Torsdags træning.

Nu er jeg ret glad for min crosstræner, så hvorfor ikke fortælle lidt om den.

Fordelen ved min crosstræner er den, at jeg kan tilpasse den helt efter mit dagshumør. Og det tager faktisk ganske kort tid at sammensætte et program

Et af mine tilbagevendende programmer er en kombineret cooper-test og lidt anderledes intervaltræning.

Cooper-testen går i  al sin enkelhed ud på at løbe så langt man kan på 12 minutter. Siden det er fysiologisk godt lige at lave lidt opvarmning, så indbygger jeg 2 minutters opvarmning, hvor det bare er meningen at musklerne skal vænne sig til at lave noget.

Herefter sparkes der bagdel i 12 minutter for at se, hvor langt jeg kan komme, hvorefter jeg lige falder lidt til ro i 2 minutter mens pulsen skal ned i et menneskeligt leje.

På det tidspunkt er jeg ikke i tvivl om at jeg er løbet varm, men jeg giver den så lige ca.30 minutters  intervaltræning, med den twist de perioder, hvor jeg har udset at løbe hurtigst bliver tungere og tungere….og så lettere og lettere. Efter 54 minutter  takker jeg af og laver strækøvelser for ikke at have ødelagte muskler dagen efter.

Grafisk ser turen således ud:

crosstrænerens Performance går ikke højere end 400, men det er sandelig også tungt nok

www.de3faktorer.dk

Posted in Ikke kategoriseret | Tagged , , , | 2 Comments

Onsdags observation.

Forleden gav jeg Føtex “minuspoint” for deres butiksudsmykning i Frederiksberg Centeret….og det skal de for så vidt stadig have.

Men jeg har også tidligere blogget lidt om manglende prisdifferentiering på sukkerholdig vs. sukkerfri ½liters sodavand.
Det så jeg idag i Føtex Ndr. Fasanvej, at man har prisdifferentieret på enkeltvise ½liters.   Ikke særlig meget, noget med ca. 40 ører.   Alting har en begyndelse.

Endvidere så jeg i Føtex Nørrebro, at man sætter Nøglehuls-hyldemærker på de produkter som opfylder de kriterier……igen ikke det skridt jeg helst så, men små skridt…selv for detailhandlen.

Læs mange flere indlæg på www.de3faktorer.dk

Posted in Ikke kategoriseret | Tagged , , , | Leave a comment

tirsdags tanker

gråvejr, rolig dag, god dag, kører på rutinen, en hverdag, egentlig ikke noget verdensbevægende.

er glad for at have cyklen igen. Fin service fra Loke-cykler.dk.

har god samvittighed.

er igang med at planlægge den næste artikelserie, som skal køre fra maj eller juni.

og vil nu gå til ro med et afsnit af Star Trek Voyager.

www.de3faktorer.dk

Posted in blogging | Tagged , , , , , | Leave a comment

Mandags motion

Åhhhh, den kære motion.

Her i dette skønne forårsvejr skal man virkelig have gode argumenter klar for ikke lige gå en tur.  Og det nemlig lige hvad jeg gjorde idag.  En tur langs Nørrebrogade.  Men kun fordi cyklen er ved cykelsmeden for at få et nyt baghjul og slange/dæk på.    Vel og mærke uden beregning for baghjulets vedkommende.   Det er nemlig Batavus som holder sin garantiforpligtelse.   Jeg handler gerne Batavus igen. Ingen tvivl om det.

Det blev naturligvis også til Volleyball, hvor jeg mildest talt havde oplevelsen af blive pisket rundt. Og hold kæft, hvor er det sjovt.

Imorgen står den desværre på buskørsel og lidt gåtur, da cyklen først er færdig kl. 16.

Ok, men så derefter gør jeg igen gaderne usikker med min Batavus Cambridge i dette herlige forårsvejr i Kongens København.

Eller som Peter Belli sagde engang: Har du nogen sinde set København fra en Batavus Cambridge (eller noget i den stil)

www.de3faktorer.dk

Posted in Ikke kategoriseret | Tagged , , , , , , | Leave a comment

Crosstræner

Det kan godt være, at det er lang tid siden, at jeg skrev om wii inkl. fordele…..men det er endnu længere siden, at jeg er kommet ind på crosstræneren og hvad jeg laver med den.

Den bruger jeg faktisk ganske meget.  sammen med et afsnit af tvserie fx Alias eller 24timer er der sikret temmelig meget underholdning, mens jeg okser afsted.

