Endnu en sikker vinder på fedt-fronten. Medmindre man læser videre her, naturligvis.
Skær kartoflerne i tyndeskiver. En solid ostehøvl (ej tråd) kan være en fantastisk hjælp til formålet.
Når du nu steger kartoflerne uden fedt, så får du faktisk ganske udemærkede rå stegte kartofler
Ok, jeg er ikke specielt positiv stemt overfor DR1’s tv-satsning, men så fik jeg lige set TV3 fra forleden på harddiskoptageren. Der blev min manglende positivitet direkte konverteret til negativ længerevarende forbavselse over den måde TV3 laver deres nyeste nuudstillervimenneskersomerienlivssituationsomersundhedsskadeligfordem-udsendelsesrække. Jeg taler ikke om Luksusfælden, som i den lødige ende om, hvorledes man vender en financiel miskmask-situation til noget som gør, at fogeden ikke banker på døren for at gøre en hjemløs.
Næh, det er Min fede familie.
Lene Hansson har hendes skøre ideer om måltider og smooooooooooooooooooooothies (i guder må vide om hvem der har opfundet at frugt er smartest i blended form…og så sælge det til overpris.).
Hun bliver overtrumfet af en oversergeant fra forsvaret, som – i udsendelsen – udtrykker overraskelse over, at deltagerne er i dårlig form. Der forsvandt min respekt for oversergeanter, særlig når han udsætter dem for en test som enhver burhøne kan sige sig selv kan sige viser et nedslående resultat.
Ligesom ved DR1s udsendelse er det ikke deltagerne som jeg undrer mig over. Den situation de står i kræver – efter min bedste overbevisning – handling. Det er Lene Hansson og OS’ens tilgang, tillagt tvholdets fokusering på, at vægttab kræver tårer, gråd, psykisk nedbrydende anråb og ulidelige følelsespornomusik, krydret med nogen manuskript-replikker fra deltagernes unger.
Jeg ville rigtig gerne se opfølgnings-interviews fra de deltagere som har deltaget i Lene Hanssons tidligere udsendelser. Eller hvad tilbagefalds-procenten er i hendes klinik. Uden tvivl vil hun kunne fremvise et par succeshistorier, men det interessante er: hvor mange mennesker har hun tjent penge på…og hvor den lenehanssonske metode virker af røven til, da den slet ikke tager højde for det unikke menneske som mennesker nu en gang er!
Jeg ønsker deltagerne alt mulig held og lykke med jeres proces.
Sikke en sikker fedt-vinder. Medmindre man gør således:
For det første skal du naturligvis vælge den fedtfattige svine/kalve-fars.
Dernæst kan du bruge havregryn for at strække farsen noget. Havregrynen giver noget fuldkorn og dermed mætter frikadellerne noget mere.
Og nu prikken over i’et: Bag dem i ovnen.
“Ruller” du den enkelte frikadelle med Spiseske, så vil du få ensartede størrelse på frikadellerne og derfor bedre bagekontrol.
Endvidere kan du lave en større portion med samme tidsforbrug og dermed lave mad til flere dage i samme proces.
Det mest hensigtsmæssige er naturligvis helt undlade fedt under tilberedning.
Og uanset om du har gas-, glaskeramisk eller induktionskomfur, så er kan du sagtens finde en god teflonpande, hvorpå du kan stege din kvalitetsbøffer. Om panden skal have termospot eller hvad der nu findes af niftige features er et tempermentssag. Personlig kan jeg nu godt lige have hånden 1-2 centimeter over pandens overflade for at mærke om bøffen kan lægges på eller ej.
Diverse producenter påstår, at det er hamrende ligegyldigt om du bruger metalredskaber på panderne eller ej. Min personlige erfaring: Brug kun plastic eller træ.
Jeg har endnu tilgode at se en pande som kan holde til hvad som helst…..måske findes de til industriel brug, men til alm. husholdning har jeg endnu ikke set det……og det uanset om det er en pande fra Netto eller specialisenkræmmeren.
Nogen syntes, at oliespray og andre oliebesparende nipsgenstande bare er sagen i forbindelse med fedtforbrug ved stegning.
Selve ideen med oliesprayen er, at man skulle bruge noget mindre olie end når man bare hælder på panden direkte fra fra flaske, samt at man så bruger olie og ikke smør til tilberedningen.
Min personlige favorit er dog istedet at hælde ca. 1-2 teske olie på panden….og så tage et styk køkkenrulle at give hele panden en runde. Det giver samme effekt og man er fri for at købe sig en ekstra dims til køkkenet plus besparelsen i bøvlet med overhældning af oliespray-beholderen. Udgiften til køkkenrullen er vist til at overse, selv over tid.
