Tag-arkiv: oplysning

Endnu et mærke ser dagens lys….et forslag

jf. fødevareministerens seneste pressemeddelelse:

Fødevareministeren vil have fastfood kæderne med, når ministeriet om kort tid går i gang med at udvikle en ny restaurationsmærkning i stil med nøglehullet, der skal hjælpe forbrugerne med at træffe det sunde valg, når de spiser ude.

udover at den kære minister ikke har fattet, at flere mærker bare skaber mere forvirring end gavn….men lad det nu ligge…det kan diskusteres på et senere tidspunkt.

jamen, så lad os mærke det.

Det gode valg har allerede fået sit nøglehulsmærke.

Nøglehulsmærket som skulle gøre det nemmere at vælge sundere.

Jamen lad mig da være den første som forslår et logo til det nye mærke for den type mad man kan købe hos McDonalds og dennes kollegaer.

Nøglehulsmærkets modstykke.

Logoet kan man vel kalde for: den bøjede nøgle.

Hvad kan en bøjet nøgle bruges til?  Ligeså meget som traditionel fastfood kan….nemlig absolut ingenting….og såfremt man har lyst til at gemme på defekte nøgler, jamen så behold den dog.  Det samme med traditionel fastfood….der er ingen der forbyder dig at handle den type fødevarer, men nytteværdien er nogenlunde den samme som at gemme på en bøjet nøgle.

Sikke en signalværdi.  Og helt i tråd med det sundere valg: nøglehullet.

Lidt diskussion skal der dog til:

Den gode fødevareminister vil det gerne gøre det nemt at vælge sundere hhv. fravælge det usundere….desværre gør mærkningsordninger det til forbrugerens opgave at huske alverdens mærker…..og hvilken fødevareproducent har med forstanden placeret på pengepungen (hvilket man naturligvis har) har tænkt sig frivilligt at mærke sine produkter som sundhedsskadelige (flerstavelsesord for: usund).

Ej kære minister, hvis du gerne vil gøre det nemt at vælge sundt, så gør det sværere at vælge usundt.

3 små tiltag overfor usunde fødevarer:

– Vareplaceringspåbud om salgsreducerende placering på salgsstederne.
– Markedsføringsforbud a la tobaksvarer dvs. de må gerne være i butikkerne, men der må ikke laves salgsfremstød af nogen art fx særtilbud, mængderabat, tydelige tegn i butikkerne om hvor varen er mv.
– entydig ernæringsoplysning på emballagen…start med at forbyde GDA-forvirringsmærket.

De 3 faktorer vs. andre slankekoncepter

Man kan ikke helt lade være tænke på om de3faktorer.dk nu også fungerer som vægttabs-værktøj?

Som ejer og forfatter af alle artikler og indlæg vil det naturligvis være tåbeligt af mig at tage afstand til mine egne skriblerier.

Tilgengæld vil jeg da gerne forsøge at se på de3faktorer i forhold til andre slankekoncepter som eksisterer.

Læs videre De 3 faktorer vs. andre slankekoncepter

Foran med underskud

Jeg eeeeelsker kryptiske overskrifter..Jeg tror i hvert fald, at det fænger læserne af bloggen.

Læserne ved også, at jeg umiddelbart bagefter skærer ind til benet med hvad jeg mener med overskriften….Og ser man lige bort fra foranstående småsnak, så gør jeg det også denne gang.

I kender det sikkert jeres arbejde, at man har på fornemmelsen at uanset hvor tidlig man starter på dagen, så er man allerede fra starten bagefter.
Eller i vægttabs-processen misser man  et eller andet delmål og man kan ikke helt slippe de startende negative tanker omkring det hele nu kan være ligegyldig…og man bare kan skovle den næste børnearbejdeproducerede chokoladeprodukt (bemærk: jeg nævner ingen navne…..men kære producenter af den type produkter: I ved godt hvem I er!  Og kan I så stoppe udnyttelsen af børn! Er det ikke nok, at I fremmer overvægt hos børn her i vesten?).

