulten.
Undervejs i udsættelsen kan du gøre dig selv den tjeneste, at du giver motivet for indtagelsen af netop den mad du ville indtage en tanke.

Er du måske igang med at give et ja som du er lidt i tvivl om, så lad tvivlen komme dig selv til gode. Ved igen at udsætte selve indtagelsen af maden indtil du er helt sikker.
Det gør altså ikke noget i et moderne samfund, hvor tilgængeligheden af mad er så stor….at man bliver lidt småsulten.  Det er altså ikke farligt…du kommer ikke til at ligne et hunger-barn fra Afrika ved at unlade at spise her&nu.

Kan du uden bagtanke, omveje og direkte komme med et klingende ja, når spørgsmålet  Er jeg sulten? skal besvares. Jamen, så spis mad.   Ikke hurtig, ikke langsom, ikke lidt, ikke meget…..bare indtil du ikke er sulten længere

NB:  Det er noget med vilje, at jeg ikke har brugt ordet mæt i denne artikel.   Den vil jeg beskrive i et andet blogindlæg.

Skriv et svar