Foran med underskud

Jeg eeeeelsker kryptiske overskrifter..Jeg tror i hvert fald, at det fænger læserne af bloggen.

Læserne ved også, at jeg umiddelbart bagefter skærer ind til benet med hvad jeg mener med overskriften….Og ser man lige bort fra foranstående småsnak, så gør jeg det også denne gang.

I kender det sikkert jeres arbejde, at man har på fornemmelsen at uanset hvor tidlig man starter på dagen, så er man allerede fra starten bagefter.
Eller i vægttabs-processen misser man  et eller andet delmål og man kan ikke helt slippe de startende negative tanker omkring det hele nu kan være ligegyldig…og man bare kan skovle den næste børnearbejdeproducerede chokoladeprodukt (bemærk: jeg nævner ingen navne…..men kære producenter af den type produkter: I ved godt hvem I er!  Og kan I så stoppe udnyttelsen af børn! Er det ikke nok, at I fremmer overvægt hos børn her i vesten?).

Nå tilbage til kernen i vægttabsprocessen: at skabe et underskud i ligningen kalorieindtag minus kalorieforbrug.
Lad mig sige det uden yderligere omveje:  Det er enormt krævende at motionere sig til et kalorieunderskud, når man har nogen temmelig kalorietunge madvaner.  Eller sagt på en anden måde:  Det er nemmest at spise til et kalorieunderskud!
Jeg kan i hvert fald fortælle, at jeg syntes det er nemmere at undlade at spise 50 gram Toblerone end det er at okse afsted på crosstræneren i ca. 20 minutter.

Ikke dermed sagt, at du bare skal sulte dig eller på anden måde lide sultenød…..næh nej overhovedet ikke.
Det er ingen større kunst at skrue en kostplan sammen, hvor du med kosten alene holder dig på et indtag som ligger under dit basalstofskifte (et sted mellem 1700-1900 kalorier, hvis du ingen nævneværdig fysisk aktivitet har).  Problemet med en sådan kostplan er, at der findes tider på ugen hvor du har lidt svært ved at holde dig stringent til planen fx sociale arrangementer eller anden aktivitet som ikke lige følger din sædvanelige hverdag (ferier, højtider, familiebesøg osv osv osv osv).

Kostplanen i sig selv giver altså underskud, men bringer dig ikke foran i vægttabsprocessen.

Forestil dig, at du i det daglige næsten kan holde din kostplan som giver et kalorieunderskud. Uden andre ændringer har du muligvis et underskud på 100 kalorier om dagen.  I løbet af 90 dage har du fået dig et vægttab på 1 kilo fedt. Det vel og mærke, hvis du har dannet en mundkurv omkring din mund og du kun indtager hvad kostplanen foreskriver.

Nu smiler du sikkert og du ved udemærket godt, at sådan agerer du bare ikke hver eneste ene dag. Naturligvis ryger der en chokoladebar eller en pose vingummi ned i indkøbskurven engang imellem.   Det er helt normalt, at du en-to gange om ugen spiser ved siden af planen.    Tomme kalorier er bare ikke en del af din kostplan og dermed udsætter du det ene kilos vægttab til måske ikke vare 90 dage, men 120 dage eller længere…….og så har hele processen lange udsigter.

Forestil dig selvsamme kostplan med de 100 kaloriers underskud.  Nu lægger du 300 kaloriers daglig motion oveni planen.
Det giver et underskud på 400 kalorier eller 1 kilo fedt på ca. 25 dage.  Jamen dog, så har du skabt dig et forspring på 65 dage til lidt – i mangel af bedre ord – forbudte fødevarer.
Der er ingen som siger, at du skal bruge frihedsgraderne.   Der sker faktisk det fantastiske på det psykologiske plan, at du får mindre og mindre lyst til at spise “forbudte” fødevarer…..for hvorfor ødelægge forspringet?

Du kan sikkert ikke lade være med at smile med tanken om, at naturligvis dyrker du ikke den mængde motion dagligt….og det er fuldstændig normalt.   Det forspring du danner med motionen er der INGEN som kan tage fra dig! Den motion du har dyrket vil være din indsats…din gevinst…din præmie….dit forspring til de dage hvor du oplever kalorieoverskud i løbet af dagen.

Eller for at komme tilbage til overskriften:  Skab dit underskud med kostplanen, men bring dig foran i processen med motion.

Skriv et svar