Tag-arkiv: menneskelig reaktion

7 af 21: kropsbillede

Det er ikke et faktisk billede, som er taget med kamera.
Det er ej heller det man fysisk kan se på sin krop (lige fra mavedeller til urenheden på hagen).

Nej kropsbillede er opfattelsen af ens egen krop.  Opfattelsen af den krop man nu engang har.   Hvad sker der af tanker om ens krop, når man ikke ser ens krop.

Mener man, at kroppen er fedt og lad. Ond og dum.  Den gør bare ikke hvad den burde….mens den “ude fra set” faktisk ikke fejler noget.
Eller i den anden grøft hvor man mener, at ens ungdommelige krop kan alting og Adonis bare kan gå hjem og lade sig vugge…..mens den “ude fra set” faktisk er fed, overrund i formen og på andre måder er i forfald  ((((ser lige bort fra aldersbetinget degenering 🙂  )))).

Kort fortalt:   er der overensstemmelse med hvordan du tager det med hvordan kroppen har det?

Slap igen med skrækken.

Deja vu…..  har de seneste uger været en smule nervøs.
Ligesom i forbindelse med sidste gang, at jeg syntes, at jeg havde brug for vagtlægen i sommeren2006.

Og for at komme med konklusionen pr. 4. november 2011:  Sund og rask.

 

Og nu historien (og dem som ikke kan klare historier med kropsfunktioner og -undersøgelser kan bare lade være med at læse videre):

Lørdag den 15. oktober lidt over 10tiden skulle jeg en tur på toilettet for at tisse.  Egentlig helt normalt, endda helt menneskelig.  sagen var bare den, at der kom en signifikant mængde blod sammen med urinen.

At ringe til vagtlægen……tja, det er fem år siden, at jeg sidst havde brug for den tjeneste, så stemmen i telefonen beroligede mig og anbefalede, at jeg naturligvis gerne må tage forbi til selve vagtlægen på Bispebjerg Hospital.   Ned i en taxa og afsted.

Ved vagtlægen sad der 15-20 mennesker i venteværelset….i telefonen blev jeg forberedt på noget ventetid….og jeg spurgte en af mine medventende på om hvor lang tid de havde ventet….over 1½ time.
Ok, frem med den medtagne bog og vente!

Efter ca. 20 minutter blev jeg kaldt ind. Tydeligvis kom jeg foran i køen i forhold til mine medventende.  Om der kom misundelige blikke eller voksende harme skal jeg ikke kunne sige….det var jeg ret ligeglad med, da det ikke er mig som prioriterede rækkefølgen, og jeg havde altså bare fokus på mig selv dvs….bare jeg kom ind til lægen, så skulle det nok blive de andres tur på et tidspunkt.

Jeg havde en urinbeholder med en prøve….lægen afprøvede med urinstick.  Hovedrysten og en kommentar om, at jeg nok hellere måtte komme ind på Urologisk afdeling på Rigshospitalet, da sticken ikke er god nok med den mængde blod
Nå ja, hvad ved jeg om den slags….jeg havde ligesom ikke prøvet at tisse blod før.
Næste taxa og afsted til Riget.

På klinikken fik jeg at vide, at jeg var nummer 3 i køen. Fair nok, ingen problemer her…..Efter 10 minutter var jeg i snak med en yderst rar læge.  Han var meget mere rolig end jeg var.   Den type problemstilling jeg havde havde han ligesom set før.

Jeg var helt klart ude af min komfort-zone. lettere nervøs, lyttede godt efter….og det jeg husker allerbedst på nuværende tidspunkt er: at de værste urin-problemer er, at man ikke kan tisse.  Blod i urinen er i den sammenhæng til at finde ud af.

Ok, straks mindre nervøs for evnen til at lade vandet fungerede fint.   Iøvrigt var jeg jo symptomfri. Hverken feber eller smerter eller hvad ellers kan have genvordigheder.   Lægen var overhovedet ikke nervøs. Talte i rolig toneleje og forklarede i almindelige udtryk hvad det er hensigtsmæssig hhv. mindre hensigtsmæssig at gøre.  Fx fortalte han, at det med alkohol og antibiotika/penicillin er lidt af en myte for langt de fleste antibiotika/penicillin-typer.  Naturligvis skulle man ikke drikke sig stinkende fra sans og samling.
Det passede egentlig meget godt, da jeg ligesom skulle til en fest om aftenen.