En alternativ til fedtholdige chips og ristede peanuts.
Saltstænger er stadig ikke verdens bedste snacks pga. saltindholdet, men når nu det skal være, så er sparer du i det mindste på fedtet, som sætter sig på mave, baller og lår.
De gode bagere rundt om i det ganske danske land har en bred vifte af kager i deres sortiment. Det er som – tidligere skrevet – ikke nødvendig med flødekage hvergang. Ligeså med, at der er ikke nogen grundlovs sikret ret til, at du partout behøvedes at gribe ud efter det største stykke?
Prøv en enkelt gang at søge efter det mindste stykke….og så tilgengæld nyd det med hvert eneste bid. Jeg formoder at du vil opleve den samme nydelses-effekt som du ville ved et større stykke, men denne gang uden de ekstra kalorier, samt at du egentlig ikke har lyst til 2. runde.
Gi’ det et forsøg, ok?
Den kære dessert igen, nu kombineret med dybfrost.
Med fare for at gentage mig, så er FromageFrais med knuste frosnebær så tæt på softice som det kan lade sig gi sig. Hvis man ikke har noget blender eller ikke gider tilbedredning, så prøv at give det store udvalg af sorbetis en chance.
Jamen, jeg kan simpelthen ikke lade være med at kommentere DR1’s nye vægttabs-serie: en by på skrump.
Først: Jeg ønsker deltagerne alt mulig held og lykke med opnåelsen af et varigt vægttab.
Den kritik jeg i dette indlæg og i senere vil komme med retter sig på ingen måde mod deltagerne. Kun på DR1’s higen efter seertal vha. følelsesporno.
Uden at se i krystalkugler, kaffegrums eller have insiderviden mv kan jeg allerede nu forudse, at deltagerne taber sig i løbet af udsendelsesrækken.
Det er ligeså sikkert som at man siger Amen under en gudstjeneste.
Alle de tiltag som sættes i værk i forbindelse med kost og motion giver sig naturligvis udslag i et vægttab.
Når man tidligere har ædt remoulader/mayonaisser i litervis og skifter ud med agurk og tomat, jamen så spares der kalorier i stor stil.
Når man tidligere har set fodboldkampe og nu selv går i gang med lidt boldleg, jamen så sparker man naturligvis kalorieforbruget i vejret.
Krydrer man disse to hovedingredienser med en karismatisk coach, samler en større gruppe af mennesker, samt et par tvhold stiller skarp, jamen så flytter man endvidere deltagernes mentale fokus over på, at når nu sundheds-coachen prædiker, får stablet en gruppedynamik på benene og tvkameraerne snurrer lystigt, så bliver man naturligvis også nød til at hænge i.
Det spændende bliver, når “the 15 minutes of fame” ebber ud og hverdagen igen banker på soveværelsesdøren mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag, søndag, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december. Både til nsæte år og til næste år igen igen.
DR1 lever naturligvis i tv-branchen, hvor tårer, gråd, psykisk pres helst skal koges ned til 45 minutters udsendelser, samt produktionstiden skal holdes i så kort tid som overhovedet mulig. Det er slet ikke den rammebetingelse som får mig til tastaturet.
Det er, at DR1 ikke er bedre end de kommercielle kanaler, som kører på laveste fællesnævner for at skrabe seertal til sig.
Danmarks Radio bør simpelthen være bedre end lade sig styre af pøblens higen efter underholdning på andres livssituation.
Deltagerne får naturligvis et sæt værktøjer smidt i hovedet og man som tvpublikum får lov til at korse, forundre, more sig i tvs primetime. Jeg håber af hele mit hjerte, at deltagerne ud fra alt det virak som tvhold har i kølvandet kan finde netop de strategier og taktiske øvelser, som kan få dem til at indtage førersædet i netop deres proces imod en tilværelse, hvor man ikke skal i specialforretninger for at købe tøj.
NB: Man skal ikke købe mad i specialforretninger….et ganske almindeligt supermarked kan også gøre tricket.
hvorfor mon de hedder småkager? eller det som i overskriften små kager.
En lille detalje som du kan tage med dine overvejelser næste gang der bliver budt rundt på arbejdspladsens kaffepause. småkager kan sagtens nydes, når man gør det i det omfang at de er beregnet: i små mængder og til særlige lejligheder (hverdagen er altså ikke nogen særlig lejlighed).
