Tip 13: Fedtrand og flæskesvær

Tja, jeg behøvedes vist ikke sige mere.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , | Leave a comment

Tip 12: Fedtfattigt pålæg

Der findes faktisk en bredvifte af fedtfattige pålægsprodukter rundt om i supermarkeder, som smager ganske fortræffelige….også uden remoulade og ristede løg.

De to serier jeg umiddelbar kan komme i tanke om er DanskSupermarkeds Minimums-serie og DenGrønneSlagter.

sammen med godt rugbrød kommer smagsløgene i himmerige.  Husk at gøre øjnene tilfredse også med at et par agurkeskiver eller tomat.

Posted in Indkøbskurv | Leave a comment

Tip 11: Kød

Her et rigtig mandetip (kvinder kan sagtens også følge det 🙂   ) :   Under indkøb, vælg da så uforarbejdet et stykke kød som muligt.

På den måde er det fedt som er i kødet mest synlig og kan nemmest skæres fra efter tilberedningen.

I hele taget kan du sagtens spise en solid bøf uden at få dårlig samvittighed. Protein giver nemlig en god mæthedsfornemmelse i lang tid efter indtagelse og kan på den måde holde sulten væk i længere tid.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , | Leave a comment

Tip 10: Nødder

Byt chips og slik ud med nødder……men husk at mængden af kalorier er rigelig høj i nødder.

Anskaf dig små plastik-beholdere, hvori du kan portionere 15-20 nødder og/eller mandler ad gangen.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , , , | Leave a comment

Tip 9: Brød

Vælg det grove har du hørt så tit….men tænk lige over hvorfor?

Det grove brød giver en bedre mæthedsfornemmelse.
Det grove brød giver adgang til en langt størrere variation af brød.
Det grove brød giver maven og resten af fordøjelsessystemet noget at arbejde med.

Det er bare 3 af de gode argumenter på hvorfor du bør skrive  groft brød  på din indkøbsseddel.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , | Leave a comment

Tip 8: Grøntsager og frugt

Sikke en vifte af muligheder der åbner sig for dine øjne, når du dykker ned i grøntsagernes og frugternes univers.

Der er jf. sundhedsstyrelsen en eller anden magisk grænse på 600 gram frugt og grønt dagligt.

Jeg tillader mig nu at bede dig om at se bort fra tallet  600 gram.     men bare konceptet med at indlemme mere frugt og grønt i din hverdag end du gør idag.

Undlad at tænke i at du partout skal opnå magien.  Der er ingen klokker som ringer ekstra de dage du indtager 600 gram. Ej heller er der nogen som dunker dig oveni hovedet, såfremt du klemmer 1,3 kilo agurk ned i maven (måske lidt mavepine og en antilyst til agurk den kommende tid, men det vist det).

Hvis du ikke rigtig har det godt med alt det grænseløse, så kan du med fordel sætte grænse for frugt, men grøntsager er der ingen grund til at holde sig tilbage med.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , | Leave a comment

Tip 7: Køb stort ind

Egentlig går dette tip ud på, at du udsætter dig for så få impulser som muligt.

Det drejer sig om, at anerkende, at supermarkederne har opstillet deres varer i en nøje udregnet rækkefølge og placering.  En ting er helt sikker: Den er ikke lavet med det for øje, at du køber så sundt ind som muligt.

Varerne er nøje opstillet, så du udsættes for flest mulige varer som allerhelst skal købe uden at du har planlagt det.   Din indkøbsliste fra Tip 1 er naturligvis en udemærket hjælper til at holde dig på dydens smalle sti.

Når du nu ovenikøbet sørger for, at købe ind så få gange som overhovedet muligt, så er du kommet meget langt i at skabe en god indkøbskultur til undersøttelse af din vægttabsproces.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , , | Leave a comment

Tip 6: Brug ingrediensfortegnelsen

På langt hovedparten af de forarbejdede fødevarer er der en ingrediensliste.

Det som står først i ingredienslisten er det som der er mest af i varen.

Se bort fra markedsførings-tricks fx mit yndlingshade-produkt: Nutella.
Ikke så meget fordi at nutella er “the bad guy of bad guys”, men snarere et fremragende eksempel på, hvordan næringsoplysninger må maskeres for forbrugerne i Danmark og formentlig også i resten af Europa.