Før lægen ville “løslade” mig, så  syntes han dog lige, at jeg skulle have en prostata-undersøgelse….hov hov var min egen indre tanke (jeg tror ud af til, så var jeg bare i en tilstand af: skal det til, så skal det til).   Godt nok ved jeg ikke meget om prostata, men en ting vidste jeg da:  den kan kun undersøges på én måde!

 

Nå, smide tøjet. Op på briksen.  slappe af og lade lægen gøre det lægen skal.
Som jeg skrev på facebook:   Man bliver lige pludselig klar over, hvorfor kropsåbningerne er lavet til hvad de nu er lavet til.  Det er IKKE behageligt, at de bliver brugt til andet end det fra naturen foreskrevne formål.  Man kender det fra, når man kaster op…heller ikke behageligt.  Eller når man får vand i ørene/næsen…det giver heller ikke ligefrem nydelse.
På samme måde med en prostataundersøgelse.  ikke spor rart, mens det står på…..befriende, når normalen igen indtræder.

efter lidt yderligere informationer om, at jeg skulle drikke rigeligt (altså non-alkoholiske væsker….måtte dog alligevel drikke alkohol) og udstyret med en recept til noget medicin, samt en henvisning til  CT-skanning af organer og efterfølgende cystoskopi, så kunne jeg “løslades til gaden”.

Hmmm, kan du sige tanker farer igennem hovedet på mig.  Kunne bare mærke mit hoved blev fyldt med tanker. mange tanker.  Som fyrtårn stod det dog klart, at lægen var ikke spor  hu hej nu skal der ske dit og dat, men snarere   been there, done that…..wasn’t that difficult.

Her idag har jeg så været på sundhed.dk og læste min journal om, at jeg har haft: Hæmolytiske streptokokker

Nu her 3 uger senere, hvor cystoskopien blev lavet, så har jeg fået at vide, at jeg sund og rask.

Jeg er enormt glad for, at jeg meget meget sjælden har brug for sundhedsvæsnet!
Ikke pga. personalet.  De er meget søde og rare, fuld af forståelse og en masse andre positive egenskaber.
Snarere fordi, at når der er brug for sundhedsvæsnet, så er der et eller andet galt med kroppen….

Pas godt på den! Den har du kun én af!

 

 

 

Marts2011: Ikke flere eksperimenter

Back to basic.
Fortiden er en fantastisk læremester. Ligeså ens supermarkeds-kvitteringer, der i bund og grund er dokumentation for hvad man spiser [[[[jajajaja, man køber også nonfood i supermarkeder…og man køber også mad andre steder end supermarkeder….langt det meste mad købes for de flested vedkommende vel i supermarkederne…eller hvad?]]]]

Jeg duer bare ikke til eksperimenter.  I hvert fald, hvis eksperimentet skal ende med vægttab.   Det giver vægtstabilitet.  Og fred være med det….det er hvad jeg skal opnå, når 40kg-vægttabet er i hus!

Jeg udskriver her 1. marts et mad-dagbogs-skema…og udfylder det om hvad jeg spiser og laver!   Jeg kender mig selv godt nok til, at jeg naturligvis er ærlig om skemaet….det som heldigvis sker er, at siden jeg ved, at jeg skal skrive ned hvad jeg spiser hhv. laver, så undlader jeg at spise uhensigtsmæssig hhv. er noget mere aktiv.

Chokerende nyt kostråd: Spis mindre og tab dig

Chokerende nyt kostråd: Spis mindre og tab dig.

Sikke en non-nyhed.

Det skæggeste er dog de groteske udtalelser som Ninka-Bernadette slynger om sig med.

Her er den næste – ud fra en kernesund-tankegangs betragtningsvinkel – syge tanke om at nedbringe overvægt:

Omtanke
Engagement
Handling.

Også kaldet:  de3faktorer.dk

Og prisen er ganske finanskrisevenlig:  gratis!

En selv, Chris M, Per B, Phillip M, Inge K.

Jeg har lige taget et skridt tilbage fra nogen intense debatter omkring, hvilke vægttabsmetoder som er mest effektive for almindelige mennesker.

