Tip 93: Motion i hverdagen

For dælen da, motion og hverdag, hvordan kan det dog kombineres med alt det man skal ellers skal nå.

Lad os tage et eksempel….du står og venter på elevatoren i stueetagen…hvorfor?  Trappen er lige bagved dig…gå elevatoren i møde.

Eller hvad på kontoret…der er faktisk et herligt udtryk jeg fik opsnappet fra en ergoterapeut engang:  Den bedste arbejdsstilling er den næste.   Det giver faktisk en del mini-motion som du kan få indbygget på den måde.   Fx hvis du vælger at stå op i et par timer om dagen, så bruger du faktisk lidt flere muskler end ved at sidde på din flade dertilindrettede.

Andre muligheder er klassikeren med at stå af busstoppestedet lidt efter/før end det man skulle. Og gå hjem.

Alle små minutter du kan liste ind i dagligdagen tæller med i regnskabet.

Posted in Hjerte, Indkøbskurv | Tagged , , , , | Leave a comment

Tip 92: Müsli m.m.

Hvis du virkelig skal have dig et mellemmåltid med mæthed, så ta’ en lille skål med grovvalsede havregryn m. skummetmælk.

Det giver maven noget at arbejde med. Du kan også blande lidt cornflakes ind eller tørret frugt….det er fair nok….men pas på med nødder og kumpaner. Nødder har fornuftige fornuftige fedtstoffer, men der er så rigelig af dem, at påpasselighed er på sin plads.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , , | Leave a comment

Tip 91: chokolade mindfullnes

Har du nogensinde spist chokolade? Naturligvis et åndsvagt spørgsmål. Du har sikkert over årene sat adskillelige kilo chokolade til livs.

Så lad mig omformulere: har du nogensinde spist chokolade med alle dine sanser fokuseret mod chokoladen?

Jeg tror det ikke.

Den næste gang du køber chokolade, så gør dig selv den lille bitte tjeneste at købe ét stykke (og én plade 250gram marabou er ikke ét stykke i den sammenhæng). Hvis du bor i København, så har du faktisk adgang til nogen ganske fornuftige chokoladeforretninger rundt omkring.

Peter Beier
og i Magasin har de deres egen produktion, samt Claus Meyers Deli.

I velassorterede supermarkeder rundt omkring kan du også finde rigtig god chokolade. Somersby er et ret kendt mærke indenfor kvalitetschokolade.

Det kan også bare være, at du kan finde andre chokolader som du opfatter som kvalitet…så køb det i mindre mængde. Der er chokoladekæden: frellsen, som har butikker over hele landet.
Såfremt du ikke har en chokoladebutik i nærheden og heller ikke kan finde noget god chokolade, så kan industriprodukter Fx Rittersport (findes også i små mængder) også bruges i eksperimentet

Et andet alternativ er, at du tager en helt almindelig chokoladebar og giver det et forsøg. Personlig vil jeg tro, at oplevelsen ikke bliver så intens med et industriprodukt eller et produkt du har spist meget af gennem tiden, hvorfor jeg foreslår nogen af de andre ting i forbindelse med eksperimentet.

Når du er klar til selve eksperimentet om at spise med alle dine sanser, så gør dig den tjeneste at bringe dig i en situation, hvor du kun kan sanse chokoladen og intet andet. Sluk fjernsynet, send ægtefællen ud af døren, lad opvasken stå, lad problemer på arbejdspladsen være på arbejdspladsen, i hele taget udeluk alle andre tanker og indtryk fra oplevelsen: chokoladen.

se på chokoladens emballage: farverne, formerne, designet.
prøv at røre ved emballagen: materialet, stabiliteten, fornem emballagens evne til at beskytte chokoladen.
giv dig tid til at åbne for emballagen. Hvad oplever du af lyd og duft…er det nogen af dine tidligere forventninger fra sanseindtrykkene som bliver indfriet.
se nu på chokoladen: farve, nuancer i forskelle, Lad øjnene undersøge chokoladen på form og farver.
Læg chokoladen fra dig et kort øjeblik og lad indtrykkene bundfælle sig i dit sind.
start forfra med at se på chokoladen. Er der mon noget du får øje på du ikke så før?
Rør ved chokoladen. Mærk dens bløde ydre, kanterne og de små ujævnheder som måtte være.
Ta chokoladen op til næsen og lad den søde duft af chokolade brede sig i dine næsebor. Bare lad duften gøre det. Du behøvedes slet ikke gøre noget voldsomt, træk vejret helt normalt gennem næsen, så vil duften komme med ind sammen med indåndingsluften.
Hvis du har brug for det, så kan du lægge chokolade fra dig igen og reflekter lidt over hvad du har oplevet alene ved de sansninger du netop har oplevet. Du behøvedes ikke. Det er helt dig selv som afgør hvad du har brug for.
Du er også velkommen til at gentage sansningen af duften fra chokoladen for at se om der er “noget nyt”. Det er dig der bestemmer om du vil.
Spændingen om selve spisningen af chokoladen kan også være blevet så stor i mellemtiden, at du ganske enkelt har brug for at tage en bid, så ta’ en bid. Mærk den blødhed fra berøringsindtrykket du har følte, mærk nu den modstand chokoladens skal giver, når du skal til at bide et stykke over. Lyt efter knækket, når dine tænder bryder chokoladen over.
Dine smagsløg fortsætter hvor din lugtesans gav slip…du kan smage alt det du duftede lige før. Smagen spreder sig i munden på dig. Den bløde hårdhed du har følt med dine fingre og tænder forvandles nu til en blødhed mens chokolade lægger sig på din tunge som en behagelig dyne på en kold vinterdag. Du gør klar til at lave den første synkebevægelse og synker. Nu vandrer chokoladen ned af spiserøret og du kan næsten ikke føle den mere. Og du har stadig mere chokolade.
Den tilbageværende chokolade ser nu lidt anderledes ud.
Måske er der noget ved den du ikke forventede.

