Tag-arkiv: næringsinformation

Fjerne “den toxisk-kemiske fabrik” fra vægttab

I guder (eller hvem man tror på) findes der meget vrøvl, humbug og vildfarelser når det drejer sig om noget så enkelt som at skrue et adfærdsmønster sammen som giver et solidt, reelt og varigt vægttab.

Har du fulgt med de seneste dage på de3faktorer.dk, så har du opdaget, at jeg har kørt en serie om hvor jeg causerer lidt over alle de mærkelige, mystificerende, komplicerende og kliniske oplysninger som findes ude i slankejunglen.

Jeg vil afslutte serien med det som virkelig får mine alarmklokker til at bimle som under et luftangreb i 2. verdenskrig.

Det er alt det “afgiftnings”-juks-retorik og kemificerende humbug visse medieprostituerede personager får mulighed for at vise i en bredere offentlighed på den ene eller anden tvkanal.  Ingen nævnt, ingen glemt vil jeg straks tilføje.
Såfremt du føler dig tiltalt, så ved du også inderst inde, at de produkter eller ydelser som du forlanger penge for hos sagesløse forbrugere i bedste fald er spild af penge, men siden du ikke kan få et rigtigt job hvor du sælger ordentlige produkter, så har du måske selv brug for detox-mærkværdigheder og tarmskylninger for at holde ud at være til.

Når man virkelig har brug for smide nogen kilo…og man vil gøre det ordentlig….en gang for alle….jamen, lær noget om ernæring istedet.  Læs&forstå en næringsinformation på et produkt…. perspektiver i forhold til andre produkter….vær forbandet kildekritisk uden at miste dit åbne sind for andre input.

Du kan ikke købe dig til et varigt vægttab….du kan istedet for gøre noget i din hverdag dag for dag, uge for uge…og så fremdeles.  uden at skulle adskille din kost med lakmus-papir for påståede syre/base-forbindelse.

Og hvorfor drikke din frugt, når du kan spise den?  Come on, elsk din daglige dag!

Ufff, nu fik jeg lige skrevet en masse grumme ting om panderynkende pseudo-vægttabs-måde….nu må jeg hellere strække mine tær igen.

OPDATERET Observation

opdateret den 09. juni 2010

Det er vel også noget værd
Én bar Double Up POP bedre end én Mars-bar.

Jeg takker Torben Kristensen for faktuel information om Double Up POP produktet.

Og naturligvis skal jeg straks opdatere mit indlæg med reel information og en deraf afledt nuanceret holdning til produktet

Jeg har i et andet indlæg sat andre produkter stævne på deres næringsindhold. Og Double Up POP er velkommen til at “joine the battle” som det vist nok hedder på nydansk.

Kort fortalt er næringsindholdet pr. 100 gram på de andre produkter:

Chunky Cocomo Nutty Mars-bar Double Up POP
Kalorier 480 470 430 449 450
Fedt 9,5 8 8,5 17,4 16
Kulhydrat 46 45 54 69,3 70
Protein 27 27 19 3,7 5,5
gram pr. bar 35 35 35 57 22g

Det er nogen interessante tal som dukker op.  Når man sammenligner pr. 100 gram så er er det altså de nøddebarer som er foran i fedtfattigheds- og protein fronten.
Mars og Double Up Pop giver hinanden kun mulehårs forskelle på de forskellige faktorer.

Der hvor Double Up POP får et flueben frem for alle andre er, at én bar kun er 22 gram!
Og det er faktisk et skulderklap værd herfra.
Det er for en gangs skyld ikke mega-, giga- eller jumbo-, men small is better.

Man kan ikke løbe fra, at produktet stadig indeholder tomme kalorier på den lange bane.  Det bliver faktisk ikke engang maskeret eller talt ned.  Torben oplyste uden politiker-svar de faktuelle informationer.