Midt i debatten slog det mig hammerhårdt.  Alle de slankeguruer, eksperter, opfindere eller hvad man nu kalder dem som har lavet et slankekoncept, hvor efterlevelsen af konceptet har medført et stort vægttab. Der bliver bagmanden (m/k) ofte hævet op til en – i mangel af bedre ord – gudestatus og man nærmest påsætter sig selv skyklapper, hvor kun det nævnte koncept naturligvis bør blive rullet ud til samtlige personer i dette herlige land og eksportpotentialet er enormt. Endvidere bliver andre koncepter talt ned, samt til formålet opfundne ulemper står i kø for at komme til som i et værre julesalgsmarked i NewYork.

Hvorfor tillægge disse mennesker denne   eneste ene status?

Når man har tabt sig en masse kilo og har holdt det gennem længere tid, så er det altså ikke coaches, psykologer, kandidater i human ernæring eller selvudnævnte vægtkonsulenter som har flyttet sig mentalt, praktisk, fysisk.   Det altså én selv!

At man har fundet inspiration hos Chris M eller andre er naturligvis vældig fint. Der hvor jeg savner noget:  selvros eller en afmålt mængde selvgladhed.

Man kender det fra de smalltalk-samtaler man har med kollegaer, venner og bekendte, hvor spørgsmålet vedrørende vægttabet er:  Hvad gjorde du?
Ofte svarer man gerne, at man har fulgt 3. mands koncept og vupti, så røg kiloene altså af en.
Jeg har fra nu af tænkt mig at svare:   Jeg bruger min forstand, har styr på mine følelser og jeg handler efter det dvs.  de3faktorer.
Først når spørgsmålet kommer, hvor jeg fik inspirationen fra for at lave de tiltag, så vil jeg nedtonende nævne: mine venner og familie, samt de 3-4 koncepter jeg har nippet de værktøjer fra som blev konverteret til:  de3faktorer.dk

Hvad er der egentlig galt i at man klapper sig selv på skulderen for det kæmpe arbejde man har lavet?   Hvorfor er det et problem, at man ikke må omtale sig selv som leder af ændringsprocessen mod det sæt vaner man har tillagt sig hhv. aflagt?
Nogen tror på DeDanskeVægtkonsulenter (det gjorde jeg på et tidspunkt); Nogen tror på Chris MacDonald (jeg kan bare ikke se, at jeg kan bruge ham på det niveau jeg er på…måske hvis jeg vil lave noget ekstremt på et tidspunkt); nogen sværger så til SouthBeach til at have reddet deres liv; Helt fjerde vil slet ikke undvære DrPhil i resten af deres dage osv osv osv.
Det jeg ikke kan undvære, at JEG har taget føringen i mad- og motionsvaner. Dertil har jeg læst en masse information om både objektive og subjektive grunde til at foretage de valg man nu engang træffer i løbet af en dagligdag.  Dermed ikke sagt, at jeg har stirret mig blind på et koncept eller bedre sagt: Jo jeg har.

Mit koncept går netop ud på at man træffer sine egne beslutninger baseret på lødig information, som man aldrig bliver færdig med at finde og man samtidig reflekterer over  nye metoder og tankegange i forhold til den proces man selv er igang med, hvorfra man så implementerer de teknikker og taktikker som er anvendelig for en selv til at fortsætte den gode stil man har indlagt fra tidligere reflektioner.

Det klassiske foto

Jeg var lige igang med at rydde op forleden og fandt et par bukser fra dengang jeg var størst.   Jep, jeg har dem endnu, men det er også de eneste par som er tilbage fra dengang  (Du ved: Nærsikring )

Et par lidt for store bukser.
Et par lidt for store bukser.

Man bliver i helt godt humør, når man lige ser sit udgangspunkt!

Jeg har flere billeder gennem tiderne:   PicasaWebalbum

Alle kigger….

Jeg kan ikke lade være med at tænke over det mentale åg man hører om i forbindelse med overvægt.

Fx

Alle stirrer på mig, når jeg sidder i bussen.

Alle kigger den anden vej, når jeg kommer gående/vraltende.

Straks skal jeg naturligvis tage forbehold….nej gu vil jeg ej.

Hold nu op med at forsøge at tænke hvad andre tænker!
Jeg tog mig selv i det forleden, da jeg tog bussen til og fra arbejde.  Jeg trådte ind i bussen og så ned igennem bussen efter en siddeplads.  Og der var pænt optaget af  unge, gamle, mænd, kvinder, tykke, tynde  ja alle mulige.  Nogen kiggede på mig andre kiggede den anden vej. Nogen helt tredje kiggede godt nok i min retning, men tydeligvis ville gerne have været et andet sted end i bussen.

