Mærkeordningen, aaaaaaarrrrrrhhhhhhh

Sidst jeg skrev noget, så var det om den ny intetsigende mærkningsordning fra fødevareindustrien.
Og mindsandten, så er den begyndt at komme  snigende ind på, sjovt nok alle de underlødige produkter a la chips, cola m.v.

Om jeg fatter, at fødevareindustrien må etablere en så intetsigende ordning.
Hvorfor ikke give fødevaremyndighederne samme magt som  fx SKAT har på gulplade-bil-området.   Der har bilindustrien og detailhandlen intet at skulle have sagt, når der indføres  klistermærke-ordning eller hvad der nu er opfundet  for at opdage  privatkørsel uden momsbetaling.

Personlig ville jeg føle mig til grin som ansat i fødevaremyndighederne, når man skal rende rundt og tjekke temperatur, rengøring og datovarer.    Når man ved, at fedme-epidemien årligt koster samfundet 15 milliarder kroner!
Men næh nej,  colaen og chipsene overholder jo temperatur-, rengørings- og friskheds-kravene……men reel oplysning til forbrugerne om næringsindhold  det må gerne maskeres med intetsigende portionsangivelser og procenter som er helt henne i skoven.

Det skæggeste var forleden i tv-nyhederne (kan desværre ikke huske dato og kanal), så stod en repræsentant og var ked af, at myndighederne kom med nogen klare udmeldinger.
Hallloooooooooooo,   nogensinde hørt om    SpisMest; SpisMindre og SpisMindst-ordningen…….  den gad detailhandel og fødevareindustri ikke implementere.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , | Leave a comment

Det åbenlyse

Nå, jeg er nok ikke den eneste som er forvirret over McDonalds egen oversigt på sortimentets næringsinformation.

Derfor har jeg brugt lidt tid på at “oversætte” deres uoverskuelige og mildest talt hjemmestrikkede næringsinformation til en oversigt man kender fra en stor del af de emballerede fødevarer man kan købe i supermarkederne.

Mine “udregninger” har vist, at kun ét produkt i McDonalds sortiment overholder de Nordiske Næringsanbefalinger omkring makronæringsstoffernes fordeling pr. 100 gram. Og vel og mærke bare målt i procent.
Det er lige den med kostfibrene som ikke følger med, men der er anbefalingerne også 25g-35g pr. dag….det er lidt svært med McDonalds sortiment i hele taget.

Produktet er Croutoner
(som skrevet: det er kun procent-fordelingen som overholder intervallerne, men ikke at produktet i sig selv er anbefalelsesværdigt 🙂 )

Se alle tallene her: McDonalds Næringsinformation

Skal man tro fødevareindustrien, så vil de igangsætte en kampagne i løbet af 2008, så forbrugerne lærer noget GDA og nogen total intetsigende symboler, så dem har jeg også lige tilføjet min oversigt. Ikke at jeg tror, at min oversigt vil vække den store interesse, men jeg vil bare vise, at jeg er “helt fremme i skoene” 🙂

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , , , , , | Leave a comment

Downsizing – and what to do

Jaja, det bliver da ikke nemmere for forbrugerne.

Og hold da ferie, hvor kan jeg da forstå producenternes holdning, at man ikke vil sælge noget til de fede. Eller bedre sagt: det vil de godt, men de vil ikke tydelig fortælle de fede, at de er fede!

Nu kunne jeg så vælge at skrive en længere artikel om det uretfærdige i, at man nu ikke længere kan bruge tøjstørrelse som “måleinstrument” i forhold til ens kropsstørrelse. Der er vel ingen uenighed om, at det ville have været genialt, såfremt det kunne lade sig gøre. Pga. “det frie marked”* så giver man desværre den rammebetingelser for størrelsesmæssige udskejelser.

*: praktisk set betragtet er det jo ikke frit for andre end udbyderne. I hvert fald hvad angår standarder. For hvis standarden ikke passer udbyderne(en), så laver han/de bare sin egen. Gad vide om, hvornår man må lave sin egne kiloangivelser eller centimentermål. eller hvad med hastighedsgrænser, eller hvad med grænsen for samtykke i forbindelse med borttagelse af en rørlig ting.

Forbrugeren har ikke en jordisk chance for at sætte standarden……kun mulighed for at affinde sig med, at det bliver mere og mere forvansket hvad han skal til at købe for at vælge det sunde valg.