Nå tilbage til kernen i vægttabsprocessen: at skabe et underskud i ligningen kalorieindtag minus kalorieforbrug.
Lad mig sige det uden yderligere omveje:  Det er enormt krævende at motionere sig til et kalorieunderskud, når man har nogen temmelig kalorietunge madvaner.  Eller sagt på en anden måde:  Det er nemmest at spise til et kalorieunderskud!
Jeg kan i hvert fald fortælle, at jeg syntes det er nemmere at undlade at spise 50 gram Toblerone end det er at okse afsted på crosstræneren i ca. 20 minutter.

Ikke dermed sagt, at du bare skal sulte dig eller på anden måde lide sultenød…..næh nej overhovedet ikke.
Det er ingen større kunst at skrue en kostplan sammen, hvor du med kosten alene holder dig på et indtag som ligger under dit basalstofskifte (et sted mellem 1700-1900 kalorier, hvis du ingen nævneværdig fysisk aktivitet har).  Problemet med en sådan kostplan er, at der findes tider på ugen hvor du har lidt svært ved at holde dig stringent til planen fx sociale arrangementer eller anden aktivitet som ikke lige følger din sædvanelige hverdag (ferier, højtider, familiebesøg osv osv osv osv).

Kostplanen i sig selv giver altså underskud, men bringer dig ikke foran i vægttabsprocessen.

Forestil dig, at du i det daglige næsten kan holde din kostplan som giver et kalorieunderskud. Uden andre ændringer har du muligvis et underskud på 100 kalorier om dagen.  I løbet af 90 dage har du fået dig et vægttab på 1 kilo fedt. Det vel og mærke, hvis du har dannet en mundkurv omkring din mund og du kun indtager hvad kostplanen foreskriver.

Nu smiler du sikkert og du ved udemærket godt, at sådan agerer du bare ikke hver eneste ene dag. Naturligvis ryger der en chokoladebar eller en pose vingummi ned i indkøbskurven engang imellem.   Det er helt normalt, at du en-to gange om ugen spiser ved siden af planen.    Tomme kalorier er bare ikke en del af din kostplan og dermed udsætter du det ene kilos vægttab til måske ikke vare 90 dage, men 120 dage eller længere…….og så har hele processen lange udsigter.

Forestil dig selvsamme kostplan med de 100 kaloriers underskud.  Nu lægger du 300 kaloriers daglig motion oveni planen.
Det giver et underskud på 400 kalorier eller 1 kilo fedt på ca. 25 dage.  Jamen dog, så har du skabt dig et forspring på 65 dage til lidt – i mangel af bedre ord – forbudte fødevarer.
Der er ingen som siger, at du skal bruge frihedsgraderne.   Der sker faktisk det fantastiske på det psykologiske plan, at du får mindre og mindre lyst til at spise “forbudte” fødevarer…..for hvorfor ødelægge forspringet?

Du kan sikkert ikke lade være med at smile med tanken om, at naturligvis dyrker du ikke den mængde motion dagligt….og det er fuldstændig normalt.   Det forspring du danner med motionen er der INGEN som kan tage fra dig! Den motion du har dyrket vil være din indsats…din gevinst…din præmie….dit forspring til de dage hvor du oplever kalorieoverskud i løbet af dagen.

Eller for at komme tilbage til overskriften:  Skab dit underskud med kostplanen, men bring dig foran i processen med motion.

En by på skrump, nonreality-tv

Ja, DR har opfundet et nyt tvkoncept:  nonreality-tv.

Konceptet drejer sig om at man tager en masse menneskers hverdag og gennem en begrænset tidsperiode oppiskes en stemning af karimastiske coaches, lokale forretningsdrivende får sig lidt gratis omtale ved at være med på legen om “moms-frie” grøntsager og nogen politisk korrekte udsagn. Derudover sættes et kamerahold på 5 personers udfordringer som de nu måtte have (desværre bliver klipningen noget værre noget, da det som bliver vist på tv jf. deltagerne ikke viser det som reelt er foregået).
Af tvproduktionsmæssige årsager stækkes tvproduktionen til 12 uger. Det er trods alt ikke billigt at have tvhold i provinsen. Skægt nok, så kan TV2 godt finde ud af, at følge en række familier igennem 9 år ved at udstyre dem med videokamera.