I det øjeblik slog det mig:    At nogen kigger den ene eller anden vej betyder langt fra, at det er ens overvægt de så meget giver en tanke eller to.    Man har alt alt alt for travlt i sin hverdag til at se på andre mennesker og give dem en tanke om hvordan de nu ser ud.   Selv den tanke andre måtte have om dig:  Hvad betyder den for dig?   Særlige fremmede menneskers tanker?     er det noget du kan bruge til noget…altså konstruktivt?

Lad mig fortælle en pinlig historie som nu ligger 14 år tilbage, som involverer stirre og hvad man tror om den anden:

Det var en lang dag henover studiebøgerne….på kollegiegangen skulle der holdes Tour De Chambre (én genstand pr. værelse…mange værelser 🙂 ).   Nå, festen involverede også noget spisen med forret, hovedret og dessert.    Siden jeg var op oprydningsholdet, så skulle jeg sådan set bare dukke op lige før festen startede og bare nyde aftenen.
Jeg satte mig til rette og overfor mig satte sig en gangens godtudseende kvinder.    Vi faldt i snak og fik en øl eller to….maden trak lidt ud, samtalen gik lidt i står….lige pludselig siger hun med et sødt smil:  hvorfor stirrer du på mine bryster..     say what.    Tjo udover de naturligvis så ganske nydelige ud indpakket i en norsk sweater, så kunne jeg altså ikke forklare – forsøgte dog – at jeg altså bare var træt.     men – believe me or not –   jeg var altså bare træt…..at mit blik ligesom endte med at kigge i retning af den norske sweater….jamen jeg kunne ligeså godt have kigget ned i min øl.
Der blev naturligvis lavet lidt mobning som jeg på daværende tidspunkt syntes var noget unfair….for igen, den pureste sandhed er altså at jeg bare var træt.
En psykolog ville sikkert kunne få mange interessante detaljer ud af den situation….hvortil jeg bare kan svare:  nogen gange er man bare træt, når man er træt  (bedre kendt som:  nogen gange er en cigar altså bare en cigar).

hvad er vægt?

vægt ikke er noget man har kontrol over! Hmmmm, det er – for mig – et nyt perspektiv til slankeriet uanset hvilket koncept jeg har hørt om.
Vægt er resultatet af ens samlende aktiviteter, som man er herre over.

Tankegangen er, at vægten i sig selv altid vil være der uanset om du sidder på sofaen eller har gået en tur med hunden eller om du spiser gulerødder eller pizza.

Dit valg ligger hvor aktiv du er og hvad du spiser.

Badevægtens pålydende værdi har du kun indflydelse på ved at træffe valg langt tidligere end at stille dig på vægten.      Hvorfor din fokus ikke bør ligge på hvad badevægten viser, men din fokus bør ligge i det som ligger indenfor dine muligheder.  Og du har altid muligheder!

Med andre ord: tallet på badevægten skal nok ændre sig, når du ændrer dine valg mellem vejningerne.  Dine valg har en konsekvens, hvoraf du selv vælger hvilken.

motion. igen igen

Jeg har ingen ide til, hvor meget jeg kan understrege, fremhæve, nævne, præsentere, fremføre, fortælle, illustrere eller i hele taget forklare vigtigheden af anvendelsen af motion i forbindelse med en vægttabsproces.

Gid man kunne finde et samlet sted, hvor succesfulde “tabere” kunne fortælle deres historie om hvordan deres vægtkontrol bibeholdes.
Der er bare ingen vej udenom, at man altså op af sofaen.

Prøv og se på den matematisk sandhed nummer 1.

kalorieforbrug > kalorieindtag = vægttab.

kalorieindtaget kan kun sænkes til et vist punkt uden at man mister mæthedsfornemmelsen eller lider af andre afsavn.
Tilbage er altså kun øgningen af kalorieforbruget for at “ligningen” bliver sand.

Alene din krops kalorieforbrug på at holde dig “kørende” dvs. produktion af varme, muskelaktivitet ved daglige gøremål, kropsfunktioner mv. Det er altså ikke særlig mange kalorier man forbruger på de ting!

Inderst inde er jeg overbevist om, at du egentlig ved at øgelse af din fysisk aktivitet er adgangsdøren til vægttab. nu er det bare at finde nøglen!

Gi’ lige fordelene ved motion en tanke!