En selv, Chris M, Per B, Phillip M, Inge K.

Jeg har lige taget et skridt tilbage fra nogen intense debatter omkring, hvilke vægttabsmetoder som er mest effektive for almindelige mennesker.

Midt i debatten slog det mig hammerhårdt.  Alle de slankeguruer, eksperter, opfindere eller hvad man nu kalder dem som har lavet et slankekoncept, hvor efterlevelsen af konceptet har medført et stort vægttab. Der bliver bagmanden (m/k) ofte hævet op til en – i mangel af bedre ord – gudestatus og man nærmest påsætter sig selv skyklapper, hvor kun det nævnte koncept naturligvis bør blive rullet ud til samtlige personer i dette herlige land og eksportpotentialet er enormt. Endvidere bliver andre koncepter talt ned, samt til formålet opfundne ulemper står i kø for at komme til som i et værre julesalgsmarked i NewYork.

Hvorfor tillægge disse mennesker denne   eneste ene status?

Når man har tabt sig en masse kilo og har holdt det gennem længere tid, så er det altså ikke coaches, psykologer, kandidater i human ernæring eller selvudnævnte vægtkonsulenter som har flyttet sig mentalt, praktisk, fysisk.   Det altså én selv!

At man har fundet inspiration hos Chris M eller andre er naturligvis vældig fint. Der hvor jeg savner noget:  selvros eller en afmålt mængde selvgladhed.

Man kender det fra de smalltalk-samtaler man har med kollegaer, venner og bekendte, hvor spørgsmålet vedrørende vægttabet er:  Hvad gjorde du?
Ofte svarer man gerne, at man har fulgt 3. mands koncept og vupti, så røg kiloene altså af en.
Jeg har fra nu af tænkt mig at svare:   Jeg bruger min forstand, har styr på mine følelser og jeg handler efter det dvs.  de3faktorer.
Først når spørgsmålet kommer, hvor jeg fik inspirationen fra for at lave de tiltag, så vil jeg nedtonende nævne: mine venner og familie, samt de 3-4 koncepter jeg har nippet de værktøjer fra som blev konverteret til:  de3faktorer.dk

Hvad er der egentlig galt i at man klapper sig selv på skulderen for det kæmpe arbejde man har lavet?   Hvorfor er det et problem, at man ikke må omtale sig selv som leder af ændringsprocessen mod det sæt vaner man har tillagt sig hhv. aflagt?
Nogen tror på DeDanskeVægtkonsulenter (det gjorde jeg på et tidspunkt); Nogen tror på Chris MacDonald (jeg kan bare ikke se, at jeg kan bruge ham på det niveau jeg er på…måske hvis jeg vil lave noget ekstremt på et tidspunkt); nogen sværger så til SouthBeach til at have reddet deres liv; Helt fjerde vil slet ikke undvære DrPhil i resten af deres dage osv osv osv.
Det jeg ikke kan undvære, at JEG har taget føringen i mad- og motionsvaner. Dertil har jeg læst en masse information om både objektive og subjektive grunde til at foretage de valg man nu engang træffer i løbet af en dagligdag.  Dermed ikke sagt, at jeg har stirret mig blind på et koncept eller bedre sagt: Jo jeg har.

Mit koncept går netop ud på at man træffer sine egne beslutninger baseret på lødig information, som man aldrig bliver færdig med at finde og man samtidig reflekterer over  nye metoder og tankegange i forhold til den proces man selv er igang med, hvorfra man så implementerer de teknikker og taktikker som er anvendelig for en selv til at fortsætte den gode stil man har indlagt fra tidligere reflektioner.

En tanke om "En selv, Chris M, Per B, Phillip M, Inge K."

  1. Carsten, en stor tak fra mig for at skrive det lige ud af posen som jeg har gået og tænkt på i lang lang tid, men bare ikke har kunne sætte ord på.

    Følger på sidelinjen den heftige debat der foregår på Per Brændgaards FB-side (er jo selv medlem 😉 ) og har faktisk undret mig over flere af de ting som du netop skriver, men jeg har bare ikke turde blande mig, da jeg ikke ser fx. By på skrump.

Skriv et svar