Tag-arkiv: kalorier

Maxim chokolade bar

image

Netop smagt.  Rigtig god erstatning for en Mars bar. Kun 135 kalorier pr bar. Og kun 4,6 gram fedt, samt 10,7 gram protein.

Mars-baren bringer 449 kalorier pr. 100 gram, heraf 69 gram kulhydrat (formentlig sukker) og 3,7 gram protein.
Maxim-baren bringer 385 kalorier med sig pr. 100 gram, heraf 36,6 gram kulhydrat og 30,5 gram protein.

Og ja, maxim-baren er noget dyrere, men ernæringsmæssigt bedre end en marsbar….men er der noget som ikke er det?

Kalorietabeller ændrer ikke madvaner

Kalorietabeller ændrer ikke madvaner.

Endnu en god grund til at aflyse GDA-konceptet.  Virksomhedernes egne informationer virker ikke.  Og hvorfor skulle de?   Hvis informationerne virkede, så ville produkterne jo ikke sælge….det er trods alt hvad virksomhederne tjener på er salg.   Fuck folkesundheden.

Og de nævnte lovpligtige  kalorietabeller. jamen de ligger lige i forlængelse af de uvirksomme kampagner som har kørt de sidste 30-40 år.

Jeg har tidligere fortalt hvad der skal til.

Læg evt. dertil at man ikke må prissætte usunde varer på en sådan måde, at man opnår mængderabat.
Og ja, der er stadig en debat om hvad der er sund vs. usund….men start dog med det åbenlyse.

Overvejer Nupo

Her et par løse tanker om Nupo-kur:

tanken er, at min vægt balancerer omkring de 110 kilo og har gjort det længe…..og når den balancerer, så kan den vel ligeså godt balancere omkring 90 kilo som den kan ved 110 kilo.

Der er mange mange spørgsmål. På den ene side, så har jeg altid foragtet pulvre, miksturer, tarmskylning, healing og hvad der ellers koster kassen.
På den anden side, så er jeg ret træt af ikke gå ned i vægt.
Intellektuelt kan jeg bedst li smaaskridt, men handlingsmæssigt bringer det ikke rigtig noget….også lidt op og ned. Op mest fordi jeg mister gejsten….og når jeg alligevel mister gejsten til tider, så kan jeg ligeså godt gøre det fra en lavere vægt….og have en fx 90-95-100kilos-grænse* som jeg har som stopklods, som jeg idag har en 110kilos-grænse.

*: eller hvad jeg nu bliver enig med mig selv om.
På den tredje side: så har jeg ondt i mine led om morgenen og i løbet af dagen, at jeg faktisk har fravalgt volleyball, da jeg oplever det som hårdt med de 110 kilo…..jeg tror, at det er lidt sjovere at spille volleyball uden “80 pakker smør på baller, lår og mave”. Og jeg savner volleyball….fordi det samtidig er sjovt.
Om jeg kan holde vægttabet…tja, jeg kan desværre ikke forudse fremtiden….men skal jeg bruge DrPhils visdomsord om, at fremtidig adfærd afspejler sig i ens hidtidige adfærd, så tager det ydereligere 5½ år at opnå 20 kilos vægttab….og så længe gider jeg ikke vente på resultater! Ej du, der skal ske et eller andet. NU og det skal gerne være andet end bare Nu’et i sig selv.

Jeg har rent faktisk kun prøvet Vægtkonsulenternes slankecirkus for 7 år siden……aldrig pulvre. Såfremt det passer med at man med ca. 800 kalorier får alle de mikronæringsstoffer som man har brug for…..så er der faktisk ret langt op til den kaloriemængde som gør, at vægten står stille.
Tager jeg så ovenikøbet “the afterplan” med i den mentale rygsæk til hvad man gør efter vægttabet, så syntes jeg faktisk, at jeg godt klædt på.
Endvidere syntes jeg nu, at fx Nupo er et lille skridt rent mentalt for mig…og jf. de fine pjecer en stor effekt på vægten.

