Tag-arkiv: oplysning

Endnu et mærke ser dagens lys….et forslag

jf. fødevareministerens seneste pressemeddelelse:

Fødevareministeren vil have fastfood kæderne med, når ministeriet om kort tid går i gang med at udvikle en ny restaurationsmærkning i stil med nøglehullet, der skal hjælpe forbrugerne med at træffe det sunde valg, når de spiser ude.

udover at den kære minister ikke har fattet, at flere mærker bare skaber mere forvirring end gavn….men lad det nu ligge…det kan diskusteres på et senere tidspunkt.

jamen, så lad os mærke det.

Det gode valg har allerede fået sit nøglehulsmærke.

Nøglehulsmærket som skulle gøre det nemmere at vælge sundere.

Jamen lad mig da være den første som forslår et logo til det nye mærke for den type mad man kan købe hos McDonalds og dennes kollegaer.

Nøglehulsmærkets modstykke.

Logoet kan man vel kalde for: den bøjede nøgle.

Hvad kan en bøjet nøgle bruges til?  Ligeså meget som traditionel fastfood kan….nemlig absolut ingenting….og såfremt man har lyst til at gemme på defekte nøgler, jamen så behold den dog.  Det samme med traditionel fastfood….der er ingen der forbyder dig at handle den type fødevarer, men nytteværdien er nogenlunde den samme som at gemme på en bøjet nøgle.

Sikke en signalværdi.  Og helt i tråd med det sundere valg: nøglehullet.

Lidt diskussion skal der dog til:

Den gode fødevareminister vil det gerne gøre det nemt at vælge sundere hhv. fravælge det usundere….desværre gør mærkningsordninger det til forbrugerens opgave at huske alverdens mærker…..og hvilken fødevareproducent har med forstanden placeret på pengepungen (hvilket man naturligvis har) har tænkt sig frivilligt at mærke sine produkter som sundhedsskadelige (flerstavelsesord for: usund).

Ej kære minister, hvis du gerne vil gøre det nemt at vælge sundt, så gør det sværere at vælge usundt.

3 små tiltag overfor usunde fødevarer:

– Vareplaceringspåbud om salgsreducerende placering på salgsstederne.
– Markedsføringsforbud a la tobaksvarer dvs. de må gerne være i butikkerne, men der må ikke laves salgsfremstød af nogen art fx særtilbud, mængderabat, tydelige tegn i butikkerne om hvor varen er mv.
– entydig ernæringsoplysning på emballagen…start med at forbyde GDA-forvirringsmærket.

De 3 faktorer vs. andre slankekoncepter

Man kan ikke helt lade være tænke på om de3faktorer.dk nu også fungerer som vægttabs-værktøj?

Som ejer og forfatter af alle artikler og indlæg vil det naturligvis være tåbeligt af mig at tage afstand til mine egne skriblerier.

Tilgengæld vil jeg da gerne forsøge at se på de3faktorer i forhold til andre slankekoncepter som eksisterer.

Læs videre De 3 faktorer vs. andre slankekoncepter

Foran med underskud

Jeg eeeeelsker kryptiske overskrifter..Jeg tror i hvert fald, at det fænger læserne af bloggen.

Læserne ved også, at jeg umiddelbart bagefter skærer ind til benet med hvad jeg mener med overskriften….Og ser man lige bort fra foranstående småsnak, så gør jeg det også denne gang.

I kender det sikkert jeres arbejde, at man har på fornemmelsen at uanset hvor tidlig man starter på dagen, så er man allerede fra starten bagefter.
Eller i vægttabs-processen misser man  et eller andet delmål og man kan ikke helt slippe de startende negative tanker omkring det hele nu kan være ligegyldig…og man bare kan skovle den næste børnearbejdeproducerede chokoladeprodukt (bemærk: jeg nævner ingen navne…..men kære producenter af den type produkter: I ved godt hvem I er!  Og kan I så stoppe udnyttelsen af børn! Er det ikke nok, at I fremmer overvægt hos børn her i vesten?).

Nå tilbage til kernen i vægttabsprocessen: at skabe et underskud i ligningen kalorieindtag minus kalorieforbrug.
Lad mig sige det uden yderligere omveje:  Det er enormt krævende at motionere sig til et kalorieunderskud, når man har nogen temmelig kalorietunge madvaner.  Eller sagt på en anden måde:  Det er nemmest at spise til et kalorieunderskud!
Jeg kan i hvert fald fortælle, at jeg syntes det er nemmere at undlade at spise 50 gram Toblerone end det er at okse afsted på crosstræneren i ca. 20 minutter.