Undervejs i produktionen af udsendelserne sætter man deltagerne ud for nogen aktiviteter, som ikke er noget som de af sig selv ville gøre. En af eksperterne skriver ovenikøbet i sin egen blog bagefter, at man ikke gøre gøre det medmindre man er under passende supervision af fagpersoner.  Ud fra hvad der blev vist i 4. udsendelse, så var det noget med sygeplejersker, følgevogne og hvad der ellers kun følger et professionelt cykelløb i Frankrig.

Sådan som jeg ser det, så er det lidt som når et cirkus kommer til byen.  Der er ikke nogen udenfor cirkusmanegen som ville lave de ting som laves under forestillingen.
Selvfølgelig kan der laves lidt jonglør-tricks i baghaven og andre lidt uskyldige numre når man kommer hjem.  Men hvad med den årelange træning og rækken af gentagelser som cirkusfolket har med sig i bagagen? Mon den kan overleveres på 12 uger?
Hvad sker der, når cirkuset forlader byen igen? Når rampelyset slukkes, når hverdagen igen har sit daglige trummerum.
Mon byen stadig kan begejstre sig?  Hvis nu byens forretningsdrivende virkelig mente det som blev sagt under de politisk korrekte udsagn. Hvorfor skulle der så en kampagne inkl. tvhold til for at tiltaget blev til noget?
De opståede gruppedynamikker, mon kan vedligeholde samme gejst, når nu overarbejde, ungernes uvornheder og andre dagligdags udfordringer igen gør deres indtog.

Kære DR

Det I laver i jeres udsendelsesrække om jeres forsøg i Ebeltoft…har intet med virkeligheden at gøre.   Snarere et geografisk og tidsmæssigt afgrænset eksperiment med nogen radikale tiltag som naturligvis i eksperimentets levetid vil gøre, at deltagerne taber nogen kilo.  Det er ligeså sikker som Amen i Kirken.
Men hvad så bagefter?

En selv, Chris M, Per B, Phillip M, Inge K.

Jeg har lige taget et skridt tilbage fra nogen intense debatter omkring, hvilke vægttabsmetoder som er mest effektive for almindelige mennesker.

Midt i debatten slog det mig hammerhårdt.  Alle de slankeguruer, eksperter, opfindere eller hvad man nu kalder dem som har lavet et slankekoncept, hvor efterlevelsen af konceptet har medført et stort vægttab. Der bliver bagmanden (m/k) ofte hævet op til en – i mangel af bedre ord – gudestatus og man nærmest påsætter sig selv skyklapper, hvor kun det nævnte koncept naturligvis bør blive rullet ud til samtlige personer i dette herlige land og eksportpotentialet er enormt. Endvidere bliver andre koncepter talt ned, samt til formålet opfundne ulemper står i kø for at komme til som i et værre julesalgsmarked i NewYork.

Hvorfor tillægge disse mennesker denne   eneste ene status?

Når man har tabt sig en masse kilo og har holdt det gennem længere tid, så er det altså ikke coaches, psykologer, kandidater i human ernæring eller selvudnævnte vægtkonsulenter som har flyttet sig mentalt, praktisk, fysisk.   Det altså én selv!

At man har fundet inspiration hos Chris M eller andre er naturligvis vældig fint. Der hvor jeg savner noget:  selvros eller en afmålt mængde selvgladhed.

Man kender det fra de smalltalk-samtaler man har med kollegaer, venner og bekendte, hvor spørgsmålet vedrørende vægttabet er:  Hvad gjorde du?
Ofte svarer man gerne, at man har fulgt 3. mands koncept og vupti, så røg kiloene altså af en.
Jeg har fra nu af tænkt mig at svare:   Jeg bruger min forstand, har styr på mine følelser og jeg handler efter det dvs.  de3faktorer.
Først når spørgsmålet kommer, hvor jeg fik inspirationen fra for at lave de tiltag, så vil jeg nedtonende nævne: mine venner og familie, samt de 3-4 koncepter jeg har nippet de værktøjer fra som blev konverteret til:  de3faktorer.dk

