Tag-arkiv: tanker

tænke rigtigt, ej krampe

Nu ved jeg godt, at hjernen ikke er en muskel i traditionel forstand.
Og jeg egentlig ikke bryder mig omtale kropsfunktioner eller kroppen som en autonom

jeg vil nu alligevel tillade mig, at samligne hjernen med en muskel.

Har du nogensinde prøve at udsætte dine muskler for så meget unaturlig påvirkning, at de er gået i krampe?  Måske ikke under motion, men måske har du sovet i en unaturlig positur, således dine muskler har sendt nogle kraftige signaler til hjernen om, at nu må du gerne lige vågne for at lægge kroppen i en mere afslappet position.

På samme måde fungerer slankekurer også på din hjerne.   Du udsætter hele dit tankesæt, værdigrundlag og vanemønster overfor en så voldsom påvirkning, at hjernen på et eller andet tidspunkt “siger fra”.  Hvilket sker ved at opbygge en trang til alt det som du har forbudt dig selv gennem den tid slankekuren har været.  Denne trang vil du give efter før eller siden.

Læs med overmorgen hvis du vil vide, hvorledes du kan undgå en sådan hjernekrampe.   Forbliv i muskel-tankegangen….det faktisk lige til.

Skrive opgave

Ja, det lyder næsten som noget dansk stil-agtig.  Hvis det er det som skal til, jamen så skal det jo til.

Det gode ved idag er, at der ikke er langt til mandag…mandag er starten af en uge, hvorfor det giver mening at give mig én skriveopgave om ugen.

Uge 31 – 30-07 til 05-08 –   Færdiggørelse af 21 punkts indlægs-rækken. 9 mini-temaer

Uge 32 – 06-08 til 12-08 –   BMI  hvorfor – hvorfor ikke?

uge 33 – 13-08 til 19-08 – Løb-gå-løb

uge 34 og frem —-ej fastlagt endnu.

Ikke at jeg skal skrive hver eneste dag.   Bare i løbet af den uge skal der offentliggøres enten et indlæg eller en artikel

Slap igen med skrækken.

Deja vu…..  har de seneste uger været en smule nervøs.
Ligesom i forbindelse med sidste gang, at jeg syntes, at jeg havde brug for vagtlægen i sommeren2006.

Og for at komme med konklusionen pr. 4. november 2011:  Sund og rask.

 

Og nu historien (og dem som ikke kan klare historier med kropsfunktioner og -undersøgelser kan bare lade være med at læse videre):

Lørdag den 15. oktober lidt over 10tiden skulle jeg en tur på toilettet for at tisse.  Egentlig helt normalt, endda helt menneskelig.  sagen var bare den, at der kom en signifikant mængde blod sammen med urinen.

At ringe til vagtlægen……tja, det er fem år siden, at jeg sidst havde brug for den tjeneste, så stemmen i telefonen beroligede mig og anbefalede, at jeg naturligvis gerne må tage forbi til selve vagtlægen på Bispebjerg Hospital.   Ned i en taxa og afsted.

Ved vagtlægen sad der 15-20 mennesker i venteværelset….i telefonen blev jeg forberedt på noget ventetid….og jeg spurgte en af mine medventende på om hvor lang tid de havde ventet….over 1½ time.
Ok, frem med den medtagne bog og vente!

Efter ca. 20 minutter blev jeg kaldt ind. Tydeligvis kom jeg foran i køen i forhold til mine medventende.  Om der kom misundelige blikke eller voksende harme skal jeg ikke kunne sige….det var jeg ret ligeglad med, da det ikke er mig som prioriterede rækkefølgen, og jeg havde altså bare fokus på mig selv dvs….bare jeg kom ind til lægen, så skulle det nok blive de andres tur på et tidspunkt.

Jeg havde en urinbeholder med en prøve….lægen afprøvede med urinstick.  Hovedrysten og en kommentar om, at jeg nok hellere måtte komme ind på Urologisk afdeling på Rigshospitalet, da sticken ikke er god nok med den mængde blod
Nå ja, hvad ved jeg om den slags….jeg havde ligesom ikke prøvet at tisse blod før.
Næste taxa og afsted til Riget.

På klinikken fik jeg at vide, at jeg var nummer 3 i køen. Fair nok, ingen problemer her…..Efter 10 minutter var jeg i snak med en yderst rar læge.  Han var meget mere rolig end jeg var.   Den type problemstilling jeg havde havde han ligesom set før.