Hvad kan man så bruge som “måleinstrument”? Tja, der er jo stadig afstands-enheden som i daglig tale kaldes for centimenter; eller mængde-angivelserne som i daglig tale kaldes for kilo.

Og ja, det skal så laves én oversigt over hvad diverse tøjproducenter kan finde på at kalde deres tøjstørrelser. Oversigten skal naturligvis have centimenter som udgangspunkt.

Måske en opgave for forbrugerstyrelsen eller varefakta?

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , , , , , | Leave a comment

Lidt ros skal Netto ha’

Jeg var lige en tur rundt i Netto og kunne ikke helt lade være med at tjekke næringsinformation på forskellige produkter velegnet til menneskeføde.

Og jeg fandt et chokoladeprodukt, som havde oplysning om makronæringsstofferne… ikke kun i de sædvanelige gram, men også i procent i forhold til mængden af kalorierne…..og til min store overraskelse også en kolonne som viste en angivelse af fordelingen af hvilke makronæringsstoffer som er anbefalet i daglig kost.

Ofte bliver mikronæringsstoffer angivet i sådanne procenter, men her var det makronæringsstofferne.

Nicely done!

Jeg kan røbe, at produktet ikke var et særlig højt profileret produkt!       Lidt en skam, at de store fødevareproducenter ikke aflurer teknikken fra dette produkt, så kunderne kunne se hvad der er i produktet.

skam jer, fødevaregiganter!
Og ros til Netto for at have sådanne produkter i jeres sortiment!   Flere af den slags!

Og nej, jeg skriver ikke hvad produktet er……det syntes jeg faktisk, at I selv skal finde ud af.

Leave a comment

Vægttab kræver Disciplin

Nu har jeg hørt mange sjove ting om vægttab heri blandt, at det kræver disciplin.

Jeg kan ikke helt lade være med at lege lidt med de associationer som man kan få, når man taler/hører om   disciplin.

I Ordbog over det Danske Sprog beskriver man ordet disciplin i dystre vendinger. Noget med at undertrykke den enkeltes impulser må underordnes den fælles disciplin; eller når man ikke lever med disciplin, så underkastes man tugtelse.   På wiktionary kan man læse, at disciplin er noget om at underkaste sig et sæt regler, der enten er nogen man er blevet påduttet eller selv underkaster sig fordi man tror, at det er godt.

INTET KAN VÆRE MERE FORKERT!

vægttab og på længere sigt vægtkontrol er ikke noget dystert påduttet hhv. selvvalgt impulsundertrykkelse.
Eller bedre sagt:  Over tid bliver denne undertrykkelse bare til en anden slags problemer eller når man ikke længere befinder sig i mentale tilstand af, at handling SpiseChokoladestang medfører 10 kilometer løbetur tugtelse.    Det gider man bare ikke påsigt!     Believe me!
Alle og jeg gentager Alle som påfører sig hhv. bliver sat i et fysisk eller mentalt rum, hvor man ikke kan andet end at over holde sandhed 1 i den matematiske sandhed jamen de taber sig.    sagen er bare den, at i samme øjeblik man forlader sit fysiske eller mentale rum  og hverdagen igen tager sit indtog……så skal man være mere eller mindre autoritetstro mod det tidligere “rum”  og ikke falde tilbage i det gamle vaner.

Der skal ligesom noget mere til end bare   “nu skal jeg bare udvise disciplin”.    ja, gu skal man det……men man skal da huske sig selv i processen!

((((((   jeg håber, at den kvikke læser kan se den catch22  som jeg lige har skrevet  🙂   ))))))

Når man husker sig selv, så giver man plads til impulser…..og det er netop det disciplin ikke giver plads til.

sagt påen anden måde:    Når man skal have sig selv med i vægttabsprocessen, så skal man ikke udvise disciplin.

Posted in Hjerne | Leave a comment

Fede Venstre, Nu med Vitaminer

Ganske ubegribeligt, at nuværende regeringsparti løber durk mod yderligere udgifter på fedmekontoen.

 Jeg har spurgt Venstre om deres holdning til forebyggelse af overvægt hos børn, unge og voksne.

 I bund og grund svarede en medarbejder fra Venstre (bemærk: ikke engang en politiker, som ellers er til “ansættelsessamtale” i denne tid), at Venstre vil fortsætte den nuværende stigning i befolkningens vægt, men glæder sig over at 6OmDagen-kampagnen har tilføjet 30% flere vitaminer end før kampagnen.