Måske viser det sig, at Nupo er starten på en rutsje-tur med indbygget optur……det kan måske også vise sig, at det kan skyde normalvægten i mål.

Fedme kan skyldes kalorieafhængighed – Danmark

Fedme kan skyldes kalorieafhængighed – Danmark.

Jepper!

Det interessante er i forhold til andre afhængighedsformer fx alkohol, cigaretter, spil mv. er, at ja man er afhængig af mad.

Man skal spise for at leve.
Man skal ikke leve for at spise!

I Berlingeren viser man en slikhylde fra et tilfældig supermarked….og ja, slik er ikke mad.

Kalorier skal der til…. spørgsmålet er hvilke kalorier?

Skal der være kalorier med stor næringsværdi…eller kalorier med lav næringsværdi.

Det er det valg man altid har!   Ta’ valget!

situationer

Har netop været på ferie i USA, hvor jeg har været på vandretur i Grand Canyon.

Det var i sig selv en interessant tur. Både ferien som helhed, Grand canyon for sig selv…og alle de andre oplevelser jeg har taget mig.

Noget jeg vil tage med hjem fra Grand Canyon er, at udvise mere ligegyldighed over ting der i bund og grund ikke betyder noget som helst. Og istedet fokusere på ting som er reelt interessante og nødvendige for mig. Ting jeg har indflydelse på!

Lad mig tage noget praktisk. Når man hiker i Grand Canyon, så er der altså ikke lige nogen døgnkiosk i nærheden. Man bliver ganske enkelt nød til at selv at tage sin forsyninger med. har man ikke nok med, så har man et problem, der ikke kan løses ved at tage mobilen og ringe efter hjælp. Der er ingen mobildækning!

Dvs. når man hiker i Grand Canyon, så er de aktuelle problemstillinger noget i retning af, at man har nok vand, mad, tøj, lommelygte mv. med. Ting der umiddelbart virker mærkelige, husk dog, at der er ingen hjælp at hente, når man ikke har forberedt sig inden.

Jeg var ude på en 3-4 timers hikingtur…altså ikke det store problem og jeg skulle da heller ikke have det store udstyr med, bare 3-4 liter vand; Højenergi-barer i tilfælde af sen hjemkomst eller mulig overnatning + det løse fx tøj og lommelygte.
Efter turen var jeg lidt positivt opstemt over turen og der skulle spises aftensmad…hvilket vi gjorde på en fin restaurant ca. 800 meter fra hikeing-stiens begyndelse.

Mindsandten om ikke en gæst brokker sig over en beskidt gaffel.

Det er lidt af en kontrast. Et par timer forinden var mit problem om jeg havde vand og mad nok til at kunne klare en uforudset situation…og nu overværer jeg en situation, hvor der brokkes over en beskidt gaffel. Helt ærlig, så ta’ dog og puds den. På en hike-tur vil man være glad for at have en gaffel.

NB: Man kan for så vidt også bare tage til Kastrup Lufthavns Bagageudlevering, hvor en mandsperson brokker sig over, at jeg kom til at stille mig foran ham ved baggagebåndet…vel og mærke hev jeg lige mit ene kuffert ned af båndet, som var kommet….. Jeg kom til at stå – jf ham – på en måde, at jeg åbenbart tog hans udsyn til bagagebåndet…..det interessante er så, at der ingen bagage var på båndet, samt at min anden del af bagagen kom før brokkehovedets. dvs. jeg kom sidst, men gik først….og alt hvad han ville se var andre menneskers baggage. På moderne dansk kalder man det vist: LOL!
Som prikken over i’et startede brokkeriet dog med, at det var typisk dansk, at “man” stillede sig ved baggagebåndet på en sådan måde at man tog udsigten.
Jeg vil snarere sige, at det vist er typisk dansk at brokke sig over noget som ingen praktisk betydning har. 🙂

Nå, det var bare en lille smule om turen. Der kommer mere.