Står man i supermarkedet og skal vælge Marsbar eller Double Up POP, så er sidstnævnte at foretrække.
(((min mavefornemmelse siger mig, at der er 2 barer i én pakke Double Up POP, men det vil vise sig, når jeg været i supermarkedet næste gang. Hvis jeg har ret, så husk at gemme én bar til næste gang du har lyst til chokoladebar eller del den med en ven)))

Andre valg længere nede i supermarkedets grøntafdeling ville være meget bedre.  Double Up POP forsøger heller ikke at konkurrere mod æblet, jordbærret eller melonen.

Jeg har ikke selv smagt produktet, så jeg baserer min tekst alene på de oplysninger jeg har fået.
NB: Double Up POP indeholder færre kalorier end NUPO-baren 🙂
NB2:  Jeg er ikke blevet truet, overtalt eller på anden måde motiveret for at skrive opdateringen.

Den gamle tekst af indlægget:

    Jeg fik desværre ikke se kalorieindholdet på produktet, men sundt lyder det i hvert fald ikke til.
    Derudover skulle produktet ovenikøbet være dansk opfundet.
    Velbekomme

Tip 6: Brug ingrediensfortegnelsen

På langt hovedparten af de forarbejdede fødevarer er der en ingrediensliste.

Det som står først i ingredienslisten er det som der er mest af i varen.

Se bort fra markedsførings-tricks fx mit yndlingshade-produkt: Nutella.
Ikke så meget fordi at nutella er “the bad guy of bad guys”, men snarere et fremragende eksempel på, hvordan næringsoplysninger må maskeres for forbrugerne i Danmark og formentlig også i resten af Europa.

Jf. Nutellas markedsføringsafdeling er Nutella:

nutella er et lækkert, cremet, chokoladesmørepålæg, lavet af dejlig nærende mælk og lækre hasselnødder. Det er perfekt på et stykke brød.

citat: http://www.kinder.dk/?page=nutella

Kigger man nærmere på samme hjemmeside om ingredienserne, så ser den således ud:

Ingredienser: Sukker, vegetabilsk olie, hasselnødder (13%), fedtfattig kakao (7,4 %), skummetmælkspulver (5%), laktose, vallepulver, emulgator (sojalecitin), vanillin.

citat: http://www.kinder.dk/?page=nutella2

Markedsføringsafdelingen har da helt ret.  Der er 13% hasselnødder i Nutella.
Jf. Foodcomp.dk er der også 55% tilsat sukker i produktet, hvilket skægt nok ikke bliver nævnt af markedsføringsafdelingen.  Ligesom man ikke får at vide andelen af det intetsigende  vegetabilske olie er i produktet.

Jeg har så surfet lidt rundt på nutellas hjemmesider rundt om i verden og på den amerikanske hjemmeside kan man få at vide, at den vegetabilske olie er en    modificeret palmeolie.  Det forklarer jo straks hvad det er for nogen mættede fedtstoffer markedsføringsafdelingen ikke har lyst til at fortælle om.

mon ikke man bør rette lidt i markedsføringsteksten, så den var lidt mere i overensstemmelse med næringsindholdet   🙂

I dine daglige indkøb kan du bruge eksemplet til følgende hovedregel:   Når fedt og sukker står først i ingrediensfortegnelsen, så kan gå ud fra at produktet kun i meget svagt omfang er et fornuftigt valg i en vægttabsproces.

En dagligdags iagttagelse

Jeg er altid på opdagelse efter nye spændende fødevarer. Uanset om det måtte dreje sig om råvarer eller forarbejdede varer.

I min lokale døgnnetto har de nu fået Nøddebarer som et nyt snack-produkt.

På emballagen har man heldigvis fravalgt GDA-konceptets misvisende talforvirringer. Stor ros for det.
Følgende kunne dog ikke helt undgå mit falkeblik.  Jeg vil hellere vise det end at fortælle:

Find detaljer

Af designmæssige årsager har jeg lavet de tre billeder i en fil for sig.

