
for en flad tyver. Det er ok. Derhjemme er der rigtig aftensmad

for en flad tyver. Det er ok. Derhjemme er der rigtig aftensmad
Så siddet man i toget mod københavn. Undervejs med nedfaldne køreledninger. Har endnu ikke fået aftensmad. Tid til at mærke sulten, da det ser ud til der ingen salgsvogn er med. Det gør ikke noget fordi de har alligevel ikke noget fornuftigt i sortimentet. Jeg tror at den står på skrivning af et par indlæg.
Ups, der mangler et kolon.
Når det bedste er: godt nok
En lille ordleg på, at man ofte mantra’er for sig, at kun det bedste er godt nok for en selv.
Det er igen den der higen efter det perfekte. Og naturligvis ville det da være skønt, hvis man kunne være åleslank om 10 minutter; millionerne står i massevis på kontoen; alt rodet i hjemmet hist pist væk.
Det er dog i de færreste hjem, at BoBedre kan komme forbi og syntes, at netop dette hjem skal fotograferes til næste udgave.
Det at hige efter det perfekte kan være stressende i sig selv. Hiv dog lige ambitionerne ned, hvor man kan være med. Ikke alle kan spille i superligaen.
Ej heller i den anden grøft, hvor laizzes faire og andre opgivende tankesæt hiver standarden ned af skal man falde i.
Sæt din EGEN standard! Glem ugebladene, lyt til dem som reelt har noget lødigt at sige.
Accepter hvordan din hverdag ser ud nu. Ændre det du kan formår lige nu. Gennemfør de ting du kan. Ændre de ting som føles naturlige for dig.

Nupo aspargessuppe (1 brev) + en fuldkorn ciabatta bolle + en halv ds asparges = god mæthed.

Digestive æble vindruer

Tranebær og hvid chokolade Eller blåbær og mørk chokolade. En bar 99 kalorier.
Den med blåbær er god til kaffen.
Tranebæren kan godt spises for sig selv.
Spis dem begge med opmærksomhed.
Jeg læste lige Per Brændgaards nye klumme på jyllandsposten.dk.
Det var opløftende læsning, at selv per b har været i en situation, hvor man faktisk indpisker kostplaner/diæter i en gruppestuderende og sige, at man selv følger kostplanen til mindste detalje….men så, når ingen kigger, så ryger der alligevel noget forbudt ned igennem spiserøret.
Det viser også bare det kostplanernes umenneskelighed og umulige higen efter det perfekte. Hverdagen er ikke perfekt! Planer med indbygget perfekthed er dømt til at mislykkedes i en almindelig hverdag, som de fleste af os kender. lav planer med friheder. Det lyder som en selvmodsigelse i sig selv, men det er det ikke.
istedet for at udstede en smal sti, som man alligevel ikke kan holde sig på…..så følg en retning. Hvis du så møder noget undervejs som ikke rigtig kan mosles, så tillad dig en tur rundt, samtidig med, at retningen holdes. Du skal nok nå frem.
Det er jeg godt tilfreds med.
Kunne jeg have gjort det uden nupo. Måske, måske ikke.
Har det fint med de tiltag jeg sat i gang. Hvorfor så ikke fortsætte den gode stil.
En rigtig klassiker blandt undskyldninger for ikke at holde tidligere overvægt fra kroppen: man savner motivation!
Tænk på, hvis vægttab var dit arbejde. Ville du blive væk fra dit arbejde fordi du ikke er motiveret?
Naturligvis er der perioder hvor man orker mere end andre perioder. Det er så naturligt, at jeg ikke engang ved hvorfor jeg bruger disse ord til at beskrive ork.
I det lange løb dvs. når vægttabet er gennemført og vægtstabiliteten er hverdag….jamen, så kan man altså ikke bruge motivation til noget som helst. Det kan man kun med vaner! Vaner man har fået cementeret i de dage som der er flest af: hverdagen!