Ikke dermed sagt, at du bare skal sulte dig eller på anden måde lide sultenød…..næh nej overhovedet ikke.
Det er ingen større kunst at skrue en kostplan sammen, hvor du med kosten alene holder dig på et indtag som ligger under dit basalstofskifte (et sted mellem 1700-1900 kalorier, hvis du ingen nævneværdig fysisk aktivitet har).  Problemet med en sådan kostplan er, at der findes tider på ugen hvor du har lidt svært ved at holde dig stringent til planen fx sociale arrangementer eller anden aktivitet som ikke lige følger din sædvanelige hverdag (ferier, højtider, familiebesøg osv osv osv osv).

Kostplanen i sig selv giver altså underskud, men bringer dig ikke foran i vægttabsprocessen.

Forestil dig, at du i det daglige næsten kan holde din kostplan som giver et kalorieunderskud. Uden andre ændringer har du muligvis et underskud på 100 kalorier om dagen.  I løbet af 90 dage har du fået dig et vægttab på 1 kilo fedt. Det vel og mærke, hvis du har dannet en mundkurv omkring din mund og du kun indtager hvad kostplanen foreskriver.

Nu smiler du sikkert og du ved udemærket godt, at sådan agerer du bare ikke hver eneste ene dag. Naturligvis ryger der en chokoladebar eller en pose vingummi ned i indkøbskurven engang imellem.   Det er helt normalt, at du en-to gange om ugen spiser ved siden af planen.    Tomme kalorier er bare ikke en del af din kostplan og dermed udsætter du det ene kilos vægttab til måske ikke vare 90 dage, men 120 dage eller længere…….og så har hele processen lange udsigter.

Forestil dig selvsamme kostplan med de 100 kaloriers underskud.  Nu lægger du 300 kaloriers daglig motion oveni planen.
Det giver et underskud på 400 kalorier eller 1 kilo fedt på ca. 25 dage.  Jamen dog, så har du skabt dig et forspring på 65 dage til lidt – i mangel af bedre ord – forbudte fødevarer.
Der er ingen som siger, at du skal bruge frihedsgraderne.   Der sker faktisk det fantastiske på det psykologiske plan, at du får mindre og mindre lyst til at spise “forbudte” fødevarer…..for hvorfor ødelægge forspringet?

Du kan sikkert ikke lade være med at smile med tanken om, at naturligvis dyrker du ikke den mængde motion dagligt….og det er fuldstændig normalt.   Det forspring du danner med motionen er der INGEN som kan tage fra dig! Den motion du har dyrket vil være din indsats…din gevinst…din præmie….dit forspring til de dage hvor du oplever kalorieoverskud i løbet af dagen.

Eller for at komme tilbage til overskriften:  Skab dit underskud med kostplanen, men bring dig foran i processen med motion.

En by på skrump, nonreality-tv

Ja, DR har opfundet et nyt tvkoncept:  nonreality-tv.

Konceptet drejer sig om at man tager en masse menneskers hverdag og gennem en begrænset tidsperiode oppiskes en stemning af karimastiske coaches, lokale forretningsdrivende får sig lidt gratis omtale ved at være med på legen om “moms-frie” grøntsager og nogen politisk korrekte udsagn. Derudover sættes et kamerahold på 5 personers udfordringer som de nu måtte have (desværre bliver klipningen noget værre noget, da det som bliver vist på tv jf. deltagerne ikke viser det som reelt er foregået).
Af tvproduktionsmæssige årsager stækkes tvproduktionen til 12 uger. Det er trods alt ikke billigt at have tvhold i provinsen. Skægt nok, så kan TV2 godt finde ud af, at følge en række familier igennem 9 år ved at udstyre dem med videokamera.

Undervejs i produktionen af udsendelserne sætter man deltagerne ud for nogen aktiviteter, som ikke er noget som de af sig selv ville gøre. En af eksperterne skriver ovenikøbet i sin egen blog bagefter, at man ikke gøre gøre det medmindre man er under passende supervision af fagpersoner.  Ud fra hvad der blev vist i 4. udsendelse, så var det noget med sygeplejersker, følgevogne og hvad der ellers kun følger et professionelt cykelløb i Frankrig.

Sådan som jeg ser det, så er det lidt som når et cirkus kommer til byen.  Der er ikke nogen udenfor cirkusmanegen som ville lave de ting som laves under forestillingen.
Selvfølgelig kan der laves lidt jonglør-tricks i baghaven og andre lidt uskyldige numre når man kommer hjem.  Men hvad med den årelange træning og rækken af gentagelser som cirkusfolket har med sig i bagagen? Mon den kan overleveres på 12 uger?
Hvad sker der, når cirkuset forlader byen igen? Når rampelyset slukkes, når hverdagen igen har sit daglige trummerum.
Mon byen stadig kan begejstre sig?  Hvis nu byens forretningsdrivende virkelig mente det som blev sagt under de politisk korrekte udsagn. Hvorfor skulle der så en kampagne inkl. tvhold til for at tiltaget blev til noget?
De opståede gruppedynamikker, mon kan vedligeholde samme gejst, når nu overarbejde, ungernes uvornheder og andre dagligdags udfordringer igen gør deres indtog.

