Tag-arkiv: slank

Når det bedste er godt nok

Ups, der mangler et kolon.

Når det bedste er: godt nok

En lille ordleg på, at man ofte mantra’er for sig, at kun det bedste er godt nok for en selv.

Det er igen den der higen efter det perfekte. Og naturligvis ville det da være skønt, hvis man kunne være åleslank om 10 minutter; millionerne står i massevis på kontoen; alt rodet i hjemmet hist pist væk.
Det er dog i de færreste hjem, at BoBedre kan komme forbi og syntes, at netop dette hjem skal fotograferes til næste udgave.

Det at hige efter det perfekte kan være stressende i sig selv.  Hiv dog lige ambitionerne ned, hvor man kan være med. Ikke alle kan spille i superligaen.

Ej heller i den anden grøft, hvor laizzes faire og andre opgivende tankesæt hiver standarden ned af skal man falde i.

Sæt din EGEN standard!  Glem ugebladene, lyt til dem som reelt har noget lødigt at sige.

Accepter hvordan din hverdag ser ud nu.  Ændre det du kan formår lige nu. Gennemfør de ting du kan. Ændre de ting som føles naturlige for dig.

En selv, Chris M, Per B, Phillip M, Inge K.

Jeg har lige taget et skridt tilbage fra nogen intense debatter omkring, hvilke vægttabsmetoder som er mest effektive for almindelige mennesker.

Midt i debatten slog det mig hammerhårdt.  Alle de slankeguruer, eksperter, opfindere eller hvad man nu kalder dem som har lavet et slankekoncept, hvor efterlevelsen af konceptet har medført et stort vægttab. Der bliver bagmanden (m/k) ofte hævet op til en – i mangel af bedre ord – gudestatus og man nærmest påsætter sig selv skyklapper, hvor kun det nævnte koncept naturligvis bør blive rullet ud til samtlige personer i dette herlige land og eksportpotentialet er enormt. Endvidere bliver andre koncepter talt ned, samt til formålet opfundne ulemper står i kø for at komme til som i et værre julesalgsmarked i NewYork.

Hvorfor tillægge disse mennesker denne   eneste ene status?

Når man har tabt sig en masse kilo og har holdt det gennem længere tid, så er det altså ikke coaches, psykologer, kandidater i human ernæring eller selvudnævnte vægtkonsulenter som har flyttet sig mentalt, praktisk, fysisk.   Det altså én selv!

At man har fundet inspiration hos Chris M eller andre er naturligvis vældig fint. Der hvor jeg savner noget:  selvros eller en afmålt mængde selvgladhed.

Man kender det fra de smalltalk-samtaler man har med kollegaer, venner og bekendte, hvor spørgsmålet vedrørende vægttabet er:  Hvad gjorde du?
Ofte svarer man gerne, at man har fulgt 3. mands koncept og vupti, så røg kiloene altså af en.
Jeg har fra nu af tænkt mig at svare:   Jeg bruger min forstand, har styr på mine følelser og jeg handler efter det dvs.  de3faktorer.
Først når spørgsmålet kommer, hvor jeg fik inspirationen fra for at lave de tiltag, så vil jeg nedtonende nævne: mine venner og familie, samt de 3-4 koncepter jeg har nippet de værktøjer fra som blev konverteret til:  de3faktorer.dk

Hvad er der egentlig galt i at man klapper sig selv på skulderen for det kæmpe arbejde man har lavet?   Hvorfor er det et problem, at man ikke må omtale sig selv som leder af ændringsprocessen mod det sæt vaner man har tillagt sig hhv. aflagt?
Nogen tror på DeDanskeVægtkonsulenter (det gjorde jeg på et tidspunkt); Nogen tror på Chris MacDonald (jeg kan bare ikke se, at jeg kan bruge ham på det niveau jeg er på…måske hvis jeg vil lave noget ekstremt på et tidspunkt); nogen sværger så til SouthBeach til at have reddet deres liv; Helt fjerde vil slet ikke undvære DrPhil i resten af deres dage osv osv osv.
Det jeg ikke kan undvære, at JEG har taget føringen i mad- og motionsvaner. Dertil har jeg læst en masse information om både objektive og subjektive grunde til at foretage de valg man nu engang træffer i løbet af en dagligdag.  Dermed ikke sagt, at jeg har stirret mig blind på et koncept eller bedre sagt: Jo jeg har.

Mit koncept går netop ud på at man træffer sine egne beslutninger baseret på lødig information, som man aldrig bliver færdig med at finde og man samtidig reflekterer over  nye metoder og tankegange i forhold til den proces man selv er igang med, hvorfra man så implementerer de teknikker og taktikker som er anvendelig for en selv til at fortsætte den gode stil man har indlagt fra tidligere reflektioner.

DR1: En by på skrump

Jamen, jeg kan simpelthen ikke lade være med at kommentere DR1’s nye vægttabs-serie: en by på skrump.

Først:    Jeg ønsker deltagerne alt mulig held og lykke med opnåelsen af et varigt vægttab.
Den kritik jeg i dette indlæg og i senere vil komme med retter sig på ingen måde mod deltagerne.  Kun på DR1’s higen efter seertal vha. følelsesporno.

Uden at se i krystalkugler, kaffegrums eller have insiderviden mv kan jeg allerede nu forudse, at deltagerne taber sig i løbet af udsendelsesrækken.
Det er ligeså sikkert som at man siger Amen under en gudstjeneste.

Alle de tiltag som sættes i værk i forbindelse med kost og motion giver sig naturligvis udslag i et vægttab.

Når man tidligere har ædt remoulader/mayonaisser i litervis og skifter ud med agurk og tomat, jamen så spares der kalorier i stor stil.

Når man tidligere har set fodboldkampe og nu selv går i gang med lidt boldleg, jamen så sparker man naturligvis kalorieforbruget i vejret.

Krydrer man disse to hovedingredienser med en karismatisk coach, samler en større gruppe af mennesker, samt et par tvhold stiller skarp, jamen så flytter man endvidere deltagernes mentale fokus over på, at når nu sundheds-coachen prædiker, får stablet en gruppedynamik på benene og tvkameraerne snurrer lystigt, så bliver man naturligvis også nød til at hænge i.

Det spændende bliver, når “the 15 minutes of fame” ebber ud og hverdagen igen banker på soveværelsesdøren mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag, søndag, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december. Både til nsæte år og til næste år igen igen.

DR1 lever naturligvis i tv-branchen, hvor tårer, gråd, psykisk pres helst skal koges ned til 45 minutters udsendelser, samt produktionstiden skal holdes i så kort tid som overhovedet mulig.   Det er slet ikke den rammebetingelse som får mig til tastaturet.

Det er, at DR1 ikke er bedre end de kommercielle kanaler, som kører på laveste fællesnævner for at skrabe seertal til sig.
Danmarks Radio bør simpelthen være bedre end lade sig styre af pøblens higen efter underholdning på andres livssituation.

Deltagerne får naturligvis et sæt værktøjer smidt i hovedet og man som tvpublikum får lov til at korse, forundre, more sig i tvs primetime. Jeg håber af hele mit hjerte, at deltagerne ud fra alt det virak som tvhold har i kølvandet kan finde netop de strategier og taktiske øvelser, som kan få dem til at indtage førersædet i netop deres proces imod en tilværelse, hvor man ikke skal i specialforretninger for at købe tøj.

NB: Man skal ikke købe mad i specialforretninger….et ganske almindeligt supermarked kan også gøre tricket.