Tag-arkiv: lene hansson

TV2 – morgentv – 23. november 2010

Jamen, det var lige en mikro-debat på morgentv som lige fik mig til at vågne midt under morgenmaden.
(og der skal ellers en del til).

For en gangs skyld var Lene Hansson fornuftig at høre på! (hun udtalte sig heller ikke om hendes egne produkter, skal lige siges til hendes forsvar).

I korte træk kørte debatten på temaet om det klassiske tema:  er de fede dovne eller syge?

Svaret er naturligvis: Ingen af delene!

Der findes ikke noget så herligt for formiddagsblad-journalister (uanset medie) at få to debattører ind, som på ingen måde er enige om noget som helst og skabe større kløfter…..og så til sidst konkludere, at man nok ikke bliver enig lige foreløbig.

Det nemme for journalisten er så , at han/hun slet ikke tager de punkter, hvor der trods alt er en snert af konsensus og bygge videre fra det.

Der er heller ikke noget så herligt som et forsimplet verdensbillede.  Det gælder både debattører og journalister….samt undertegnede naturligvis i samme åndedrag.

Her er mit forsimplede version af overvægtige:

Der er ingen enkle løsninger for den enkelte, medmindre den enkelte selv tager føringen og aktiv deltagelse i initiativ, planlægning og vigtigst: gennemførsel!

Man kan ikke bare æde mindre!    At bevidst at spise mindre og så stadig opleve afsavn vil over tid føre til en modreaktion som i bedste fald skaber stilstand i vægttab og i værste fald resulterer i større vægt end det oprindelige udgangspunkt.

Man kan ikke bare tonse derudaf!   Fysiologisk set er det ikke direkte dumt at bare gå fra sofakartoffel til marathonløber fra dag nul til dag 1…men det er også skadeligt for ens led og muskler…og så har jeg ikke engang nævnt den psykolgiske faktor om at opleve nederlag i forbindelse med motion.

Man kan ikke bare starte på en kur man ikke har prøvet før?   Ok, jo man kan starte på den….men hvorfor ikke tage ved lære af alle de andre kure man er startet på, forsøgt at gennemføre og evt. opnå et vægttab (og igen have taget det hele på).

Man kan tilgengæld tage ved lære af alle de andre overvægtiges forsøg….og se, at ingen købe-kure, piller, skillekost-principper, lange coachsamtaler og hvad der ellers findes af overspringshandlinger  kan give det ønskede resultat: en langvarig normalvægt*.

Der er kun én ting som virker: at finde en adfærd som understøtter en normalvægtig-tilværelse ud fra ens egne livsværdier.
Har man en livsværdi om at være aktiv, så vær aktiv
Har man en livsværdi som går ud på at spise god mad: så find god mad.   (fokus: den gode smag uden så mange kalorier…. kalorierne er i portionsstørrelse eller fedtet.  Der findes masser af god smag uden at overvægt er den uafvindelige konsekvens)

Tak til TV2 for lige at hive lidt gang i mit skriveri igen!    Der kommer flere indlæg, hvor jeg vil vende og dreje “nemme løsninger” og hvad man kan gøre istedet for.

*: Normal set ud fra BMI**

**: Og ja, jeg kender godt fordele/ulemper ved BMI. Det er som jeg har fortalt før en god indikator for “hr. jensen” (aka: Otto Normalverbraucher).

De 3 faktorer vs. andre slankekoncepter

Man kan ikke helt lade være tænke på om de3faktorer.dk nu også fungerer som vægttabs-værktøj?

Som ejer og forfatter af alle artikler og indlæg vil det naturligvis være tåbeligt af mig at tage afstand til mine egne skriblerier.

Tilgengæld vil jeg da gerne forsøge at se på de3faktorer i forhold til andre slankekoncepter som eksisterer.

Læs videre De 3 faktorer vs. andre slankekoncepter

tanker om….fremmøde-koncepter

Fremmøde-koncepter er den type koncepter, hvor man skal møde op på et bestemt tidspunkt for at udsætte sig for en vejning og evt. lidt rådgivning omkring hvad der er lavet siden sidst og hvad der skal laves til næste gang.