Det jeg syntes er fedt ved netop den crosstræner jeg har købt er, at jeg sætte den op til computeren under træningen.  På den måde får jeg registreret: tid, distance, hastighed, modstand, kilojoule-forbrug og puls.

Og ja, der dannes data i stride strømme og nu vil jeg ikke kede jer med mine detaljerede træningsdata, men alene lige fremhæve et ganske nydeligt resultat idag.

Den 9. februar 2010 kørte jeg et tilpasset intervaltræningsprogram.
Præcis det samme program kørte jeg igennem idag 21. marts. Og min puls ser ganske nydelig ud:

Grøn linje: 9. februar ; rød linje: 21. marts

Mit mål med dagens træning var netop at opnå samme distance med samme modstandsmønster og træningstid…og ad den vej se om jeg er blevet bedre til at gennemføre træningen dvs. har jeg fået bedre kondition.

Svaret må være et afgørende ja.

For mig giver det et usigeligt kick at vide al den fysisk aktivitet jeg laver giver en bedre kondition.

Husk lige på, at jeg cykler til/fra arbejde (ca. 16 kilometer) på hverdage; 2 gange om ugen går jeg til volleyball; et par gange om ugen giver jeg crosstræneren en tur…og så spiller jeg lidt Wii EA Active hhv. Wii Fit+, når jeg ikke orker andet.

Når vi rammer aprilmåned ved denne tid, så tager jeg lige testen en gang til og ser om pulsen har fået endnu et nyk ned af.

En rigtig dejlig weekend er ved at nærme sin afslutning…… Og imorgen lidt cykling og volleyball.

NB: Jeg har cyklet så meget det seneste år, at jeg slidt mit baghjulsdæk op, så det skal jeg også have skiftet.

www.de3faktorer.dk

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , , , , , , , , | Leave a comment

Initiativ fra detailhandlen

Det må jeg sige..en smule respektpoint får DøgnNetto for deres påskekampagne:

Men indenfor samme koncern burde Føtex i Frederiksberg Centeret skamme sig. De har foran henover flere af deres kasse sluser nærmest lave et slot af påske-slikposer. Tsk tsk tsk

Men Døgnnetto. For netop det initiativ får i lidt respektpoint herfra.  Desværre får I minuspoint, da I ikke differentierer prisen på ½liters sodavand om det er sukkerholdig eller ej, men vær ikke ked af det…det gælder detailhandlen over en bred kam!

PS: For dem som ikke kan se, hvad der i kurven. Der er rejer, et glas karrysild, røget laks, æg og en pakke rugbrød.

www.de3faktorer.dk

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , , , , , | Leave a comment

EA Active

Det er snart et stykke tid siden, at jeg har skrevet noget om Wii og de herligheder som følger i kølvandet på den.

Så det vil jeg råde bod på nu.

Som bekendt er der et ganske fremragende spil fra Electronic Arts, som hedder  EA Active Personal Trainer.

Onde tunger påstår, at det bare er en interaktiv udgave af tidligere tiders fitness-videoer. Men helt ærlig:  Træning med wii er stadig bedre end fjernbetjeningspolka eller hensygne henover et eller andet populært tidsrøvende spil på computeren/nettet.

EA Active har den gode fordel, at der en mængde øvelser som er klar til brug. Og hvis man har lyst en 30dages udfordring som man kan tage op og wii’en udsætter spilleren for nogen muskeløvelser og lettere cardiotræning.

Noget andet som jeg syntes er endnu federe er, at man kan skrue sin egen træning sammen.
Til det formål har jeg lavet en oversigt over, hvilke øvelser hører til hvilke kategorier.

En printvenlig udgave kan findes her.EA Active Oversigt

En god introduktion er naturligvis, at benytte de forudbprogrammerede øvelser for ligesom at lære dem at kende.
Sagen er bare den, at nogen af øvelserne ikke så nemme igen fx hvis man for høj til at gennemføre en given øvelse fx Shoulder Press. Den øvelse kræve, at man strækker sig langt og det medleverede aerobicelastik er desværre ikke langt nok, når man er 187 cm.

Det kan også være, at man vil fokusere på en type træning på en given dag fx konditionstræning…og der ikke lavet et forudprogrammeret program til kun konditionstræning.

Jeg har lige fået med på EA actives hjemmeside, at der til efterået kommer en EA Active 2.0.  Og ejerne er en Playstation 3 kan også glæde sig. De får også muligheden at bruge EA Active, endda i en bedre udgave end den som bliver udgivet til wii.

www.de3faktorer.dk

Posted in Ikke kategoriseret | Tagged , , , , , , , | Leave a comment

Stop nu det afgiftscirkus!