Jf. Nutellas markedsføringsafdeling er Nutella:

nutella er et lækkert, cremet, chokoladesmørepålæg, lavet af dejlig nærende mælk og lækre hasselnødder. Det er perfekt på et stykke brød.

citat: http://www.kinder.dk/?page=nutella

Kigger man nærmere på samme hjemmeside om ingredienserne, så ser den således ud:

Ingredienser: Sukker, vegetabilsk olie, hasselnødder (13%), fedtfattig kakao (7,4 %), skummetmælkspulver (5%), laktose, vallepulver, emulgator (sojalecitin), vanillin.

citat: http://www.kinder.dk/?page=nutella2

Markedsføringsafdelingen har da helt ret.  Der er 13% hasselnødder i Nutella.
Jf. Foodcomp.dk er der også 55% tilsat sukker i produktet, hvilket skægt nok ikke bliver nævnt af markedsføringsafdelingen.  Ligesom man ikke får at vide andelen af det intetsigende  vegetabilske olie er i produktet.

Jeg har så surfet lidt rundt på nutellas hjemmesider rundt om i verden og på den amerikanske hjemmeside kan man få at vide, at den vegetabilske olie er en    modificeret palmeolie.  Det forklarer jo straks hvad det er for nogen mættede fedtstoffer markedsføringsafdelingen ikke har lyst til at fortælle om.

mon ikke man bør rette lidt i markedsføringsteksten, så den var lidt mere i overensstemmelse med næringsindholdet   🙂

I dine daglige indkøb kan du bruge eksemplet til følgende hovedregel:   Når fedt og sukker står først i ingrediensfortegnelsen, så kan gå ud fra at produktet kun i meget svagt omfang er et fornuftigt valg i en vægttabsproces.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , , , | Leave a comment

Tip 5: små portioner af det usunde

Lad det være sagt med det samme:    Det smarteste i forbindelse med vægttab er helt at lade være med at spise slik, chips og chokolader.

Når det er sagt, så skal man heller ikke leve helt asketisk.

Det er heldigvis sådan, at det er muligt at købe slik, chips og chokolader i små portions-størrelser, så hvorfor ikke gøre det?

Der er ingen grund til at købe jumbopakker, XL-poser, party-bags eller andre overdimensionerede portioner af slik, chips og chokolader.

En mindre portion kan indtages med langt større nydelse for smagsløg og samvittighed.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , | Leave a comment

Tip 4: Ikke være sulten når du køber ind.

tippet her er afledt fra artiklen om hvorfor mennesker spiser.

Det der sker, når man er sulten, så man fra naturens side nu engang indrettet på en sådan måde, at man vil opsøge de madvarer som hurtigst opfylder behovet for kalorier.    Dette behov dækkes hurtigst af fødevarer af høj kalorietæthed, da man skal indtage en forholdsmæssig lille mængde mad for at dække det umiddelbare behov for kalorier.

Desværre er behovet for kalorier i en sult-situation så rudimentær, at der ikke er plads til de langsigtede mål for den kost man har brug for at spise i en vægttabs-sammenhæng.

Det er så her, at du som et intelligent og fremsynet menneske kan “overliste” den naturligve mekanisme ved at holde din sult på et lavt niveau før du tager på indkøb.   fx kan du tage på indkøb umiddelbart efter et mellemmåltid eller hvad med noget så nemt som at tygge tyggegummi – sukkerfrit naturligvis  🙂 –  mens du køber ind.

Nu er det heldigvis sjældent sådan i den vestlige verden, at man sjældent render rundt som en bedre neanderthaler på jagt efter noget kalorieholdigt eller en hungersnød har gjort at du ikke har fået mad i tre uger…..og du derfor sagtens har en klar tanke selvom det er et stykke tid siden du har indtaget mad.     Du kan naturligvis også støtte dig til indkøbslisten, hvor du fx har skrevet et æble på sedlen istedet for en chokoladebar.  Æblet kan du så spise efter betalingen…..og dermed har givet maven noget at arbejde med frem til aftensmaden (hvis det altså er om sen eftermiddag du handler ind).

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , , | Leave a comment