Hvad er der egentlig galt i at man klapper sig selv på skulderen for det kæmpe arbejde man har lavet?   Hvorfor er det et problem, at man ikke må omtale sig selv som leder af ændringsprocessen mod det sæt vaner man har tillagt sig hhv. aflagt?
Nogen tror på DeDanskeVægtkonsulenter (det gjorde jeg på et tidspunkt); Nogen tror på Chris MacDonald (jeg kan bare ikke se, at jeg kan bruge ham på det niveau jeg er på…måske hvis jeg vil lave noget ekstremt på et tidspunkt); nogen sværger så til SouthBeach til at have reddet deres liv; Helt fjerde vil slet ikke undvære DrPhil i resten af deres dage osv osv osv.
Det jeg ikke kan undvære, at JEG har taget føringen i mad- og motionsvaner. Dertil har jeg læst en masse information om både objektive og subjektive grunde til at foretage de valg man nu engang træffer i løbet af en dagligdag.  Dermed ikke sagt, at jeg har stirret mig blind på et koncept eller bedre sagt: Jo jeg har.

Mit koncept går netop ud på at man træffer sine egne beslutninger baseret på lødig information, som man aldrig bliver færdig med at finde og man samtidig reflekterer over  nye metoder og tankegange i forhold til den proces man selv er igang med, hvorfra man så implementerer de teknikker og taktikker som er anvendelig for en selv til at fortsætte den gode stil man har indlagt fra tidligere reflektioner.

Det klassiske foto

Jeg var lige igang med at rydde op forleden og fandt et par bukser fra dengang jeg var størst.   Jep, jeg har dem endnu, men det er også de eneste par som er tilbage fra dengang  (Du ved: Nærsikring )

Et par lidt for store bukser.
Et par lidt for store bukser.

Man bliver i helt godt humør, når man lige ser sit udgangspunkt!

Jeg har flere billeder gennem tiderne:   PicasaWebalbum

Uha, der er meget information

Ja, det kan du tro der er.

Det er faktisk nogen gange så meget, at man bliver helt ør i hovedet af alle de kure, koncepter, produkter, aktiviteter, forslag, lister og formler man skal kende til, vide noget mere om eller bare bliver påduttet.

Jamen så stop dog  (altså ikke med at læse her på de3faktorer.dk).

Brug tiden på at finde ud af hvad  DU vil!    Prøv og læg mærke til at der i alle slankekure bliver du bedt om at påtage dig en rolle som ligger væk fra den dagligdag du kommer fra.  For at være lidt grov, så bliver du faktisk bedt om at se på din krop som noget der ikke er dig.
Fx koncepter om skillekost (kendt som: syre/base-koncepter), hvor argumenterne kører på at  din krop ikke kan dit eller dat, når man blander nogen bestemte ingredienser sammen.   Udover, at det er noget forbandet sludder, så er din krop altså ikke en uafhængig computer som har brug for informationer i en bestemt rækkefølge for at kunne forarbejde data.   For at blive rigtig flipperagtig vil jeg skrive:  du er din krop; din krop er dig. Hele din krop er hele dig. Lige fra den skæve lilletå over strækmærkerne (jep, gælder begge køn) til tankerne inde i dit hoved.

Eller hvad med fitness-center, hvor du melder dig til i bedste hamsterstil at sætte dig på en cykel, løbebånd eller crosstræner….bare fordi du nu har betalt til det…..og mens du gør det, så tænker du bare at du helst ville være et andet sted.
Jamen, hvorfor dog pålægger du dig den pinsel?   Er det    No pain No gain  valgsproget som du af en eller anden mærkelig årsag har fået opsnappet?

Det er simpelthen for stor en omvæltning for hele dig at ville de store ting. Der er ganske enkelt nogen fysiske, hormonelle (igen gælder igen begge køn) og mentale forsvarsmekanismer som på et eller flere niveauer prøver på at samle den adfærd du gør over til noget mere behageligt.
Mennesket er nemlig behagelig-søgende.   Du kender det fra din dagligdag, når det regner eller er koldt….du søger metoder for at bevare det behageligt.  Tro ikke, at du kan lave en succesfuld SteinBagger med dig selv   (læg nemlig lige mærke til, at hvordan det gik Stein B).