Jeg var helt klart ude af min komfort-zone. lettere nervøs, lyttede godt efter….og det jeg husker allerbedst på nuværende tidspunkt er: at de værste urin-problemer er, at man ikke kan tisse.  Blod i urinen er i den sammenhæng til at finde ud af.

Ok, straks mindre nervøs for evnen til at lade vandet fungerede fint.   Iøvrigt var jeg jo symptomfri. Hverken feber eller smerter eller hvad ellers kan have genvordigheder.   Lægen var overhovedet ikke nervøs. Talte i rolig toneleje og forklarede i almindelige udtryk hvad det er hensigtsmæssig hhv. mindre hensigtsmæssig at gøre.  Fx fortalte han, at det med alkohol og antibiotika/penicillin er lidt af en myte for langt de fleste antibiotika/penicillin-typer.  Naturligvis skulle man ikke drikke sig stinkende fra sans og samling.
Det passede egentlig meget godt, da jeg ligesom skulle til en fest om aftenen.

Før lægen ville “løslade” mig, så  syntes han dog lige, at jeg skulle have en prostata-undersøgelse….hov hov var min egen indre tanke (jeg tror ud af til, så var jeg bare i en tilstand af: skal det til, så skal det til).   Godt nok ved jeg ikke meget om prostata, men en ting vidste jeg da:  den kan kun undersøges på én måde!

 

Nå, smide tøjet. Op på briksen.  slappe af og lade lægen gøre det lægen skal.
Som jeg skrev på facebook:   Man bliver lige pludselig klar over, hvorfor kropsåbningerne er lavet til hvad de nu er lavet til.  Det er IKKE behageligt, at de bliver brugt til andet end det fra naturen foreskrevne formål.  Man kender det fra, når man kaster op…heller ikke behageligt.  Eller når man får vand i ørene/næsen…det giver heller ikke ligefrem nydelse.
På samme måde med en prostataundersøgelse.  ikke spor rart, mens det står på…..befriende, når normalen igen indtræder.

efter lidt yderligere informationer om, at jeg skulle drikke rigeligt (altså non-alkoholiske væsker….måtte dog alligevel drikke alkohol) og udstyret med en recept til noget medicin, samt en henvisning til  CT-skanning af organer og efterfølgende cystoskopi, så kunne jeg “løslades til gaden”.

Hmmm, kan du sige tanker farer igennem hovedet på mig.  Kunne bare mærke mit hoved blev fyldt med tanker. mange tanker.  Som fyrtårn stod det dog klart, at lægen var ikke spor  hu hej nu skal der ske dit og dat, men snarere   been there, done that…..wasn’t that difficult.

Her idag har jeg så været på sundhed.dk og læste min journal om, at jeg har haft: Hæmolytiske streptokokker

Nu her 3 uger senere, hvor cystoskopien blev lavet, så har jeg fået at vide, at jeg sund og rask.

Jeg er enormt glad for, at jeg meget meget sjælden har brug for sundhedsvæsnet!
Ikke pga. personalet.  De er meget søde og rare, fuld af forståelse og en masse andre positive egenskaber.
Snarere fordi, at når der er brug for sundhedsvæsnet, så er der et eller andet galt med kroppen….

Pas godt på den! Den har du kun én af!

 

 

 

Hvad har du dog gjort? (1 af 3)

Det lyder næsten bebrejdende….men det er ikke ment som en bebrejdelse, snarere som en forbavselse.

I facebook-gruppen: 10 veje til vægttab blev man spurgt til, hvorledes man har etableret sit varige vægttab.  Ok, konkret lød formuleringen således:

Hvordan har DU tabt dig med små skridt?

Per Brændgaard som er ophavsmanden bag spørgsmålet henviser naturligvis til slankekonceptet: Smaaskridt.dk

Jeg vil nu alligevel hårdnakket påstå, at selvom jeg kalder mit koncept for de3faktorer.dk, så er der i praksis temmelig god overlap mellem SmåSkridt-konceptet og de3faktorer.dk  Og ser man på mit fysiske vægttab over de sidste 2-3 år, så er det små skridt. Og konkurrencemenneskene blandt læserne grinner smådumt nu, hvilket er helt fint med mig….tilgengæld tager jeg de langsigtede briller på og ser, at det vægttab jeg har etableret fastholdes.