Medarbejderen roste mit engagement, så jeg må hellere også rose deres ærlighed om, at være hamrende ligeglade med deres fine principper om

fx
 “Vi har et personligt ansvar for eget helbred, men vi har også i fællesskab et ansvar for at understøtte det personlige ansvar. Derfor vil Venstre i højere grad sætte fokus på forebyggelse og sundhedsfremme” eller “Det sunde liv er et produkt af gode vaner. Derfor har vi også et personligt ansvar, som bedst kommer til udfoldelse, når både stat, region, kommuner og virksomheder støtter op og hjælper med. Sammen kan vi skabe de rammer, der kan hjælpe med til at nå målet”.

Gad egentlig gerne vide, hvorfor Venstre vil beskytte forbrugerne, når forbrugeren ønsker at købe aktier og værdipapirer;  men så snart det gælder fødevarer, så må virksomhederne gerne “pynte” på regnskaberne, så forbrugerne mildest talt bliver federe og federe.

Fødevareindustri har erkendt på deres 3 år gamle topmøde, at de gerne vil udvikle ernæringsrigtige produkter, når man rammer deres pengepung, såfremt de ikke gør det. 
Detailhandlen har lavet en nydelig 13punktsplan, hvor man gerne vil understøtte forbrugerens mulighed for at få information, hvad der er i varerne.

 Hvad venter de borgerlige på?   Virksomhederne er klar, men skal bare have rammer og fairplay i den fri konkurrence.
Og forbrugerne er også klar…..de er jo begyndt at indtage mere frugt og grønt.
Sundhedssektoren kunne også godt bruge flere penge på kræftområdet og ikke på medicintilskud til overvægtsrelaterede sygdomme.

Hvad venter de på?     Hvad skal prisen være?  30 milliarder?

Og ja,  gu’ er jeg i bund og grund borgerlig, men hvis de borgerlige ikke siger   borgerlige ord   til Fødevareindustri og Detailhandel, så håber jeg inderligt, at tirsdag er sidste “arbejdsdag” for de borgerlige.

Leave a comment

Det frie valg

Lad mig slå en ting fast med 17½ tommer søm: Jeg elsker det frie valg!

Jeg kan godt li’, at man her i landet har muligheder for at benytte den tid man har på denne jord til at gøre gavn for familie, nære omgangskreds, samfundet og naturligvis sig selv.

Jeg kan også li’, at samfundet er sådan skruet sådan sammen, at man i store træk kan passe sig selv, såfremt man det er det man ønsker! Der er ingen der blander sig ens liv, såfremt man mener noget andet end “mainstream”-folkestemningen.

Jeg kan også li’, at samfundet stiller en ressourcer til rådighed, så man kan udvikle sig selv som menneske. Lige fra børnehave, folkeskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, aftenskoler, biblioteker, kulturinstitutioner og internettet.

Jeg kan også godt li’, at samfundet har et social sikkerhedsnet, som kan benyttes af de ressourcesvage personer. Eller også bare kan give en blød mellemlanding, såfremt man ikke lige kan finde et arbejde efter en sidste arbejdsdag hos en arbejdsgiver.

Jeg kan li’, at man fra politisk side kan opstille rammer for den måde man to eller flere parter skal behandle hinanden, såfremt der er en ulighed i parternes niveau i forhold til hinanden.
Fx hårde vs. bløde trafikanter; forældre vs. børn; udlejer vs. lejer; Arbejdsgiver vs. lønmodtager; Forsikringsselskab vs. forsikringskunde; det offentlige vs. borger; sælger vs. køber;
Ja, hver gang man har parter, hvor man kan tale om den stærke part vs. den svage part.
Intentionen er, at at den svage part kan påberåbe sig nogen beskyttelsesregler, når den stærke part af sig selv ikke kan finde ud af at være rimelig.

Og indrøm det bare: du benytter gerne selv muligheden, så snart du er den svage part.

Leave a comment

Vi skal da ikke glemme: Chokolade- og Konfektureindustrien

Her er overskrifterne fra Chokolade- og Konfektureindustriens mening om at være med til at understøtte FødevareIndustriens hensigtserklæring.

Plads til nydelsesmidler i en balanceret kost; oplysning er bedre end regulering; afgifter (statens indtægt: 1,2 millard); produktudvikling; næringsdeklaration; markedsføring til børn; Store pakkestørrelser; Sukker; Berigelse; Sundhedsanprisninger.