Prøv istedet at holde dig til de ting du kan.
Opbyg en evne til at kunne noget mere.  Forstå mere.   Sætte ord på det du vil og kan.
Erkend dine grænser, men lad dig ikke styre af dem.

Det er faktisk lidt det jeg prøver at gøre med alle min blogindlæg.

Anmeldelse: Aftenkursus om Små skridt til vægttab

Igår aftes var der tid til at prøve noget nyt, hvilket man aldrig skal være bange for.

Det drejede sig om et kursus i en ny tilgang til vægttab:  små skridt.

Kursusudbyderen og underviser var Per Brændgaard, der havde lejet sig ind på FOF ved Nørreport.
De fysiske rammer var – jeg tror at det var tilfældigt – på 4. sal og elevatoren var ikke lige til at finde, så om der lå en vis symbolik i at et kursus om vægttab afholdes på 4. sal skal jeg lige lade stå i det uvisse.

Antal fremmødte var ca. 20 personer som alle havde en vis interesse i en ny tilgang til vægttab.  Nogen – ligesom undertegnede – havde brug for det på det personlige plan, hvor andre sandsynligvis havde brug for nye værktøjer til deres hverdag for at holde kiloene fra livet.

Jeg har i små 14 dage haft hæftet om SmåSkridt og er medlem i Brændgaards facebook-gruppe, hvor han deler ud af SmåSkridt i afmålte portioner og giver gruppemedlemmerne mulighed for at komme med input til de forskellige indslag

I kursus-begyndelsen syntes jeg det er værd at bemærke, at han gjorde opmærksom på, at selvom han har aktiviteter mod de lødige professioner indenfor “vægttabs-branchen”, men han  står ikke i vejen for at møde dem det handler om:  de overvægtige.

Kurset var delt i 2 dele, hvor første halvdel mere var foredrag om  SmåSkridt.  Foredraget var ganske godt skruet sammen med nogen fornuftige powerpoint-slides og eksempler på hvad “problemet” er ved slankeprogrammer.
Anden halvdel var mere aktiverende for deltagerne, hvor vi skulle afprøve nogen af de teknikker som SmåSkridt har i sig.

Et tilbagevendende emne i foredraget var, at alt hvad der tidligere fandtes af gram- og pointklubber, forbud/påbuds-lister og helt almindelige slankekure…..at man skulle skille sig af med et ønske om få en fast løsning med SmåSkridt. Sådanne strukturer, har  i det lange løb alligevel altid viste sig aldrig giver varige resultater, men i stedet gav dårlig samvittighed og tilhørende  selvbebrejdelse ved ikke-efterlevelse af påbuds/forbuds-opremsningen.
Det er for nogen en ret svær manøvre rent mentalt at se bort fra en færdig opskriftssamling, specifikke instrukser på ingredienser og puls-aktiviteter.   Jeg vil snarere sige, at netop “afhjernevaskningen” – som Per Brændgaard kærlig kalder det – er nogen af de første små skridt man skal lave.

Et andet kernebudskab er, at man skal bruge sig selv som ekspert. Nu!
Der er ingen andre med dig ud og handle; Der er kun dig selv som inderst inde ved hvad du tænker og føler når en chokoladebar griner af dig på kioskhylden.   Naturligvis kan man købe ind med andre og du kan – hvis du har penge nok – købe dig til en personlig indkøbspsykolog, der fortæller dig hvad du føler……men mærk lige efter i dig selv:   ved du det ikke godt i forvejen?
Såfremt nej, så er SmåSkridt én af mange metoder til at gøre dig bevidst om det.
Under anden halvleg på kursus var det så tid til at skitsere egne små skridt.  Det spændende er, at uanset hvor du er i processen, så kan du altid taget et lille skridt til.   Jeg vil undlade at kommentere andre deltageres småskridt.  De hører kun til hos os som var der.  Jeg takker ydmygst for have fået indblik i de problemstillinger I arbejder med.
Såfremt I læser med her:

Det kan være svært at se effekten af det lange træk.
Tro mig der er masser af succeser i forude. Og hver eneste er guld værd.

