Tag-arkiv: dagligdag

kommet igang

tja, tjo mit personlige vægttab har stået i stampe et stykke  tid efterhånden.  Det er som om, at ferien i USA og efterfølgende indtog af dagligdagen har taget “Pusten fra lysten”.

Bare se mængden af blogindlæg som kan tælles på én hånd siden hjemkomsten.

Idag har der været en del oprydning efter, at håndværkerne langt om længe var blevet færdige. Det betyder, at jeg igen kan komme til crosstræneren….og den fik sig da en tur. Grafen viser, at jeg helt klart ikke har samme kondition som før ferien…og det er så tiltrængt at dagens tur trænger til en gentagelse indenfor overskuelig fremtid.

Jeg tør godt påstå, at dagligdagen nu igen har fået et aktivitetsniveau som bliver vægttabsfremmende!

Der kommer også gang i skrivningen igen.

30DC: Dag 9+10 (the step-day)

Jeg fik ikke skrevet noget igår, så må jeg hellere skrive for to dage idag.

Igår var der 3. hviledag  wii-udfordringen, hvorfor wii-fjernbetjeningen blev på sofabordet.
Tilgengæld fik jeg gået mig over 10.000 skridt, ligesom dagen før….og igen idag og resten af ugen har jeg indlagt det som ekstra opgave for mig, siden volleyball-træningen om onsdagen er aflyst.

Jeg fik talt skridtene mellem Sjælør og Valby station: 2565 skridt.  Og jf. ruteopmåleren på motiononline er det 1,85 km mellem de to stationer. Det giver en gennemsnit skridtlængde på 72,13 cm.
Det tog mig 32 minutter.

I 10.000 skridt-skala vil det sige, at jeg skal afsætte 96 minutter eller 7,2 kilometer af til at gå 10.000 skridt.
Puuuuuuuuuuuuuuuuhhhhhhhhh, godt det kun er denne uge, at jeg skal gå 50,4 kilometer og 11 timer til at opfylde min målsætning.

Jeg bliver mere og mere glad for både crosstræner, volleyball, men sandelig også den cykeltur jeg har til/fra arbejde, når det ikke er helkoldt her i landet.  For husk, at det er 11 timer pr. uge, hvor jeg ikke kan gøre andet end at sætte det ene ben foran det andet.

Jeg glæder mig til, at kong vinter slipper sit tag i Danmark, så jeg igen kan falde tilbage til min ordinære rutiner. Ikke fordi jeg syntes, at det ikke er spændende at afprøve noget nyt og anderledes, men snarere fordi mine ordinære rutiner giver mig meget mere nydelse end gåturene.

NB: Jeg har endnu ikke lavet dagens Wii-øvelser, da jeg er beskæftiget andet steds i byen.

www.de3faktorer.dk

Tip 93: Motion i hverdagen

For dælen da, motion og hverdag, hvordan kan det dog kombineres med alt det man skal ellers skal nå.

Lad os tage et eksempel….du står og venter på elevatoren i stueetagen…hvorfor?  Trappen er lige bagved dig…gå elevatoren i møde.

Eller hvad på kontoret…der er faktisk et herligt udtryk jeg fik opsnappet fra en ergoterapeut engang:  Den bedste arbejdsstilling er den næste.   Det giver faktisk en del mini-motion som du kan få indbygget på den måde.   Fx hvis du vælger at stå op i et par timer om dagen, så bruger du faktisk lidt flere muskler end ved at sidde på din flade dertilindrettede.

Andre muligheder er klassikeren med at stå af busstoppestedet lidt efter/før end det man skulle. Og gå hjem.

Alle små minutter du kan liste ind i dagligdagen tæller med i regnskabet.

En by på skrump, nonreality-tv

Ja, DR har opfundet et nyt tvkoncept:  nonreality-tv.

Konceptet drejer sig om at man tager en masse menneskers hverdag og gennem en begrænset tidsperiode oppiskes en stemning af karimastiske coaches, lokale forretningsdrivende får sig lidt gratis omtale ved at være med på legen om “moms-frie” grøntsager og nogen politisk korrekte udsagn. Derudover sættes et kamerahold på 5 personers udfordringer som de nu måtte have (desværre bliver klipningen noget værre noget, da det som bliver vist på tv jf. deltagerne ikke viser det som reelt er foregået).
Af tvproduktionsmæssige årsager stækkes tvproduktionen til 12 uger. Det er trods alt ikke billigt at have tvhold i provinsen. Skægt nok, så kan TV2 godt finde ud af, at følge en række familier igennem 9 år ved at udstyre dem med videokamera.