Jyllandsposten har begået artikel om at visse partier kun kan finde ud af at skrue på afgiftsskruen i folkesundhedens tegn.

Hvor er det dog ideforladt og fløjtende ligegyldig for afgiftsøgelser ændrer for så vidt ikke noget ved forbruget, da der istedet hentes varerne udenfor landets græner (og så går staten glip af både moms og afgifter).
En afgiftssænkning hjælper heller ikke et klap, da detailhandlen bare øger priserne alligevel. Se Skattereformen: prisen (en lille ledetråd: før nytår kostede 1½ liter sodavand 19,95 i Føtex og DøgnNetto)

Hvis man virkelig vil gøre noget for folkesundheden, så skal man bruge tre ret enkle teknikker. Og værktøjerne er allerede tilstede. De skal såmend bare bruges på en anden måde.

Forretninger laver masser af salgsstatisikker om hvor meget der sælges og en del tid på at finde ud af hvor en varer skal stilles for at sælge mest.  Med sidstnævnte ved man samtidig hvor varerne sælger mindst. Og med salgsstatistikkerne ved om salget stiger hhv. falder.

Det jeg taler om er naturligvis, at fødevaremyndighederne skal tjekke salgstal for usunde fødevarer…og ikke bare termometre og “selvkontrol”-skemaer.   Brug ressourcerne proaktiv istedet for reaktiv.   Og når butikkerne ikke kan finde ud af at sælge mindre usunde fødevarer, så frem med bødeblokken, fjerne den schweitzerosthullede glade smiley osv osv.  Fremhæv de butikker som reelt gør noget for folkesundheden!  Elitesmileyer gives de supermarkeder som sælger sunde fødevarer og færrere af de usunde!

Et andet trick er, at man simpelthen gennemfører et forbud mod salgsfremmende aktiviteter som man kender fra Tobaksområdet!
Og mere skal der vist ikke siges til det.

Og det sidste er naturligvis en udlugning af mærkelig af fødevareproducentopfundne mærker som er ganske indholdsløse hhv. misvisende. Behøvedes jeg at nævne GDA-mærket, som jeg kærlig kalder:  Generel Daglig Advarsel.

Posted in Artikler fundet på nettet, Hjerne | Tagged , , , , | Leave a comment

Den perfekte grund til at IKKE at spise chokolade

http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article924838.ece

Ofte får man dårlig samvittighed over at spise chokolade.  Det er vist med ganske god grund, når man overvejer under hvilke forhold chokolade eller skulle man sige kakaobønnen bliver avlet!

Og ja, du bør få dårlig samvittighed, når du æder chokolade, hvor børn i værste slave-stil har været med i produktionen!

Husk bare at kanalisere din dårlige samvittighed over en sundere retning! Ikke over i mere chokoladespisning.

Posted in Ikke kategoriseret | Tagged , , , , , | Leave a comment

Februar: bestået.

Hov, det er vist lidt længe siden, at det var den 1. marts, hvor jeg normalt skriver et par bevingede ord om den måned der var gået.

Ud fra min målsætning om at have en ny mindste vægt hver måned, så har jeg opnået det mål! Jeg kom ned på 105,9 den 11. februar.

Madmæssigt må jeg blankt erkende, at der nok røg lidt for meget chokolade, slik og i sociale sammenhænge kage i rigelige mængder ned…..sat overfor, at jeg en 14 dages tid rendte rundt med et – i mangel af bedre ord – trælår, så sneg vægten sig opad igen.

Takket være min daglige vejning fik jeg øjnene op for, at buskørsel til/fra arbejde kombineret med lidt for meget spisning af tomme kalorier, jamen så stryger vægten kun én vej: op ad.

Heldigvis for februar, at den kun har 28 dage og jeg savnede min daglige cykeltur, så startede jeg Batavusen den 1. marts og I skulle bare vide, hvor godt det er. Alverdens chokolader, haribo-slikposer og andre “nydelsesmidler” kan slet slet slet ikke hamle op med den nydelse det er at cykle gennem Danmarks Hovedstad.
Lægger man dertil at jeg mit lår igen er rask, så spilles der ovenikøbet volley i det omfang jeg nu har mulighed for det.

Jeg skal nok nå et nyt lavpunkt i marts.
www.de3faktorer.dk

Posted in Hjerne | Tagged , , , , , | Leave a comment