Tag-arkiv: volleyball

Volleyball vs. crosstræner

Tja, så kommer vi til to af mine yndlingsaktiviteter. Hvem vinder af de to?

Det er vel snarere sådan, at de to aktiviteter er supplerende for hinanden.
Begge aktiviteter har hver deres fordele eller skulle man skrive styrker.

Volleyball har fællesskabets motivation. At man som individ deltager i en større helhed mod et fælles mål.
Endvidere at man kan hive sig selv over i hallen, når nu man ved, at der er brug for ens indsats. En ganske interessant fornemmelse, når man tidligere ikke har været gode venner med holdsport. man bliver faktisk ret god til at prioritere ens tidsforbrug den dag man skal til træning. Arbejdet glider ligesom lidt lettere. Det samme med madlavning og helt til sidst: den gode samvittighed når man falder i søvn. aaaaaaaaaaaaaaahhhhhhhhhhh

Crosstræneren har det gentagende tråd i kombination med den konstante målinger, så man kan sammenligne tidligere tiders resultater med nye.
Crosstræneren er til ens rådighed altid…kun hensynet til evt. naboer kan afholde en fra crosstræning.
Den evig gentagende bevægelse af benene giver sved på panden, bedre kondition.
Indrømmet der er ikke så meget styrketræning over crosstræning, men der har man heldigvis mulighed for at lave noget andet. Det kan man heldigvis få ved “fysik-konsekvenser” i volleyball fx armbøjninger, mave-bøjninger og hvad der ellers findes af skægge konsekvenser ved regeloverskridelser.

Til de mørke måneder er mine helt klare favoritter: crosstræning og volleyball…..kan helt klar anbefales.

Volleyball vs. løb

Nu prøver jeg at sætte to meget forskellige aktiviteter overfor hinanden, når jeg diskuterer løb vs. volleyball.

Jeg tror, at jeg løber risikoen, høhøhø.

LØB

Løb er en kanongod kalorieforbrænder. Der skal ingen tvivl herske om dette!

Det er også forholdsvis nemt at løbe.  Man starter med at gå og sætter skridt frekvensen op i kombinationen den øgede afstand mellem fødderne, så sætter man automatisk i løb.

I bund og grund kræver løb ikke det store udstyr. Et par gode sko og noget vejr- og  årstidstilpasset påklædning…og vupti så er det bare med at komme ud på gader og parker.

En sag har altid to sider. Siden denne hjemmeside handler om overvægt, så er sandsynligheden for at du interesser dig for nedbringelse af overvægt rimelig stor. Og derfor skal du da også vide, at overvægt og løb har nogen indbyggede risici: Knæ og ryg.

Når du sætter i løb udsætter dine knæ og ryg for en stor belastning. Denne belastning behøvedes ikke udarte sig til skader anden form for tilstand som gør du ikke kan motionere.   Vær klar over, at belastningen er der…og lyt til signalerne.  Hold hellere en pause for meget end én for lidt.

Kombiner løb med styrketræning af ryg og benmuskulatur….og du er ret godt kørende.

Noget der er godt ved løb. Særlig i trafiktomme områder. Løb kan være en meditativ handling, hvor du kan udelukke omverdenen og bare være dig selv.

Løb giver mulighed for at gennemføre grundlæggende tests af kondition fx Coopertesten hvor man skal løbe så lang man kan på 12 minutter. Eller varieret træning fx intervaltræning. Eller når man er flere mulighed for lidt løbelege fx en stafet eller gruppeløb hvor alle gruppe deltagere en for en skal overhale alle de andre mens de andre løber (en slags løbende cirkel)

Og noget andet:  Løb er vejrafhængig.   Det er enormt fristende at springe sin løbetur over, når vejret ikke lige er det vejr man mener er godt…..så vupti så bliver det kun program-gennemløb med fjernbetjeningen.

Volleyball

Volleyball indeholder også løb-elementer. Netop elementer, hvor man – min oplevelse – ikke belaster knæene så meget som ved en løbeturs kontinuerlige belastning. Der er små hurtige bevægelser. Der er mere leg i volleyball, hvorfor man forbrænder en masse kalorier, men det føles ikke så hårdt, da man leger med bolden….ens opmærksomhed bliver flyttet til noget udenfor kroppen.