Undervejs i produktionen af udsendelserne sætter man deltagerne ud for nogen aktiviteter, som ikke er noget som de af sig selv ville gøre. En af eksperterne skriver ovenikøbet i sin egen blog bagefter, at man ikke gøre gøre det medmindre man er under passende supervision af fagpersoner.  Ud fra hvad der blev vist i 4. udsendelse, så var det noget med sygeplejersker, følgevogne og hvad der ellers kun følger et professionelt cykelløb i Frankrig.

Sådan som jeg ser det, så er det lidt som når et cirkus kommer til byen.  Der er ikke nogen udenfor cirkusmanegen som ville lave de ting som laves under forestillingen.
Selvfølgelig kan der laves lidt jonglør-tricks i baghaven og andre lidt uskyldige numre når man kommer hjem.  Men hvad med den årelange træning og rækken af gentagelser som cirkusfolket har med sig i bagagen? Mon den kan overleveres på 12 uger?
Hvad sker der, når cirkuset forlader byen igen? Når rampelyset slukkes, når hverdagen igen har sit daglige trummerum.
Mon byen stadig kan begejstre sig?  Hvis nu byens forretningsdrivende virkelig mente det som blev sagt under de politisk korrekte udsagn. Hvorfor skulle der så en kampagne inkl. tvhold til for at tiltaget blev til noget?
De opståede gruppedynamikker, mon kan vedligeholde samme gejst, når nu overarbejde, ungernes uvornheder og andre dagligdags udfordringer igen gør deres indtog.

Kære DR

Det I laver i jeres udsendelsesrække om jeres forsøg i Ebeltoft…har intet med virkeligheden at gøre.   Snarere et geografisk og tidsmæssigt afgrænset eksperiment med nogen radikale tiltag som naturligvis i eksperimentets levetid vil gøre, at deltagerne taber nogen kilo.  Det er ligeså sikker som Amen i Kirken.
Men hvad så bagefter?

En dagligdags iagttagelse

Jeg er altid på opdagelse efter nye spændende fødevarer. Uanset om det måtte dreje sig om råvarer eller forarbejdede varer.

I min lokale døgnnetto har de nu fået Nøddebarer som et nyt snack-produkt.

På emballagen har man heldigvis fravalgt GDA-konceptets misvisende talforvirringer. Stor ros for det.
Følgende kunne dog ikke helt undgå mit falkeblik.  Jeg vil hellere vise det end at fortælle:

Find detaljer

Af designmæssige årsager har jeg lavet de tre billeder i en fil for sig.

Når nu jeg går op i ernæringsinformation, så ville det være forkert af mig ikke at komme med tallene pr. 100 gram bar

Chunky Cocomo Nutty Mars-bar
Kalorier 480 470 430 449
Fedt 9,5 8 8,5 17,4
Kulhydrat 46 45 54 69,3
Protein 27 27 19 3,7

NB:  Det er ikke fordi, at man i Chunky, Cocomo og Nutty har sparet på kalorierne  i forhold til en almindelig chokoladebar.

Jeg vil dog nu alligevel fremhæve to fordele:

Chunk/Cocomo/Nutty har 35 gram i én bar, hvor der i en mars-bar er 57 gram.
Det er også glædeligt at mængden af fedt er reduceret sammen med kulhydraterne og man tilgengæld har fået en større mængde protein, hvilket efter sigende skulle en bedre mæthedsfornemmelse

Alle tre nødde-barer har desværre en håndteringsmæssig udfordring….hvor det dog klistrer.
Cocomo er den mindst klistrede af de tre.

Smagsmæssigt kan man diskutere herfra til dommedag om de er bedre end chokoladebarer….jeg foretrækker dem fremfor de traditionelle.

