Tag-arkiv: information

Eksperter min bare

Nu bør det fandme snart være nok!

Eksperterne bør holde kaje om de ene eller de andre har ret.    Hæv debat-niveauet.

Nu går debatten på om Becel eller smør er bedre end den anden!  Jamen hvor herre til hest.
Det er som at diskutere om en farve er pænere end den anden.

Ingen af delene kan jeg forestille mig er noget som bliver brugt i et omfang, som reelt batter noget i sundhedsfronten hjemme ved de enkelte kødgryder. Eller vægttab for den sags skyld.
Lad os for diskussionens skyld sige, at nogen har et forbrug af smør/Becel som gør, at det er sundhedsskadeligt/overvægtsfremmende….jamen, så er det ikke indholdet i fedtet som er det usunde, men mængden i sig selv.

 

Ta dog fat i noget som reelt flytter noget!       Få virksomheder til at være ærlige om produkterne.      Og lad så folk selv vælge når der foreligger ærlig,  reel  og relevant information.

Giv nogen reelle informationer om hvad der virkelig gavner……og laboratorier om at forske i detaljer.
Overvægtsproblemer (sundhedsproblemer) er ved at nå et niveau i Danmark (og den vestlige verden i øvrigt), hvor der er nogen helt andre og større problemstillinger som skal tages hånd om først.

 

Fjern al den unødige støj. Vær klar i melet/mælet.    Udsted én retning, som er til at forstå:

Tænd øverste etage; Mærk med hjertet; gør noget i det daglige.    Forén disse tre ting, så er startskuddet lydt til rykke noget.

Hvad dælen hjælper debatten om becelVSsmør, når overvægts/sundhedsproblemer er noget helt andre?
Det svarer til at vurdere en patients hudafskrabninger på venstre knæ, selvom der er en pulsåreblødning på højre arm, som burde have den fulde opmærksomhed..    Come on kære vidende eksperter!  Ryk noget!   gør noget, så I selv bliver overflødige!

 

Jeg har sgu nærmest lyst til at finde noget tungt at smide efter eksperterne…..Hey, jeg kunne tage den ene og smide efter den anden.  Det er sgu lige før, at de ikke kan bruges til så meget andet!

Skrive opgave

Ja, det lyder næsten som noget dansk stil-agtig.  Hvis det er det som skal til, jamen så skal det jo til.

Det gode ved idag er, at der ikke er langt til mandag…mandag er starten af en uge, hvorfor det giver mening at give mig én skriveopgave om ugen.

Uge 31 – 30-07 til 05-08 –   Færdiggørelse af 21 punkts indlægs-rækken. 9 mini-temaer

Uge 32 – 06-08 til 12-08 –   BMI  hvorfor – hvorfor ikke?

uge 33 – 13-08 til 19-08 – Løb-gå-løb

uge 34 og frem —-ej fastlagt endnu.

Ikke at jeg skal skrive hver eneste dag.   Bare i løbet af den uge skal der offentliggøres enten et indlæg eller en artikel

Slap igen med skrækken.

Deja vu…..  har de seneste uger været en smule nervøs.
Ligesom i forbindelse med sidste gang, at jeg syntes, at jeg havde brug for vagtlægen i sommeren2006.

Og for at komme med konklusionen pr. 4. november 2011:  Sund og rask.

 

Og nu historien (og dem som ikke kan klare historier med kropsfunktioner og -undersøgelser kan bare lade være med at læse videre):

Lørdag den 15. oktober lidt over 10tiden skulle jeg en tur på toilettet for at tisse.  Egentlig helt normalt, endda helt menneskelig.  sagen var bare den, at der kom en signifikant mængde blod sammen med urinen.

At ringe til vagtlægen……tja, det er fem år siden, at jeg sidst havde brug for den tjeneste, så stemmen i telefonen beroligede mig og anbefalede, at jeg naturligvis gerne må tage forbi til selve vagtlægen på Bispebjerg Hospital.   Ned i en taxa og afsted.

Ved vagtlægen sad der 15-20 mennesker i venteværelset….i telefonen blev jeg forberedt på noget ventetid….og jeg spurgte en af mine medventende på om hvor lang tid de havde ventet….over 1½ time.
Ok, frem med den medtagne bog og vente!

