de3faktorer.dk

slankemad
leve af grønsager
kaninføde
kedelig ædelse

ja, så er jeg igen faldet over måden man bruger sproget på, når det handler om vægttab.

Det er som om det er noget særligt at spise mad som gør man opnår et kalorieunderskud.

Jeg kan godt forstå, at det er noget særlig. Særlig i den forstand, at maden er anderledes i forhold til den mad som har givet kalorieoverskudet og dermed overvægten.
Det kan også være, at det er en overfortolkning af sprogbrugen, men jeg tror på, at den måde man omtaler sin mad på har meget stor indflydelse på hvordan man tilbereder den eller hvilke råvarer man vælger.

naturligvis er det “at leve af grønsager”, når man har valgt broccolien som aftensmad i 14. dage i træk; naturligvis er det kedelig ædelse, når kyllingefiletten er stegt fedtfattig til ørkensand; naturligvis tænker man kaninføde, når man tyer til den 10. daglige gulerod. Naturligvis er det slankemad, når man holder sig til lavkalorie-ingredienser og nærmest religiøst frasiger sig alle livets små glæder.

Hvad ville der ske, når man skiftede ordene ud med:

– variation
– smag
– kvalitet

Det giver straks nogen helt andre associationer – i hvert fald for mig.   Så er spørgsmålet vel bare, hvordan man får omsat ordene til dagligdag.
Og ja, det er noget af udfordring.  Det værste er faktisk, at man skal sætte sig ned og filosofere over, hvad man forstår ved variation, smag og kvalitet. Man skal tage stilling, man skal lade sig udfordre, man skal prøve noget nyt.
Nyt i den forstand, at man faktisk skal forlade sin trygge Rittersport; pizzaseddel og den trivielle tur rundt i Netto.

Godt i stand
sparer sammen til dårlige tider
lidt for rund

ja, der findes mange måder at omskrive   jeg er fed på.
Jeg kan godt forstå, at familie og venner ikke bør nævne, at de lidt for mange kilo er fedme eller tilsvarende.  Der er selvfølgelig et socialt-diplomatisk aspekt i, hvordan man omtaler andres fedme.

Når man tilgengæld har – for eksemplets skyld – vejer 30 kilo for meget i forhold til ens BMI og hofte/talje-rationen er helt ekstrem.  Samtidig med, at man så gerne vil ned i vægt, hvorfor så blive ved med at lave omskrivninger af ens situation?

Selvfølgelig har kært barn mange navne.  Ingen tvivl om det.   Tilgengæld nytter det ikke at bede om et haveredskab, når man reelt har brug for en skovl.

Og ligeså naturligt er det, at der findes nuancer fx ønsker man at tabe 10 kilo for at overholde BMI’et  eller har man behov for at tabe 50 kilo.   Begge dele kræver redskaber, men hvor 10kilo-behovet kan dækkes ved små tilpasninger, så kræver 50kilo-behovet et helt andet sæt redskaber.
Fx ville du bruge de samme jordbearbejdningsredskaber til en kolonihave og til en mark på 10 hektar?  Nej vel.

Jeg har igår været en tur i Netto og set de bugnende hylder af Bounty-multipack…både den røde (den med 9 stk Bounty) og den kendte blå (den med 11 stk).  Og så de totalt fristende flødebolle-ruller.

Hvis I vidste hvor meget lyst jeg havde til at fylde en af hver  ned i min indkøbskurv.    Det var totalt sindsygt.    Og ekspedienterne må have troet, at jeg var ikke helt rask.     Her efterfølgende tænkerjeg lige på, at jeg nok har haft fat på en kasse med flødebolle-ruller  3-4 gange.   Særlig sidste gang observerede jeg, at der faktisk slet ikke er nogen næringsinformation er på pakken. Og det var også det argument som i sidste ende overbeviste mig, at jeg ikke skulle give mig i kast med flødebolle-ruller.

Der var næringsinformation på Bountypakkerne, men dem ved jeg jo, at jeg skal holde fingerene fra, så det må det være min nu efterhånden flerårige træning i at holde op med at købe og æde Bounty  som trådte i karakter.

Endnu en sejr over det forbandede slikhelvede.

Jeg skrev i starten af marts, at jeg ville forlade 110 kilos klubben i marts.

Nå, det blev ikke til noget alligevel.

Jeg har holdt vægten og er egentlig godt tilfreds med det.

Tilgengæld har jeg fået samlet lidt billeder sammen om hvordan jeg så ud fra sommeren 2005 frem til nu.