Onde tunger påstår, at jeg på ond og modbydlig vis har stjålet tanker og ideer fra alverdens slankekoncepter, psykologiske tricks, faktuel viden og derfra fordrejet og vredet tingene ned i min egen forskruede hjerne og vupti: så har vi de3faktorer.dk

Ja, så sagsøg mig dog, hvis det er det du vil.   Det jeg har gjort er såmend bare give omverdenen et indblik i en proces i en ganske almindelig persons tiltag for at komme overvægten til livs.  Uden skulle udøve vold mod sig selv eller nogen anden….uden at virke fordømmende mod hvad andre individer har opnået af resultater, uanset hvordan de har gjort.  Rettet kritik mod de koncepter som tjener tykt på de tykke.

Alt sammen til den gode pris: gratis!
Og allligevel total selvisk….for de3faktorer.dk er en stor del af mit engagement.

 

 

Udrensning

Nej ikke tarmskylning eller urtemiksturer. Snarere i standardfraser og tanker.

Det er ikke noget så dejligt som en cykeltur i det spæde forår, hvor man virkelig får blæst hovedet igennem.  gamle støvede tanker bliver lige rystet lidt…..og nogen falder ned foran lystavlen og ligesom bliver hængende.  Dem vender og drejer jeg så i løbet af cykelturen…..og som om jeg kørte ind i en mur slog det mig hammerhårdt.

Jeg hviler på laurbærene, selvom jeg ikke er i mål.   Det flot, at jeg nået det vægttab jeg har…og holdt det.  Skulderklap og hurraråb for det.   Og hvad så?   Er jeg det sidste lange stykke tid kommet de 90kilo nærmere eller har jeg nærmest messet for mig selv, at jeg jo er dygtig til at smide 20 kilo.    Hallooooooo, næste trin,  op i gear…..knus bjerget eller andre JørgenLeth’ske blomstrede bemærkninger man kan finde på.

Mine tanker vil fra nu af ikke kredse om det helt iorden og gode resultatet, jeg har opnået….men vil tænke fremad på kort sigt og den længere bane.   1 kilo ad gangen….i nedadgående retning….og nu gerne med noget progression.

Følg med her på sitet for sådanne tanker.

Klicheer om vægttab

Hvis noget der er klichee-fyldt, så er det vægttab.

Med klichee mener jeg de der pop-smarte friskfyrs-bemærkninger som man mildest talt kender til bevidstløshed, når man har beskæftiget sig lidt med med vægttab.

Lad mig nævne:

Det er ikke mellem jul og nytår man tager på. Det er mellem nytår jul.
Man skal ikke leve for at spise, men spise for at leve.
De fede de skal svede.
Du bliver hvad du spiser

Og ja, naturligvis er det en selvopretholdt logik disse sætninger. Og virker de?
Tja, sætningerne har jeg hørt i en eller flere varianter gennem de sidste mange år.   Og for mit personlige vedkommende kan jeg kun røbe, at det ikke er selve sætningerne som gør tricket for vedvarende vægtvedligehold.  Det er hverdagen! De valg jeg træffer! De tanker jeg tænker på baggrund af de impulser jeg får udefra.   Når jeg sætter mig selv i førersædet for processen, så kan jeg se at vægttabet igen kommer igang….Mistes engagementet, så går det ligesom i stå hhv. ophæves det.

Man kan sige, at naturligvis er der en gran af sandhed i klicheerne, men det er mellem linjerne det reelle effektive ligger.

 

God tid

Så siddet man i toget mod københavn. Undervejs med nedfaldne køreledninger. Har endnu ikke fået aftensmad.   Tid til at mærke sulten, da det ser ud til der ingen salgsvogn er med. Det gør ikke noget fordi de har alligevel ikke noget fornuftigt i sortimentet.   Jeg tror at den står på skrivning af et par indlæg. 

Overvejer Nupo

Her et par løse tanker om Nupo-kur:

tanken er, at min vægt balancerer omkring de 110 kilo og har gjort det længe…..og når den balancerer, så kan den vel ligeså godt balancere omkring 90 kilo som den kan ved 110 kilo.