Skal jeg ikke bare gennemhulle lad os bare sige: Sundhedsanprisninger og næringsdeklaration.
Jeg gider ikke engang nævne store pakkestørrelser. Hvorfor gør I det ikke som et salgsargument, at sælge pakkestørrelser, som forbrugeren kan bruge i en balanceret kost.

citat: “Slik og konfekture er nydelsesmidler og indeholder almindeligvis meget sukker og/eller fedt. Det er derfor ikke troværdigt at anprise eventuelle positive indholds-stoffer, når produkterne samtidig ikke betragtes som “sunde”.

Lad os da bare da en af industriens egne medlemmer: Leaf og det nye konfekture koncept: Truly.

  • Alle vores farver kommer fra naturen, men en generel definition af naturlige farver eksisterer ikke.
  • For os betyder Truly ærligt. En ny slags slik med mindre sukker, uden kunstige farvestoffer og med frugtjuice. Vi vil have ægte troværdigt slik, virkelig Truly.
  • Ud for hvert af de 5 produkter: nogle rigtige godbidder fyldt med herlige ingredienser, sprudlende af godhed og uden en masse overflødigt.

Til deres forsvar skal sige, at de under hvert produkt har to links. Et til ingredienserne og Et til næringsindholdet.
Og så kan det godt være, at det bare er min browser, men det har ikke været muligt, at have mere en næringsinformation åben ad gangen.
Men produktbillederne, hvor man anpriser 30% mindre sukker; rigtig Frugtjuice og naturens egne farver. Det er fremme hele tiden.

Lad mig nu kigge lidt nærmere på ForelskedeBær:

citat:

Ingredienser: sukker, fyldemiddel (polydextrose), glucosesirup, fortykningsmiddel (maltitolsirup), vand, majsstivelse, invertsukkersirup, gelatine, frugtjuice 5% fra koncentrat (kirsebær, jordbær, solbær, hindær/bringebær, blåbær), syre (citronsyre), aromaer, ammoniumchlorid (=salmiak), stabiliseringsmiddel (mono-og diglycerider af fedtsyrer), vegetabilsk olie, lakridsekstrakt, salt, farvestoffer (vegetabiliskt kol, carmin, curcumin), overfladebehandlingsmiddel (bivoks).

Näringsinnehåll (per 100 g)

Energi: 1200/ 280 kJ/kcal
Protein: 6,5 g
Kolhydrater 78 g
– varav socker 38 g
– varav sockeralkoholer 9,5g
Fett 0,5g
– mättet fett 0,5g
Kostfibre 0g
Natrium 0,7.

Det kan godt være, at det mig, men jeg syntes lige pludselig at der kommer en masse stavefejl, når man skal høre om næringsindholdet.
Eller også er et svensk gif-billede på den ellers dansksprogede hjemmeside, som Malaco ikke har gidet oversætte til dansk. Indrømmet, ikke særlig svær tekst at oversætte.
Men hvorfor er næringsinformationen et billede? Ingredienslisten var en tekst, som var lige til at kopiere?
Er det ingredienslistens tekstformat, som er fejl? Eller en teknisk foranstaltning til nemt at kopiere næringsinformationen?

Og hvad med den ganske nydelige procentangivelse som nævnes flere gange? 30% mindre sukker!
Øhhhh, det er vel kalorierne man bliver tyk af, ikke sandt?
Jf. næringsindholds-dokumentet så har de forelskede bær 77,7% af de kalorier som samligningsproduktet FamilieMix. Der er også en skæg opstilling af oplysninger i dokumentet. Den oplysning som vedrører alle forbrugere står langt væk fra produktnavnet, men allergi-information som har – heldigvis kan man sige – står først for. Og ligeså de øvrige produktinformationer.
En sidste ting man lige kan lægge mærke, så’en ren optisk: Næringsværdierne står temmelig sammenklemt. og oplysningen pr. 100 gram gentages under alle tre makronæringsstoffer.

Og hvordan var det med brancheorganisationens holdning til at fortælle om positive indholdsstoffer, når produktet ikke betragtes som sunde.
Hvorfor fortælle, at der er frugtjuice i Truly. Frugtjuice fylder 5% i varen. Og disse 5% er endda et koncentrat af 5 el. 6 frugter. Og hvad er det for en vegetabilisk planteolie? Når nu det hele er naturlig, hvorfor ikke skrive hvilken slags olie? Er det Jordnøddeolie?

