Operation Overvægt

Det er ret interessant – for dem der går ud over naturligvis knap så interessant – at de højtroste fedmeoperationer GastricByPass og mavesæk-indsnævring ikke er “guldkrukken for enden af regnbuen”.

http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/levevis/article1012944.ece

Og med risiko for at lyde gammel-bagklog, så har jeg rigtig lyst til at sige: hvad sagde jeg?

Mit allerførste  blogindlæg handlede om at fedme-operationer er noget ineffektiv skrammel, når der ikke følger fornufts baseret mental og praktisk egenindsats forud og efter operationen.

Naturligvis er det rigtig trist for de mennesker som troede, at man efter opvågningen stadig kan æde Rittersport og TaffelChips……Det kan man bare ikke!

Uanset operation eller ej, så må man bare lære at acceptere, at Rittersport og Chips kun MEGET MEGET sjældent skal komme i indkøbskurven!    Der er ingen kirurgiske genveje til sund fornuft!

En langvarig overvægt kan man altså ikke bare skære sig ud af!     Stop nu det at stikke folk blår i øjnene i form af, at man bare lige lægger sig på operationsbordet og vupti, så forsvinder overvægten.

Hvor tit jeg skal sige, at der ingen mirakelkur findes…..tja, jeg ved det ikke.
Siden jeg ved at Hjerne, Hjerte, Indkøbskurv virker, så har jeg tænkt mig at fortsætte med den strategi.   Om andre har lyst til at følge mig eller blive ved med at hige efter guldkrukken som ikke findes…..tja, det må I selv om!

Min strategi koster ingen penge….og da slet ikke 80.-100.000 kroner som en fedmeoperation koster.

Skriv et svar