Den daglige vejning

På motion-online blev jeg spurgt til om hvad det får mig op på vægten dagligt:

Her er hvad jeg svarede:

Tanken bag de daglige vejninger er at udnytte min lyst til at bruge excel til opstilling og formidling af tal. samt naturligvis vise omverdenen hvordan op- og nedture hhv. stilstande er under et længerevarende vægttab. Men det er lysten som driver værket.
Jeg har hørt argumentet før, at de daglige vejninger er “besættelse”, så vil jeg gerne oplyse, at jeg bruger mere tid på at tandbørstning end vejning/talindtastning. For slet ikke tale om motion (daglig cykling til/fra arbejde; til efterår/forår dans og volleyball 1 gang om ugen hver; og så bliver min crosstræner også brugt et par gange om ugen i ca 30-45 minutter pr. gang). men det morsomme er, at der ikke nogen som betragter det som en besættelse af fysisk aktivitet.
Og ja, nu kan man så sammenligne med en alkoholiker som siger, at han ikke er alkoholiker, hvor jeg gerne vil komme med hvad den flinke Freud sagde i sin tid: nogen gange er en cigar altså bare en cigar.

Jeg kan derudover røbe, at de perioder, hvor jeg ikke har været på vægten daglig fx august 2008 i 14 dage, så strøg vægten altså også op 6 kilo. Ligeså de andre gange, hvor du kan se en opadgående tendens.
Min daglige vejning har faktisk været en god støtte i en stor krise jeg havde i foråret 2007 og igen i slutningen af selvsamme år. Den daglige vejning er for mig et meget lille skridt til “holde mig selv til ilden” eller for at se hvor galt det går. Eller helt tilbage i 2002, hvor jeg fulgte DDV-konceptet med ugentlige vejninger, hvor jeg i foråret 2003 blev udsat for den ene mentale bredside efter den anden…og vupti, så blev 20 kilos vægttab konverteret til 30 kilo vægtøgning.
Jeg kan også gå tilbage til min værnepligtstid, hvor jeg i efteråret 1992 nærmest lukkede mig inde i en mental osteklokke for at smide 20 kilos overvægt inden værnepligten startede; undervejs i værnepligten var hverdagen temmelig struktureret med mad og motion dvs jeg kunne holde mit vægttab.
Efter værnepligten flød øl og pizza’er i rigelige mængder og motion var der meget lidt af (dvs. total mangel på struktur).

Jeg vil betragte min daglige vejning og efterfølgende graf som en slags “daglige børs-nyheder”. Altså hvor dagens små tal ikke tager særlig lang tid at indsamle, men når man ser dem i sammenhæng med de faktorer man der sker rundt om målingen, så bliver det interessant.
Fx i 2005 og 2006 havde jeg hvad jeg på daværende tidspunkt følte var verdens bedste job (elendig betalt, men for pokker, hvor havde jeg det fedt). I 2007 som tidligere fortalt en krise af voldsomt omfang ligeså igen i slutningen af året. Først her i februar 2009 blev jeg tilpas træt af ikke at bryde igennem 110kilo-barrieren (jajajaja, læg du bare fortolkninger i det….men jeg har ikke et bedre ord for det). Jeg startede på volleyball, satte min crosstræner til computeren for at danne endnu flere tal og tog dansen noget mere seriøs….og vupti startede en nedadgående tendens. Derudover har jeg det hamrende godt på jobbet og i hele taget vældig godt.

Og ja, jeg bruger maks. 15-20 sekunder om dagen på daglig vejning inkl. kladderegistrering og en gang om måneden ca. 10 minutter til at indtaste tal og opdatere grafer.
Hvis nogen har lyst til at kalde det besættelse, så kan jeg ikke forhindre det. Jeg kalder det: selvmonitorering og sammen med alle de andre små “knapper” jeg har drejet og trykket på de sidste 4 år, så har jeg altså smidt en sæk kartofler og jeg har ikke på noget tidspunkt været på slankekur (ok, to omgange SouthBeach Fase 1).

Jeg tror at dette indlæg er nok det længste jeg har brugt i sammenhæng på daglig vejning.

Derudover jeg meget glad for, at nogen stiller nogen spørgsmål til min tilgang og de vaner jeg har fået tillagt mig.    Det giver mig mulighed for at sætte ord på handlingen og på den måde reflekter om en ændring er på sin plads.

Alli – i kølvandet på diskussioner

Debatfora’et på motion-online.dk gik helt i selvsving, desværre ikke imod producenten og dem som godkender Alli-pillen.   Det er “de fede” som får en bredside.  Bredsiden går naturligvis ud på standardpåstanden nummer 1:  Ta’ jer dog bare sammen.

Hvor er det dog bare forkert, at tro, at vægttab bare drejer sig om “at tage sig sammen”.  

Læs videre Alli – i kølvandet på diskussioner