Efter ca. 20 minutter blev jeg kaldt ind. Tydeligvis kom jeg foran i køen i forhold til mine medventende.  Om der kom misundelige blikke eller voksende harme skal jeg ikke kunne sige….det var jeg ret ligeglad med, da det ikke er mig som prioriterede rækkefølgen, og jeg havde altså bare fokus på mig selv dvs….bare jeg kom ind til lægen, så skulle det nok blive de andres tur på et tidspunkt.

Jeg havde en urinbeholder med en prøve….lægen afprøvede med urinstick.  Hovedrysten og en kommentar om, at jeg nok hellere måtte komme ind på Urologisk afdeling på Rigshospitalet, da sticken ikke er god nok med den mængde blod
Nå ja, hvad ved jeg om den slags….jeg havde ligesom ikke prøvet at tisse blod før.
Næste taxa og afsted til Riget.

På klinikken fik jeg at vide, at jeg var nummer 3 i køen. Fair nok, ingen problemer her…..Efter 10 minutter var jeg i snak med en yderst rar læge.  Han var meget mere rolig end jeg var.   Den type problemstilling jeg havde havde han ligesom set før.

Jeg var helt klart ude af min komfort-zone. lettere nervøs, lyttede godt efter….og det jeg husker allerbedst på nuværende tidspunkt er: at de værste urin-problemer er, at man ikke kan tisse.  Blod i urinen er i den sammenhæng til at finde ud af.

Ok, straks mindre nervøs for evnen til at lade vandet fungerede fint.   Iøvrigt var jeg jo symptomfri. Hverken feber eller smerter eller hvad ellers kan have genvordigheder.   Lægen var overhovedet ikke nervøs. Talte i rolig toneleje og forklarede i almindelige udtryk hvad det er hensigtsmæssig hhv. mindre hensigtsmæssig at gøre.  Fx fortalte han, at det med alkohol og antibiotika/penicillin er lidt af en myte for langt de fleste antibiotika/penicillin-typer.  Naturligvis skulle man ikke drikke sig stinkende fra sans og samling.
Det passede egentlig meget godt, da jeg ligesom skulle til en fest om aftenen.

Før lægen ville “løslade” mig, så  syntes han dog lige, at jeg skulle have en prostata-undersøgelse….hov hov var min egen indre tanke (jeg tror ud af til, så var jeg bare i en tilstand af: skal det til, så skal det til).   Godt nok ved jeg ikke meget om prostata, men en ting vidste jeg da:  den kan kun undersøges på én måde!

 

Nå, smide tøjet. Op på briksen.  slappe af og lade lægen gøre det lægen skal.
Som jeg skrev på facebook:   Man bliver lige pludselig klar over, hvorfor kropsåbningerne er lavet til hvad de nu er lavet til.  Det er IKKE behageligt, at de bliver brugt til andet end det fra naturen foreskrevne formål.  Man kender det fra, når man kaster op…heller ikke behageligt.  Eller når man får vand i ørene/næsen…det giver heller ikke ligefrem nydelse.
På samme måde med en prostataundersøgelse.  ikke spor rart, mens det står på…..befriende, når normalen igen indtræder.

efter lidt yderligere informationer om, at jeg skulle drikke rigeligt (altså non-alkoholiske væsker….måtte dog alligevel drikke alkohol) og udstyret med en recept til noget medicin, samt en henvisning til  CT-skanning af organer og efterfølgende cystoskopi, så kunne jeg “løslades til gaden”.

Hmmm, kan du sige tanker farer igennem hovedet på mig.  Kunne bare mærke mit hoved blev fyldt med tanker. mange tanker.  Som fyrtårn stod det dog klart, at lægen var ikke spor  hu hej nu skal der ske dit og dat, men snarere   been there, done that…..wasn’t that difficult.

Her idag har jeg så været på sundhed.dk og læste min journal om, at jeg har haft: Hæmolytiske streptokokker

Nu her 3 uger senere, hvor cystoskopien blev lavet, så har jeg fået at vide, at jeg sund og rask.

Jeg er enormt glad for, at jeg meget meget sjælden har brug for sundhedsvæsnet!
Ikke pga. personalet.  De er meget søde og rare, fuld af forståelse og en masse andre positive egenskaber.
Snarere fordi, at når der er brug for sundhedsvæsnet, så er der et eller andet galt med kroppen….