Volleyball er en rigtig dejlig indendørs-sport, hvor vejret ikke har den store indflydelse og man kan blive motiveret af, at man har er nødvendig for at få træningen til at fungere for ens holdkammerater.

Der er også større variation i volleyball end bare sætte det ene ben foran det andet. Der er øvelser for individer, grupper, spil, med og uden bold.

Naturligvis er der ved volleyball også knæbelastende bevægelser eller fald. Der er min holdning altså, at man med forholdsvis snilde kan undgå bevægelserne….og selv hvis de ikke kan undgåes, så lære nogen spring-/faldteknikker så man kommer helskindet gennem en trænings-/kamplektion.

Begge sportsgrene fortjener at blive afprøvet!

Volleyball vs fodbold/håndbold

der er da i bund og grund ikke noget i vejen med med fodbold/håndbold (eller badminton/tennis for den sags skyld).

Sagen er bare den med fodbold/håndbold, så der i hvert fald for fodboldens vedkommende en meget stor bane at spille på dvs. at man som spiller skal have en total god grundkondition for bare at kunne følge med i både træning og kamp.

Ved volleyball (og al anden sport) er der også en god ide at have god grundkondition, men man kan sagtens være bidragende hele træningen/kampen igennem uden at skulle lyde som et damplokomotiv efter 10 minutter.

Netop banens størrelse er også en hindring for at nybegyndere har mulighed for at føle sig hjemme i håndbold og fodbold.

Der skal løbes så sindsygt meget. Boldens retning kan skifte i løbet af ingen tid…og så står man lige pludselig de forkerte sted og alle de skønne kræfter man har brugt er spildte.

Sagt på en anden måde: for at kunne bidrage, så skal man være ret god til at læse langt hen i spillet.

Volleyballbanen derimod er noget mindre. Man skal dog ikke tro, at man laver mindre i et spil volleyball.  Det er ganske sveddryppende og intens.
Det gode ved volleyball er, at man yder sit til fællesskabet og man er en del af spillet selvom man er så knivskarp til at læse spillets gang. Ofte sker der oven i købet, at tiden mellem pointene ikke er særlig langt og det betyder, at man starter på en frisk i næste serv.

I volleyball er der brug for alle spillere og det er ganske usandsynlig at man ikke gør sin indflydelse gældende undervejs i spillet.

En anden styrke ved volleyball er faktisk, at såfremt man er lidt nervøs for de andre spillere, så er er modstanderne på den anden side af nettet dvs. der kommer ikke nogen for at tackle eller på anden måde forstyrre din bevægelse.
Dine holdkammerater har hver deres opgave, så de skal nok passe på ikke at ramme ind i dig.    Du kan faktisk koncentere dig om hvad spillet går ud på:  at ramme bolden rigtig.
Med andre ord:  Volleyball er berøringsfri dvs. man bliver ikke “tromlet ned” af mod- eller medspillere.

Volleyball vs. Tennis/Badminton

I alle tre sportsgrene gælder det om at “ud-trikse” modstanderen hhv. få modstanderen til at begå fejl.

T/B har desværre den ulempe, at det er en individ- hhv. double dvs. man skal enten selv lave ALT arbejdet eller også opbygge et rigtig godt samarbejde med den partner man får.

Der er naturligvis klubhuset, hvor man efterfølgende over en kop øl kan prale eller benovet over indsatsen på grusbanen.
Derudover skal ens “trick” man udfører mod modstanderen gøres uden en opbygning på egen side.

Volleyball derimod drejer om man i fællesskab spiller sammen for så efter 2. samspil levere bolden videre til modstanderen som har de samme muligheder.

Indenfor holdet er det mulighed for at udnytte de forskellige spilleres styrker til at opnå det allerbedste resultat. Muligheden for samarbejde gør faktisk, at den enkelte spiller naturligvis yder sit til fællesskabet, og samarbejdet gør, at man faktisk kan “tillade sig” at have en lille fejl i måden at man rørte ved bolden…og ens holdkammerater gør deres til at redde bolden alligevel. Når nu samarbejdet er så godt ved volleyball, jamen så kan man sgu da bare spille

Beachvolleyball

Det var da helt fantastisk. hårdt.

En ganske interessant oplevelse at få sin krop til at hoppe, løbe…eller hvad det jeg forsøgte på at gøre på beachvolleybanen ved Ryparken tidligere her til aften.

Det er da helt uhyggeligt, hvad det sand gør ved det fantastiske spil volleyball.