Nogen af de kendte er: De Danske Vægtkonsulenter og Weightwatchers, men også forløb hos kliniske diætister falder ind under fremmøde-koncepter. Det samme gør de fremmøde-produkter hos “kosteksperter” som fx Lene Hansson. Eller for den sags skyld alle andre koncepter, hvor man aftaler tid og sted for at møde

Det gode ved at skulle møde frem på et bestemt tidspunkt er, at man skaber lidt struktur i hverdagen. Endvidere aftaler man på mødet noget om hvilke ting der skal gøres eller gøres anderledes frem til næste møde.

Disse aftaler giver fornemmelsen af, at man skal stå til regnskab for ens handlinger undervejs. Eller lidt mere billedlig udtrykt: den ydre politimand.

Det er ganske udmærket, at man på usikker grund – uanset om det er i det fremmed land eller bare et ukendt område – har nogen faste kontaktpersoner man kan rette henvendelse i tvivl-situationer eller få at vide hvad det er man har gjort galt.

Jeg syntes bare, at vægttabsprocessens perioder med vægtstilstand hhv. lidt øgning ikke er nogen straffelovsovertrædelse, som retfærdiggør at skulle stå skoleret overfor en tilfældig person man har “givet magten” over den del af ens liv som har vægt at gøre.
Et vægttab er ikke avanceret rumteknik eller anden avancerede områder. Det er i bund og grund: forbrænd mere end du indtager.

Og du ved – i hvert fald, hvis du har læst med her på sitet et stykke tid – hvad der skal til, både i kerneområdet i vægttab, men også hvilke perifære påvirkninger man skal have med sine overvejelser.

Desværre har fremmøde-koncepter det med, at de ikke helt tager afsæt i netop individets hverdag.

Der er nogen rammer man skal efterleve. Personen skal tilpasse sin hverdag efter konceptets muligheder og begrænsninger. Sagen er desværre den, at mennesker har det bedst med selv at bestemme over tid, dvs. indenfor en begrænset periode kan man godt affinde sig med påbud/forbud udefra. Over tid vil man dog opfatte disse påbud/forbud som en stopklods i dagligdagen eller ved sociale sammenhænge, hvorefter man laver sine egne “undtagelser” eller “synderegister”…og på længere sigt er der flere undtagelser til forbuddene/påbuddene hhv. bliver synderegisteret så langt, at smider hele molevitten over bord….tilgengæld er man tilbage i sine gode gamle overvægtsfremmende vaner.

De fede de skal svede

Ok, jeg er ikke specielt positiv stemt overfor DR1’s tv-satsning, men så fik jeg lige set TV3 fra forleden på harddiskoptageren. Der blev min manglende positivitet direkte konverteret til negativ længerevarende forbavselse over den måde TV3 laver deres nyeste   nuudstillervimenneskersomerienlivssituationsomersundhedsskadeligfordem-udsendelsesrække. Jeg taler ikke om Luksusfælden, som i den lødige ende om, hvorledes man vender en financiel miskmask-situation til noget som gør, at fogeden ikke banker på døren for at gøre en hjemløs.

Næh, det er   Min fede familie.
Lene Hansson har hendes skøre ideer om måltider og smooooooooooooooooooooothies (i guder må vide om hvem der har opfundet at frugt er smartest i blended form…og så sælge det til overpris.).
Hun bliver overtrumfet af en oversergeant fra forsvaret, som – i udsendelsen – udtrykker overraskelse over, at deltagerne er i dårlig form.  Der forsvandt min respekt for oversergeanter, særlig når han udsætter dem for en test som enhver burhøne kan sige sig selv kan sige viser et nedslående resultat.

Ligesom ved DR1s udsendelse er det ikke deltagerne som jeg undrer mig over.  Den situation de står i kræver – efter min bedste overbevisning – handling.  Det er Lene Hansson og OS’ens tilgang, tillagt tvholdets fokusering på, at vægttab kræver tårer, gråd, psykisk nedbrydende anråb og ulidelige følelsespornomusik, krydret med nogen manuskript-replikker fra deltagernes unger.

Jeg ville rigtig gerne se opfølgnings-interviews fra de deltagere som har deltaget i Lene Hanssons tidligere udsendelser.   Eller hvad tilbagefalds-procenten er i hendes klinik.  Uden tvivl vil hun kunne fremvise et par succeshistorier, men det interessante er: hvor mange mennesker har hun tjent penge på…og hvor den lenehanssonske metode virker af røven til, da den slet ikke tager højde for det unikke menneske som mennesker nu en gang er!

Jeg ønsker deltagerne alt mulig held og lykke med jeres proces.