Pas godt på den! Den har du kun én af!

 

 

 

En ærlig chokolade

Jamen marabou.

I gør noget de andre slik- og snack- og chokoladeproducenter kan lære noget af:  En ærlig GDA-oplysning.

Jamen dog, skrev jeg virkelig: ærlig GDA-oplysning.     ja jeg gjorde sgu så:

 

 

Der er 43 gram i Marabou Daim-chokoladen…..og ta da da da:  Der er en GDA-oplysning på 43 gram!

 

Jeg har så lige samtidig taget billedet med NUPOs bar.  Ligesom for at vise, at der i hvert fald findes to producenter som kan finde ud af at lave realistiske GDA-oplysninger på deres produkter!

Gid fx TOMs Guldbar kunne lære at gøre det samme:

Forsøg på at lave 25 gram chokolade (venstre del af chokoladen)

Engagement

Som 2. opfølgning på Chris MacDonalds artikel om, at vi bliver tykkere.

Ja, det er blevet lettere at være til i den vestlige verden…og dermed bliver man selv tungere.

Eller skulle man sige, at det kræver et endnu større engagement fra den enkelte om, at ikke blive tungere.

Der kan undersøges, spørges, prikkes til og en helt masse andet.  I sidste ende og den lange banehalvdel, så kræver det et engagement fra den enkelte til at holde kiloene væk fra mave, baller, lår.

Det nytter ikke noget at afvente appelsinen i turbanen fra den skyfri himmel.

Såfremt man fra samfundets side gerne vil knække en overvægtskurven, så har +30 års informationskampagner altså med al tydelighed vist:  Det virker ikke!

Bliver man ved med at gøre det man altid har gjort, så bliver man ved med at opnå det man altid har opnået.
Det gælder både individ og samfund.

Individer er i sig selv udemærkede ressourcepersoner for dem selv.  De bestemmer selv hvad de putter i kurven.

Ta’ en tur rundt i følelsesregistreret om, hvad du har lyst til.  Og så gør hvad der skal til for at du kan gøre hvad du har lyst til!   Træd ud af mængden af forfejlede vægttabsforsøg (du har sikkert selv prøvet det et par gange).

Der er altså ingen grund til at være en del af de 9 ud af 10, hvor vægttabet ikke varer ved.  Find ud af hvad den 10. person gør….og gør det samme, men på din måde!  For på den måde knække statistikken så det lige pludselig bliver 2 ud af 10 der sparker overvægt ved siden af et sidespor.

Huset Markedsføring: UKLAR TALE GIVER DÅRLIGE FØDEVARER

UKLAR TALE GIVER DÅRLIGE FØDEVARER

via Huset Markedsføring: Vis.

Jep, fødevareindustrien og detailhandlen kan gøre noget uden, at det politiske univers skal væltes.  Ligesom de indfasede den misvisende GDA-vildledning, så kan den udfases igen!   Det er INGEN – gentager- INGEN der har tvunget fødevareindustrien at starte det største fødevare misinformation koncept i den vestlige verden på noget som helst tidspunkt i verdenshistorien.

Hvis en ny regering skal til for at fødevareindustri og detailhandel fatter, at forbrugerne ikke ønsker vildledning, så lad en ny regering komme til! Hellere igår end imorgen.

Hvis du ikke ved, hvad GDA er, så gå ud i køkkenet og se på den nærmeste vare som du udemærket godt at der nok skal minimeres indtagelse af, såfremt du ønsker et vægttab.

Fx Toms Guldbarre, hvor man har 45 gram chokoladebar, men portionen er angivet pr. 25 gram….vældig realistisk.  er der nogen af jer, som nogensinde har nøjedes med 55% guldbarre?  Det burde man måske gøre…men gør man det.

Har du ikke helt forstået det misvisende i GDA-konceptet endnu, så ta et kig på youtube:

Fakta: Jordbær

Man skulle næsten skamme sig, såfremt man ikke lader sig nyde et par jordbær ved denne årstid.

Det kan også godt være, at jeg med dette indlæg kommer til at virke en anelse nørdet, men jeg vil gerne fortælle lidt fakta om jordbær.

100 gram jordbær; 41 kalorier.