Volleyball er let at lære, men svært at mestre. Læg dertil det eftergivende sand, som samtidig er nådesløs i modstanden, når du prøver at sætte i løb eller vil rejse dig op efter du har kastet dig efter en bold.

Min første reaktion er: never again.
Min fornuft siger mig dog, at beachvolley er en fantastisk læreproces, når indendørs volley igen starter til efteråret.

Jeg vil lige lade oplevelsen bundfælde sig før jeg afgør om jeg møder op onsdag igen.

Og jeg får glæde af min grimme solhat næste gang. Jeg kan lige love dig for, at den vil vække opsigt, men det vil jeg være ligeglad med, når jeg ikke længere bliver blændet af solen.

Grim hat, men den virker

Tal igen igen

Jamen det bliver sjovere og sjovere at kigge på min puls….altså nok mest for mig selv.

Andre kan vel bedst bruge mine grafer og tal til ved selvsyn se, at gentagen fysisk aktivitet med forholdsvis korte intervaller gavner konditionen.

Det er dette program jeg nu har gennemført 3 gange med 1 måneds mellemrum.

Programmet startet i den middeltunge ende og arbejder sig roligt op til maksimalmodstand…for “nedstige” til det middeltunge igen. Kettler kalder programmet noget så romantisk for Himalaya…..jeg har såtilgengæld lige tweaket programmet til noget ekstra udfordring dvs. lagt noget mere modstand.

blå graf: 27. feb; grøn graf: 1. apr; rød graf: 1. maj

Til hastighedsgrafen jeg lige fortælle, at den 27. februar bare kørte programmet uden specielle tanker omkring træningen.
Den 1. april havde jeg bare lyst til at give den en skalle, hvilket resulterede, at jeg havde kræfter til at komme noget længere.
Idag 1. maj lavede jeg en aftale om at jeg ikke bare skulle tonse der ud af, men holde mig til de mellemtider fra 1. april.

Derfor er det helt naturlig, at grafen for 27. februar ligger under de to andre.
Udsvinget i starten af de røde og grønne grafer skyldtes, at jeg holdte en for lav hastighed og for kompensation, så var jeg nød til at speede noget op inden jeg mødte første mellemtid på 5 minutter.

blå graf: 27. feb; grøn graf: 1. apr; rød graf: 1. maj

Den graf jeg er allergladest for er pulsgrafen. Den 27. februar fik pulsen sig en ordentlig omgang…og jeg kom den 1. april med en lavere puls ovenikøbet længere.  Idag trumfede jeg begge de to tidligere gange…ovenikøbet særlig i den sidste halvdel, hvor pulsslagene blev reduceret ved ca. 2 kilometers træning…og i den tidligere træning øgedes pulsfrekvensen…men i den nyeste forblev den lav.  Det syntes jeg bare er så godt.

Crosstræning er god træning. Kun overgået af volleyball og den daglige cykeltur, som i en skøn symbiose ligesom skaber grundbunden for en øget kondition.

Volleyball = netspillenes biathlon

I hvert fald i træningen.

Jeg har aldrig troet, at en sportsgren kunne indeholde så meget variation som den volleyballtræning jeg udsætter mig selv for mandage og onsdage.

Først lige en lille omvej:

I bund og grund går al træning ud på, at forbedre ens procedurale hukommelse til de situationer, hvor det virkelig gælder.

Man kender formentlig mere til det engelske udtryk: Muscle Memory.

Indlæringen sker ved gentagelse på gentagelse på gentagelse. Fordelen ved den gentagende repetition af en given bevægelse er, at den tilsidst sidder på rygraden og når man kommer i en situation, hvor bevægelsen skal bruges, så udføres den som en refleks a la man brænder sig på en varm kogeplade eller tilsvarende refleksbevægelser man kender.

Udover selve bevægelsen skal man have kendskab til den kontekst bevægelsen skal bruges under.

Det interessante sker, når samtidig med at skulle lave den indøvede bevægelse, samtidig med at pulsen er høj.

I vintersportens biathlon kombinerer man langrend (skiløb i fladt, let bakket terræn) med skydning (meget koncentrationskrævende).  Forestil dig nu, at du udfører et arbejde, som kræver høj puls, du tonser derudaf, skal indhente nogen hhv. skal ikke overhales af andre.  Undervejs skal du så til tider standse op, anvende et skydevåben med forholdsvis stor præcision, såfremt du misser skud, så skal du udføre endnu mere pulskrævende arbejde.