Mine egne små skridt føler jeg ikke er klar til offentliggørelse på nuværende tidspunkt eller sagt i SmåSkridt-tankegangen:  Det er for stort et skridt at vise dem til andre. Til gengæld vil jeg gerne arbejde selv videre med dem.
Når JEG er klar til at vise dem, så vil jeg naturligvis gerne gøre det.

Nå tilbage til selve kursus.   Der er faktisk ikke så meget at fortælle andet end i pauserne havde firmaet Isis ApS sponsoreret chokoladebarer og chokoladecookies. Og smagen kan altid diskuteres, hvilket jeg vil undlade her…..ikke fordi jeg ikke kunne li’ dem snarere for jeg vil gerne undlade at omtale produkter som gør brug af GDA-konceptet.  Jeg har andre steder her på sitet givet min entydige mening til kende for disse Generelt Dårlige Anbefalinger.

(smagsmæssigt bør man nok se lidt nærmere på Alpen-bar Light. den indeholder kun 70 kalorier pr. bar. Isis-chokoladebaren indeholder ca. 120 kalorier…..ups, så gjorde jeg det alligevel).

På overordnet plan kan jeg endnu engang anbefale SmåSkridt-konceptet, uanset hvor du er i processen.
Foredraget og de efterfølgende øvelser har jeg intet at “pege fingre af”.

Om man har brug for foredraget eller Mindfullnes-kurset er svært at sige.  Jeg har været glad for at få inspiration til det videre arbejde og jeg vil helt sikkert også tage på Mindfullness til efteråret for yderligere inspiration og fordybelse.

Lige til den konspirationsteoretiske læser af indlægget her:  Nej, Per Brændgaard giver mig ikke nogen særbehandling eller rabatter fordi jeg omtaler ham og hans aktiviteter positiv!
Og jeg tror også, at det strider mod hans etiske tilgang til hans arbejde…..og jeg garanterer  for, at det også vil stride mod min!

Anbefaling: Små skridt!

Netop hjemvendt fra Per Brændgaards introduktions-“kursus” sidder jeg og har fået omstruktureret min i forvejen gode vægttabs-værktøjskasse.  Eller formuleret på en anden måde:  Jeg har haft værktøjerne, nu er der kommet en god – i mangel af bedre – brugsanvisning til dem, samt en ordentlig portion inspiration til hvordan de kan bruges mere målrettet.

SmåSkridt-metoden er ligesom de3faktorer.dk (det er nok snarere omvendt, men jeg vil nu i al beskedenhed sige, at jeg har praktiseret SmåSkridt siden 2004 med resultet: -20 kilo på vej med mere vægttab) rettet mod processen i vægttabet, vel og mærke det varige vægttab.
Ikke noget med kvikfiks, 30kilo på kort tid, urtemiksturer, point-klub, forbud/påbud  eller noget i den stil.    Istedet: Vend alt du ved om slankeriet på hovedet, go back to basics, vær din egen ekspert, bliv klar over hvad du gør, hvorfor gør du det du gør? Accepter dig!   Og først da kan du komme derhen hvor du vil hen.  Nyd turen.

Per Brændgaard har naturligvis mere faglig velfunderet og uddannelsen som cand.scient. i human ernæring på sin side og en langt bedre evne til at formulere sine tanker, hvilket nok har sit fundament i, at SmåSkridt er hans opfindelse og fuldtidsarbejde (eller mere).

Og nej, der skal ikke startes en ny religion med Per Brændgaard som guru/pave/buddha.    Tilgengæld, hvis du sidder totalt kørt fast i hvad der oppe og nede i alt det der slankeri, så ta’ og meld dig til Pers facebook-gruppe, hvor han deler ud af sine ideer. Gratis!

Det netop overståede kursus kostede 200 kroner. Anmeldelse følger, jeg vil lige lade wauv-effekten sive væk.

Bogen/pjecen til små skridt koster 38,75 og kan bestilles her

SmåSkridt får min varmeste anbefaling! (lad os se om den også gør det, når hverdagen melder sig indtog)