Jeg må med beklagelse meddele, at jordbær indeholder kalorier.  Pr. 100 gram 41 kalorier. På viste billede ses 5 middelstore jordbær, hvilket er 100 gram:

Det vigtigste ernæringsoplysninger:

Jordbær pr. 100 gram
Kalorier 41
Protein 0,7 gram
Fedt 0,6 gram
Kulhydrat 8,8 gram
kostfibre 1,5 gram


Det irriterende ved jordbær er, at man sjældent kan nøjes med 5 stykker.

Jeg vil dog lige sige, at jordbær indeholder en mængde mikronæringsstoffer fx

vitamin C 76 mg pr. 100 gram, hvilket sammenlignet med et æble nærmest så er en vitaminbombe! Æblet indeholder 7,7 mg pr. 100 gram æble (kalorierne er 46 pr. 100 gram).

Jordbær får min varmeste anbefaling her i sommeren.   Køb lokalt…de smager bedst, hvis man spørger mig.

Kampagner: skønne spildte penge

Ernæringskampagner har de sidste mange år haft forskellig udseende, omfang og perspektiv, men budskabet er, at man nok bør gå udenom tomme kalorier og fylde indkøbsvognen med mere frugt&grønt.

Den første kampagne hhv. information rettet mod den brede befolkning jeg kan komme i tanke om er, sangen om at


Den som spiser grisetæer
Og andre fede sager
Må vralte rundt med stort besvær
Og fire dobbelthager

uddrag af en sang fra samlingen: Dyrene i Hakkebakkeskoven. En venlig læser har gjort mig opmærksom på, at udgivelsesåret er 1954.
Skal lige tage den brede pensel frem og se hvorledes kampagnerne har virket, så bliver det til et uskønt maleri af øget overvægt for flere og flere mennesker, samt alle de sygdomme som kommer i kølvandet herpå.
Eller på mere direkte dansk:   De virker ikke!

Det kræver nok politisk mod til at sætte lidt andre boller på suppen og tage skeen i den anden hånd.
Desværre ikke rigtig noget politikere på lands- eller EUplan har intentioner om.

For et par dage siden plæderede jeg for, at den enkelte overvægtige selv skal tage ejerskab for egen proces.   Det er for så vidt stadig gældende og vil være det i fremtiden.
Det jeg harcelleler over nu er, at man bruger skatteyderpenge på ineffektive tiltag med mildest udeblevne resultater.

Kampagnen i sig selv og indeholdende budskab er sandelig ganske god.  Hvad hjælper de gode intentioner, når der står en fødevareindustri med en langt langt større markedsføringsmaskine klar til at overtrumle myndighedernes budskaber med fornuftige valg.  Eller hvad med detailhandlens salgsfremmende vareplacering af de fødevarer som man bør spise mindre af?

Tænk sig, at det ikke var særlig mange år siden, at tobaksindustrien havde frie hænder til at sige hvad som helst om deres kræftfremkaldende produkter.

Hvis man fra politisk hold virkelig ønsker at fremme folkesundheden i forbindelse med nedbringelse af overvægt, så skal der helt klart de samme stramme tøjler på fødevareindustrien som man har udsat tobaksindustrien for.

Regningen i forbindelse med overvægt  hedder:  15 milliarder om året, alene i Danmark.

Ny rytme på de3faktorer.dk

På det netop overståede wordcamp Copenhagen fortalte Julia Lahme , at man skulle holde sin blogindlæg til omkring 100 ord.   Længere indlæg bør man dele op.

Det er faktisk meget god mening i, at man med længere indlæg risikerer at kede læseren, når teksten når en bestemt længde.
Har man brug for at fortælle noget mere, så kan man med bevare “spændingen” ved at sprede budskabet over tid.
Det er ikke at genere læseren, måske snarere en tjeneste om, at vedkommende ikke er tvunget til at læse en lang tekst på én gang, men faktisk kan vælge at komme tilbage, når næste “etape” af det længere budskab bliver offentliggjort.

Jeg ved ikke hvordan det virker på de læsere som jeg har på min blog. Umiddelbart syntes jeg en opdeling giver mening, hvorfor jeg vil forsøge mig med den teknik de næste 3 dage.

Send mig en kommentar om du syntes en opdeling af indlæg og dermed succesiv offentliggørelse er hensigtsmæssig. Eller om du hellere ser længere indlæg.  Begrund venligst din holdning.