Virkelig overskuelig.
Kære Leaf: Giv mig jeres Word-dokument hhv. Excel-ark med alle jeres produkters næringsinformationer, så skal jeg lynhurtig lave en opstilling som er mere læsevenlig!

I kunne også offentliggøre jeres oplysninger Fx offentliggøre data som man gør hos statistikbanken, så forbrugeren selv kan lave de sorteringer ; eller hvad med at tilbyde foodcomp.dk at indlægge jeres fødevarers næringsinformation i databasen.

Lige en sidste ting:
citat: “Problemer med overernæring, navnlig i relation til børn og unge, har medført forslag om mærkningsordninger, markedsføringsrestriktioner, øgede afgifter m.v. Det er tillige blevet foreslået i medierne, at danske producenter frivilligt skulle påtage sig salgsbegrænsende foranstaltninger.Chokolade- og Konfektureindustrien mener ikke, at disse tiltag vil have nogen indflydelse af betydning for forbrugernes ernæringstilstand. I stedet bør kræfterne koncentreres om yderligere oplysning af forbrugerne. Chokolade- og Konfektureindustrien mener, at fortsat oplysning om korrekt kostsammensætning og gode motionsvaner er den bedste måde at hjælpe forbrugerne på.”

Den oplysning forbrugerne skal have! Hvad skal den føre til af handling hos forbrugeren?
Hvordan skal forbrugeren få en brugbar oplysning? Af producenten?

Hvis salgsbegrænsende foranstaltninger ikke har nogen indflydelse for forbrugernes ernæringstilstand.
Hvilken indflydelse har salgsfremmende foranstaltninger på forbrugerens ernæringstilstand?
Hvad er det Chokolade- og Konfektureindustrien forsøger sælge mere af? sund kost?

Og hvad er det for en åbenhed I udviser? Selv en af jeres medlemsvirksomheder gør informationer ikke ligefrem åbent tilgængelig! Rent teknisk er informationer tilstede, men det er ikke noget kønt syn.
TIP: hvor er næringsinformationene på hjemmesiden på producenten af Samba Sukker/æggehvide-bollerne . Jeg vil hjertens gerne vide om jeg har overset noget.

Og hvad har I for en dagsorden, når I nu udtaler jer så meget modsat i forhold til jeres “moderorganisation”?

1 Comment

Fjern ikke moms fra de sunde varer

Fjern hellere den alt alt for nemme adgang til usunde varer!
Man skal ikke forbyde usunde varer,  men bare  begrænse  den mentale og logistiske tilgang til dem.

En fjernelse af momsen vil i løbet af en kort årrække betyde, at prisen ender med at blive den samme som idag.

Bare se alle de andre produkter, hvor man har fjernet afgiften hhv. den udgift som forbrugeren har, når han skal betale i supermarkedet
En masse virak om at nu får forbrugeren et godt tilbud pga afgiftsfrafald, men efter kort tid er prisen den samme pga. prisudviklingen….. ja, det tro da pokker: en ukontrolleret prisudvikling, jamen naturligvis er den højere end de afgiftsbelagte produkters udvikling.

Tilgengæld ryger pengene ikke ned i fælleskassen, men ned i (multi)nationale koncerners lommer, hvor pengene ikke gør nytte på sygehuse og de andre velfærdsydelser.
Selv med det nuværende skattetryk er det muligt for virksomhederne at lave et overskud…..en fjernelse af afgiften er i bund og grund bare en omkostningsreduktion.
Vi ser lige bort fra alle de spændende regnskabsmæssige tricks man kan lave for lede pengene i skatteskjul i eksotiske østater.

Det er behæftet med meget stor usikkerhed om afgiftsfrafaldet kommer forbrugeren til gode.
Jeg tvivler faktisk på, at det kommer forbrugeren til gode…..hvorfor skulle brancheorganisationer ellers pledere for en afgiftsreduktioner. En brancheorganisations opgave er at skaffe så gode forhold for virksomhederne som muligt.   Og virksomhederne er – i hvert fald det indtryk man får, når man prøver at grave lidt dybere end reklamematerialernes glittede overflade – kun interesseret i: overskud på bundlinjen.

1 Comment

Fødevareindustriens hensigtserklæring

Jamen, sågiv dem en hjælpende hånd.

De store aktører fra Danmarks Fødevareindustri* har for snart 3 år siden fremsat 13 fede forslag som kunne gavne behandlingen og forebyggelsen af den udfordring som samfundet står overfor: overvægt.