Præcis det samme kan man få ved volleyball.  Man skal kunne udføre ganske præcise bevægelser, samtidig med at pulsen får blod og adrenalinen til at strømme ud til blodkar og muskler.

Under træningen kan procedural hukommelse  trænes ved forskellige øvelser.

Lad os sige, at spilleren har brug for at lære serv-bevægelsen. Der udleveres en bold; Spilleren server; Ny bold udleveres; spilleren server…og så fremdeles.
Efter et par minutter efter kender spilleren denne bevægelse og oplever måske en let ømhed i skulderen pga. repetitionen.

Den nævnte øvelse er desværre ikke særlig spilnær, da spilleren i en spilsituation kan komme fra en boldveksling, hvor spilleren har været dybt involveret at vinde serven.

Serv-øvelsen kan gøres meget mere spil-nær ved at indføje et løbe-moment i øvelsen. Der udleveres én bold og spilleren skal serve med denne bold.  Man skal selv hente bolden i løb.
I løbet af ganske få serv vil spilleren opleve at pulsen stiger og det at serve bliver sværere og sværere.  Til sidst vil spilleren slet ikke være i stand til at få bolden servet over på modsatte side….og så er det på tide at afslutte øvelsen.
Når nu spilleren har servet perfekt under det pres en høj puls er….så vil det være en fordel i spillesituation, da netop volleyball snildt kan udvikle sig fra højpulsaktivitet til indenfor få sekunder være serv-situation.   Er spilleren vant til den vekselvirkning er disse situations-skift overkommelig opgave….og spilleren er blevet bedre til at løse sin opgave.

Mandagens Mindfullness

Jeg har tidligere skrevet om mindfullness, hvor meditation er omdrejningspunktet om at være til stede.

Man kan sagtens være tilstede i andre situationer end bare rolig aktivitet som fx meditation.

Mindfullness er i bund og grund teknikken om at koncentrere/fokusere om præcis det man har gang i.  Lad mig tage et eksempel fra en aktivitet jeg godt kan li…gæt en gang: volleyball.

Det er så tydelig når ens medspilleres – eller ens egne for den sags skyld – tanker lige bevæger sig udenfor banen eller måske på andet end de teknikker som er indlært ved øvelser øvelser øvelser.

Lige så tydelig er det, at præstationen nærmest når uanede højder, når man har fokus på det som sker nu!  Man er bedre til at læse spillets gang, forudse næste skridt…i hele taget: Det går meget nemmere, når man er mentalt tilstede og udelukker alt andet end den nuværende situation.

Det nytter ikke noget at hvile på laurbærene eller rende rundt med indebrændte ærgerelser for fortidens fejl. Der er en opgave og den skal løses nu….ikke om 1 minut eller imorgen, men nu!

Endvidere er en af andre gode livskompetencer vældig anvendeligt i volleyball: kaosnavigation.
Spillets gang er – blandt jævnbyrdige modstandere – ganske uforudsigelig, mens bolden er spil.

Det gode ved volleyball er faktisk, at når der er udløst et point, så får man lige lov til at lade tankerne vandre…indtil dommeren igen fløjter spillet igang….og så kører mindfullness igen på fuld skrue.

Ønsker man at lære mindfullness in action, så kan jeg kun varmt anbefale at spille volleyball.
At man så samtidig udsætter sig selv for sundhedsfremmende intervaltræning…tja, der må man selv bestemme om det er

Slappe af på en søndag

Noget med at holde en 7. dag hellig eller noget i den stil….også alligevel ikke.

Igår udsatte jeg mig selv for to af mine yndlingsaktiviteter: volleyball og cykling.

Og idag var der så kaldt til sidste point-kamp her i sæsonen.  Jeg fik ikke så meget spilletid som jeg oprindelig gerne ville, men når alt kommer til alt, så er det også ok.   Jeg ville ikke have gjort den store forskel på banen alligevel (de andre hold var ganske enkelt for gode….så jeg ville nok have ærgret mig endnu mere indenfor banen end hvad “ærgrer” mig over ved at stå udenfor).

Dagens aktivitet idag bestod mest af 2 gange opvarmning, hvilket – i sidste ende – nok har afholdt mig fra at have ondt i musklerne resten af dagen og måske imorgen.