Der er mange mange spørgsmål. På den ene side, så har jeg altid foragtet pulvre, miksturer, tarmskylning, healing og hvad der ellers koster kassen.
På den anden side, så er jeg ret træt af ikke gå ned i vægt.
Intellektuelt kan jeg bedst li smaaskridt, men handlingsmæssigt bringer det ikke rigtig noget….også lidt op og ned. Op mest fordi jeg mister gejsten….og når jeg alligevel mister gejsten til tider, så kan jeg ligeså godt gøre det fra en lavere vægt….og have en fx 90-95-100kilos-grænse* som jeg har som stopklods, som jeg idag har en 110kilos-grænse.

*: eller hvad jeg nu bliver enig med mig selv om.
På den tredje side: så har jeg ondt i mine led om morgenen og i løbet af dagen, at jeg faktisk har fravalgt volleyball, da jeg oplever det som hårdt med de 110 kilo…..jeg tror, at det er lidt sjovere at spille volleyball uden “80 pakker smør på baller, lår og mave”. Og jeg savner volleyball….fordi det samtidig er sjovt.
Om jeg kan holde vægttabet…tja, jeg kan desværre ikke forudse fremtiden….men skal jeg bruge DrPhils visdomsord om, at fremtidig adfærd afspejler sig i ens hidtidige adfærd, så tager det ydereligere 5½ år at opnå 20 kilos vægttab….og så længe gider jeg ikke vente på resultater! Ej du, der skal ske et eller andet. NU og det skal gerne være andet end bare Nu’et i sig selv.

Jeg har rent faktisk kun prøvet Vægtkonsulenternes slankecirkus for 7 år siden……aldrig pulvre. Såfremt det passer med at man med ca. 800 kalorier får alle de mikronæringsstoffer som man har brug for…..så er der faktisk ret langt op til den kaloriemængde som gør, at vægten står stille.
Tager jeg så ovenikøbet “the afterplan” med i den mentale rygsæk til hvad man gør efter vægttabet, så syntes jeg faktisk, at jeg godt klædt på.
Endvidere syntes jeg nu, at fx Nupo er et lille skridt rent mentalt for mig…og jf. de fine pjecer en stor effekt på vægten.

Måske viser det sig, at Nupo er starten på en rutsje-tur med indbygget optur……det kan måske også vise sig, at det kan skyde normalvægten i mål.

Skrive noget ned nu for huske senere

Hele manøvren med de3faktorer er gøre noget nu så jeg ikke skal gøre om senere.  Herunder huske det ubehagelige.  En af mine ubehageligheder lige nu er at ledsmerterne er vendt tilbage.  Det er den stive fornemmelse om morgenen.  De små stik på bagsiden af knæet mens man går.  Foden som skal tegne 5-6 O’er for at fungere uden at knage. I hele taget en huskekage til hvordan jeg ikke vil have det i en alder 38 år.   Indlægget her er mest til mig selv til næste gang hvor motivationen er lav og hvorfor jeg er holder mig til.

Posted from WordPress for Android

Fortid, nutid, fremtid

Fortiden er et minde
Fremtiden er endnu ikke sket.

Det er i nutiden du kan bestemme din fremtidige fortid.

Ja, det er lidt snørklet, men forestil dig, at du lige nu tænker på alt det som du har oplevet frem til dette øjeblik.   Både gode oplevelser, knap så rare situationer eller deciderede kriser.

Tillad mig – for en kort stund – at forudsætte at du syntes, at det med vægttab er hø.  Vægten kravler opad; tøjet strammer mere og mere….at stå ud af sengen opleves som en dagsrejse.  Der kravle konstant mærkelige madvarer ned i din indkøbskurv. Motionen bliver nok engang ikke gjort.  Du har gjort alverdens tiltag som bare viser sig ikke holder i længere tid end til næste uges tilbudsavis.

alt dette er et resultat af dine oplevelser du har haft.  Det er så naturligt, at hvis du gør som du altid har gjort, så vil du altid opnå det du altid har opnået.

Tænk sig, hvis der findes ressourcer som kan vende de hidtidige minder til noget mere varigt.  Ressourcepersonen er dig!     Du er den eneste i hele verdenen, som ved hvordan du har tænkt dig at leve dit liv og hvorledes din hverdag skal se ud.

Prøv at sæt dig i førersædet omkring hvad du gerne vil.   ved du, hvor du vil hen?  Har du tænkt over, hvordan du kommer derhen?  Har du nogen ideer til, hvorledes du ikke kan kommer derhen?   Brug din erfaring til at forme din fremtid.    Fremtiden er nemlig endnu ikke sket!