Kære DR

Det I laver i jeres udsendelsesrække om jeres forsøg i Ebeltoft…har intet med virkeligheden at gøre.   Snarere et geografisk og tidsmæssigt afgrænset eksperiment med nogen radikale tiltag som naturligvis i eksperimentets levetid vil gøre, at deltagerne taber nogen kilo.  Det er ligeså sikker som Amen i Kirken.
Men hvad så bagefter?

En selv, Chris M, Per B, Phillip M, Inge K.

Jeg har lige taget et skridt tilbage fra nogen intense debatter omkring, hvilke vægttabsmetoder som er mest effektive for almindelige mennesker.

Midt i debatten slog det mig hammerhårdt.  Alle de slankeguruer, eksperter, opfindere eller hvad man nu kalder dem som har lavet et slankekoncept, hvor efterlevelsen af konceptet har medført et stort vægttab. Der bliver bagmanden (m/k) ofte hævet op til en – i mangel af bedre ord – gudestatus og man nærmest påsætter sig selv skyklapper, hvor kun det nævnte koncept naturligvis bør blive rullet ud til samtlige personer i dette herlige land og eksportpotentialet er enormt. Endvidere bliver andre koncepter talt ned, samt til formålet opfundne ulemper står i kø for at komme til som i et værre julesalgsmarked i NewYork.

Hvorfor tillægge disse mennesker denne   eneste ene status?

Når man har tabt sig en masse kilo og har holdt det gennem længere tid, så er det altså ikke coaches, psykologer, kandidater i human ernæring eller selvudnævnte vægtkonsulenter som har flyttet sig mentalt, praktisk, fysisk.   Det altså én selv!

At man har fundet inspiration hos Chris M eller andre er naturligvis vældig fint. Der hvor jeg savner noget:  selvros eller en afmålt mængde selvgladhed.

Man kender det fra de smalltalk-samtaler man har med kollegaer, venner og bekendte, hvor spørgsmålet vedrørende vægttabet er:  Hvad gjorde du?
Ofte svarer man gerne, at man har fulgt 3. mands koncept og vupti, så røg kiloene altså af en.
Jeg har fra nu af tænkt mig at svare:   Jeg bruger min forstand, har styr på mine følelser og jeg handler efter det dvs.  de3faktorer.
Først når spørgsmålet kommer, hvor jeg fik inspirationen fra for at lave de tiltag, så vil jeg nedtonende nævne: mine venner og familie, samt de 3-4 koncepter jeg har nippet de værktøjer fra som blev konverteret til:  de3faktorer.dk

Hvad er der egentlig galt i at man klapper sig selv på skulderen for det kæmpe arbejde man har lavet?   Hvorfor er det et problem, at man ikke må omtale sig selv som leder af ændringsprocessen mod det sæt vaner man har tillagt sig hhv. aflagt?
Nogen tror på DeDanskeVægtkonsulenter (det gjorde jeg på et tidspunkt); Nogen tror på Chris MacDonald (jeg kan bare ikke se, at jeg kan bruge ham på det niveau jeg er på…måske hvis jeg vil lave noget ekstremt på et tidspunkt); nogen sværger så til SouthBeach til at have reddet deres liv; Helt fjerde vil slet ikke undvære DrPhil i resten af deres dage osv osv osv.
Det jeg ikke kan undvære, at JEG har taget føringen i mad- og motionsvaner. Dertil har jeg læst en masse information om både objektive og subjektive grunde til at foretage de valg man nu engang træffer i løbet af en dagligdag.  Dermed ikke sagt, at jeg har stirret mig blind på et koncept eller bedre sagt: Jo jeg har.

Mit koncept går netop ud på at man træffer sine egne beslutninger baseret på lødig information, som man aldrig bliver færdig med at finde og man samtidig reflekterer over  nye metoder og tankegange i forhold til den proces man selv er igang med, hvorfra man så implementerer de teknikker og taktikker som er anvendelig for en selv til at fortsætte den gode stil man har indlagt fra tidligere reflektioner.

Det klassiske foto

Jeg var lige igang med at rydde op forleden og fandt et par bukser fra dengang jeg var størst.   Jep, jeg har dem endnu, men det er også de eneste par som er tilbage fra dengang  (Du ved: Nærsikring )

Et par lidt for store bukser.
Et par lidt for store bukser.

Man bliver i helt godt humør, når man lige ser sit udgangspunkt!

Jeg har flere billeder gennem tiderne:   PicasaWebalbum