Ligesom med detailhandlens hensigtserklæring, såville politikerne være enormt dumme  ved ikke at tage Danmarks Fødevareindustris gode intentioner og sørge for, at de blev omsat til handling.

Danmarks Fødevareindustri* har faktisk de seneste næsten 3 år haft en hjemmeside, hvor de direkte siger, at producenter skal mærke konsekvenserne af deres handlinger. Det morsomme er, at de skulle have et topmøde på48 timer, hvor de kom frem til erkendelsen. Prøv og tænk, hvad man kan gøre over fx 1 år.

Se forslaget Den Sunde Tegnebog.
Jeg citerer:
Forbrugere og producenter skal mærke konsekvenserne af deres handlinger!…..
Rammes danskerne påpengepungen, såhandler de derefter. Brugen af afgifter og tilskud vil yderligere give fødevarevirksomhederne en interesse i at udvikle nye produkter, der i højere grad lever op til målene om et ernæringsrigtigt forbrug.

Det er da en selverkendelse! Fødevareindustrien har faktisk for næsten 3 år erkendt, at de ikke kan styre produktudvikling, medmindre samfundet giver mærkbare konsekvenser ved ikke at udvikle produkter, der understøtter ernæringsrigtig forbrug!
De har faktisk givet politikerne en handlingsanvisning til, hvordan Danmarks 230 fødevareproducenter får interesse i at udvikle ernæringsrigtige fødevarer: Fødevareindustrien får interesse i udviklingen af ernæringsrigtige produkter, men først når de rammes påpengepungen.

Wauv! Hvad venter politikerne på?
Det kan endda gøres indenfor skattestoppets rammer. Eller ogsånår skattestoppet ophæves eller bare ændres.

Faktisk kan mine tre forslag gøres med en minimal indsats fra Fødevareindustri og Detailhandel.

Man kan faktisk hjælpe både producenter og detailhandel i udviklingen af sunde produkter UDEN afgiftsværktøjet eller erhvervstilskud!

Forbrugerens opgave er for såvidt, at være lidt mere aktiv. Både mentalt og logistisk, såfremt forbrugeren har et ønske om at leve usundt.
Forbrugeren som ønsker at leve sundt får det lettere at undgådet usunde valg…..og jf. fødevareindustrien vil udviklingen af sunde produkter tage fart!

Hvad venter vi på?

Forslagene gavner folkesundheden**, fødevareindustrien udvikler sunde produkter, detailhandlen har det lettere ved at observere de konkurrenter som ikke laver FairPlay (det samme har myndighederne).
Og forbrugeren har en reel chance for at være: den oplyste forbruger.

Konceptet om det frie valg bevares. Det er frivilligt om producenter vil producere usunde varer; det er frivilligt for detailhandel om de vil have usunde fødevarer i deres sortiment; det er frivilligt om forbrugeren vil leve usundt.

Forbrugeren står IDAG i situationen, at han aktivt skal vælge at leve sundt.
Med forslaget kommer forbrugeren til at ståi en situation: at han aktivt skal vælge at leve usundt.

Det er stadig frit valg……nu skal han bare selv huske, opsøge de produkter som understøtter en usund levevis. Og ignorer den information som er påproduktet.
Hverken industri, detailhandel understøtter med reklamer om usunde produkter.
Samfundet står ikke passivt påsidelinjen og først bliver aktiv, når skaden er sket.
Tankegangen om det frie valg fået en anden indgangsvinkel. Naturligvis!
Når man ikke ændrer tankegang ved sin tilgang til et hidtil uløst problem, såløser man det aldrig.

Det bedste ved det hele: Man er igang med at barbere nogen af de knap 2880 skattekroner, som 5 millioner borgere hver i sær betaler til de konsekvenser som den nuværende fedme-situation belaster sygehusøkonomien med.
Eller som teleselskaberne er forpligtet til at oplyse: Totalprisen er 14.400.000.000

Pengene kan bruges til enten skattelettelser eller til andre steder i sundhedssystemet.

For slet ikke at tænke på, hvad man sparer penge ved at undlade købet af de usunde varer.

Everybody is a winner!  Selv de familier med knap sågod økonomi får mere luft i budgettet.

*: Det rette navn er: FødevareIndustrien, hvilket er en brancheorganisation for 230 fødevareproducenter. Brancheorganisationen er en del af Dansk Industri.

**: samfundet kan spare 10-15 milliarder kroner jf. Danmarks Fødevareindustri.

Posted in Hjerne | Tagged , , , | Leave a comment