Når nu jeg går op i ernæringsinformation, så ville det være forkert af mig ikke at komme med tallene pr. 100 gram bar

Chunky Cocomo Nutty Mars-bar
Kalorier 480 470 430 449
Fedt 9,5 8 8,5 17,4
Kulhydrat 46 45 54 69,3
Protein 27 27 19 3,7

NB:  Det er ikke fordi, at man i Chunky, Cocomo og Nutty har sparet på kalorierne  i forhold til en almindelig chokoladebar.

Jeg vil dog nu alligevel fremhæve to fordele:

Chunk/Cocomo/Nutty har 35 gram i én bar, hvor der i en mars-bar er 57 gram.
Det er også glædeligt at mængden af fedt er reduceret sammen med kulhydraterne og man tilgengæld har fået en større mængde protein, hvilket efter sigende skulle en bedre mæthedsfornemmelse

Alle tre nødde-barer har desværre en håndteringsmæssig udfordring….hvor det dog klistrer.
Cocomo er den mindst klistrede af de tre.

Smagsmæssigt kan man diskutere herfra til dommedag om de er bedre end chokoladebarer….jeg foretrækker dem fremfor de traditionelle.

fødevaremyndigheder, vågn op!

Langt om længe og heldigvis er der snart sket noget med den der hersens misvisende GDA-opsætning af næringsinformation på underlødige produkter (bemærk: jeg kalder det ikke engang fødevarer).

Nu er en række fødevaregiganter anmeldt til fødevaremyndighederne for vildledning!
Se tv2nyhederne:  http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-19555647.html?rss

Det skal nok vise sig, at fødevaremyndighederne står magtesløse overfor den milliardkapital som vha. snedige advokater kan forhale sagen til det uendelige…og myndighederne til sidst må opgive sagen pga. ressourcemangel.

Det der undrer mig gevaldigt er, at GDA-konceptet har eksisteret siden ….tja, jeg fik nys om det i efteråret 2007, hvor jeg skrev en række indlæg om GDA bl.a. tog jeg McDonalds ernæringsbase under behandling.

En af de ting jeg undrer mig en del over ved GDA er, at den “tillader” et indtag på op til 90 gram sukker pr. dag for en almindelig voksen.    Gad vide, hvor de har fået den ide fra?

Og hvorfor er det kun producenter af underlødige produkter som har valgt at bruge GDA-konceptet?

Hvorfor må/kan fødevaremyndighederne ikke af sig selv optage en sag af så stort omfang som  ernæringsinformation til forbrugerne…..hvorfor er det først anmeldelser som skal til?

Hvorfor er fødevareministeren ligeglad med lødig information til forbrugerne?

Der er edderhugme mange spørgsmål man bør stille sig selv i forbindelse med hvad der bliver proppet påaf underlige mærker på produktemballage nu om stunder.

Sukker, hvad gør det godt for?

Jeg har set lidt nærmere på hvad sukker egentlig er for en størrelse.

Hvis man skal tro næringsoplysningerne, så er sukker den reneste energi. Fra første gram. Der gives ikke særlig meget rum for mineraler og vitaminer, men kulhydraterne er ret godt pakket i det søde krystal som på pakken gerne kalder sig: Melis.

Jeg har ikke læst lange videnskabelige artikler om sukkerets fortræffeligheder…og jeg tror også, at de er svært at finde, hvis man for et kort øjeblik ser bort fra Arne Astrups lovprisning for år tilbage, hvilket financieret af sukkerindudstrien.

Isoleret set er der heller ikke noget galt med sukker. Ligesom det isoleret set heller ikke er noget i vejen med chokolade og pizza.  Problemet opstår først, når man indtager så meget af dagens energitilførsel i sukker, så der ikke er plads til alle de andre energikilder, der har vitaminer og mineraler som bieffekt.