Jeg bruger Googles webalbum til formålet: http://picasaweb.google.com/carsten.riis/FromTimeToTime

Bemærk også, at debatforummet her på sitet er flyttet ud på Google Groups.
Du kan abbonnere det nye debatforum på flere måder. Via Google Groups eller via RSS

….jeg forlader 110 kilo klubben.

 Jep, du læste ganske rigtig…..nu skal der gang i den igen.

 Som jeg skrev tidligere, så er motionen sat i faste rammer, kosten kører også derudaf.  Mit nærmiljø er sikret  (jeg ville helst have fjernet arbejdspladsens slikkasse, men det bliver slikmanden nok ked af);

Forholdene er til det, så hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre?

Det er lidt ligesom den netop de overståede vinterdage….er der nedbør i frostvejr, jamen så falder der sørme sne.   Holder det op med at fryse, smelter de løse iskrystaller igen.

Og et link til min graf må heller ikke glemmes

Nå, …..

De flittiges pausesignal (altså: når pausen er overstået) og de dovnes valgsprog.

Motionen er sat på skinner på med hensyn til folkedans og motionscenteret på arbejdet har også fået aktivt besøg af mig de sidste 3 uger.   Faktisk har jeg en aftale med en af kollegaerne om at vi lige skal se på motionscenteret, så kom ikke her.

Vægten har også bevæget sig fra skræmmende 113,6 til 110,5   med tendens faldende.

Desværre har vinteren valgt at kigge forbi Danmark, så der bliver ikke kørt cykel til/fra arbejde……Men hold da ferie, hvor jeg glæder mig til sneen forsvinder og Kildemoes’en igen skal gøre gaderne usikre i København.

Indtil da, så må jeg holde igen på kager, slik og andre madvarer jeg kategoriserer som:  mad jeg udemærket godt ved ikke hører hjemme i en proces, der skal føre til vægttab.

Det er så nemt at være bagklog og jeg kan naturligvis ikke her i bagefter sige, at det gik som planlagt/forventet, da jeg ligesom ikke har fremlagt mine planer inden.

Så I må stole på, at når jeg siger at November gik som jeg har forventet. I hvert fald, når man ser på resultatet på vægten. Den har stået stille med en optur på de 113 kilo og tilbage igen på de lidt under 110 kilo.

Så selv om resultaterne på vægten udebliver, så har jeg lært ufattelig meget i denne måned om hvordan jeg reagerer på: Stress, impulser og nærmiljøets indflydelse på ens handlinger.

Stress
På arbejde var der lagt op til store arbejdsmåned med bonus for dem som virkelig gav en skalle OG topledelsen valgte at annoncere en 10% nedskæring af medarbejderstaben. Så der var virkelig lagt i kakkelovnen på den arbejdsmæssige front. Jeg fik heldigvis Bente med på, at jeg kunne arbejde meget og nedprioritere nogen af hjemmefrontens opgaver.
Og jeg må indrømme, at jeg er virkelig presset i forbindelse med nedskæringen.

Impulser og nærmiljø
I forbindelse med StoreArbejdsMåned var der sørget for godter til de medarbejdere som troppede op i weekenderne….og jeg må indrømme, at der røg noget slik ned.
Ikke så meget fordi jeg følte mig stresset, men der var et eller andet hvor jeg helt automatisk rakte ud efter et stykke slik eller flødebolle, hvor gang jeg gik forbi bordet. Ikke at jeg med vilje gik forbi bordet med slik “fordi jeg lige havde glemt noget”.
Næh, der var bare noget oppe i hovedet på mig som var slået fra. Der manglede det fornuftsmæssige i mig som udemærket kender konsekvensen af Slik i forbindelse med en vægttabsproces. Tilgengæld var det nok mere “social spisning”, hvor jeg ligesom ikke havde lyst til at stå udenfor eller virke for fin til at spise hvad andre spiste.
Den anden weekend havde jeg været lidt mere forudseende og havde købt frugt i lange baner som et alternativ til alt det slik. Der var stadig rigelig af “impulser” som jeg ikke kunne modstå, men slet ikke så meget som i første weekend. Jeg valgte endda det mest fornuftige man kunne vælge i mellem på pizzariaets menukort. Weekenden var ikke perfekt, men jeg havde taget nogen tiltag som jeg vil bygge videre på fremover.

På resultatsiden skal jeg være glad for, at vægten har stået stille, når man ser først på måneden til sidst på måneden og der alligevel har været et fald på den gennemsnitlige vægt i forhold til oktober.

Vægttab