Tag-arkiv: nærmiljø

3 af 21: Skjorten strammer

Tja, det er faktisk en af de observationer jeg har lavet mig på det seneste.

Det er naturligvis træls, at den gør det, da det et klart bevis på, at vægttabet er stoppet og konverteret til en vægtøgning.

Det gode er, at jeg ikke har nogen skjorter som jeg kan “vokse tilbage i”.

I praktisk forstand har jeg faktisk brændt broen til overvægten ved netop have tøj som er i den størrelse som jeg er i nu.  Stramme beklædningsgenstande er et udemærket advis om at retningen er gået den gale vej.

Impuls-spisen: Mandler

Jeg erkender nu i fuld offentlighed, at jeg ganske enkelt ikke skal have mandler i huset.

Midt under skrivningen af artiklen om impuls-spisen opdagede jeg, at jeg lige har guffet ca. 30 mandler over ca. 20 minutter …og egentlig ikke sulten eller nyder dem særlig meget.

Jeg bliver faktisk lidt ked af, at jeg på mandlererihuset-fronten har en rygrad som en regnorm, da det i bund og grund bør være muligt at have en ingrediens i huset som man kan holde fingrene fra…..ved lige netop mandler, så smutter de meget nemt fra pose i hånden over i munden og ned i maven.

På den anden side, når jeg ingen mandler har i hjemme, så savner jeg dem ikke. Jeg tror bare, at det nemmeste og mest effektive skridt vil være ikke at have mandler i køkkenskabet.

Min fremadrettede holdning til mandler må være, at jeg kun har mandler i huset, når det står i en opskrift, samt de kun købes i de mængder som opskriften foreskriver.