Mon du kan opleve oplevelsen igen…..brug igen alle dine fem sanser: synet, følen, duften, hørelsen og smagen.

Posted in Hjerne, Hjerte, Indkøbskurv | Tagged , , , , , , , , , , , , | Leave a comment

Tip 90: Gør noget!

Det er sundt at kede sig.   ganske givet.

Det hænder desværre, at når man keder sig eller bare er inaktiv, så kan der snige sig uhensigtsmæssige kalorier ned i indkøbskurven og videre til mave, baller, lår.

Jeg vil faktisk mene, at når du foretager noget som er umuligt at gennemføre samtidig med at spise, så vil disse kalorier ikke finde dig.

prøv at svømme en tur og se om du kan spise samtidig.

prøv at gå en omvej til kiosken, hvis du derhjemme har besluttet dig for at købe noget.   Undervejs kan du lige give købet en ekstra tanke.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , | Leave a comment

Tip 89: tørst vs. sult

Sulten er det modsatte er mæt.   Det modsatte af tørst?

ja, rent sproglig er det lidt af en gordisk knude, som du også selv kan opleve på egen krop.

Det hænder faktisk, at man til tider ikke kan kende forskel på sult og tørst. Når din hjerne modtager signaler efter noget spiseligt og du bare ved, at du altså lige har spist og derfor ikke bør være sulten….så prøv at drikke 2-3 glas vand og se om det ikke lige ophæver signalforvirringen.

Personlig oplevede jeg det forleden efter svømning, hvor jeg efter svømmeturen kom hjem til frokosttid og så var det vel meget naturlig at spise et par gode rugbrødsmadder (jeg har ofte fiskepålæg derhjemme…lidt morsom, når nu det var efter svømning 🙂  ).  En halv time efter frokosten var jeg stadig utrolig sulten…troede jeg. Det jeg var sulten efter (trængte til) var saftige råvarer fx æbler og i den boldgade….Jeg snuppede to æbler….stadig sulten. Og der var det så det slog mig: naturligvis er jeg ikke sulten, men tørstig.  Frem med det største glas jeg kunne finde i køkkenskabet. Fylde det op med vand….ned med det….et glas til.  Hold da ferie, hvor gjorde det godt.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , , , | 1 Comment

Tip 88: Kaffe uden noget

Prøv at nyde din kaffe!

Gi’ dig selv lov til bare en enkelt gang købe en rigtig god kaffe. Gerne i et supermarked, hvor du lige kan male kaffen inden købet (eller måske helt drastisk: anskaf selv en kaffemølle).

Kaffe smager faktisk ganske udemærket i sig selv.
Og det med fløde i kaffe, nej vel…på nuværende tidspunkt er du vel skiftet over til mini- eller skummetmælk eller hvad?   På den anden side, hvis du virkelig kun drikker en-to kopper kaffe med en smule fløde og du istedet har omsat en masse andre af tipsene i din hverdag, så er de par drypper fløde ikke den store katastrofe.

Apropos katastrofe. Når man i en vægttabsproces kommer til at spise noget af det “grumme”, så kan det ske, at der komme katastrofe-tanker a la “hvor er jeg dum”; “det kan også bare være ligemeget”; “når nu jeg har ædt chokolade, så kan jeg ligeså godt blive ved”; “nu er jeg ikke perfekt længere….så jeg køber mere vingummi”.
I disse øjeblikke:  sæt dig på dine hænder og tænk noget i retning:  /nå da, hvad skete der lige der?/. /Jamen dog, det var spændende/; /hmmm, det gik vist lige lidt lovlig stærk/.
Kan du se, at man kan reagere på samme impulser på en langt mere fredelig måde…en mere undersøgende tilgang til hvad man gør.

Sådan kan du gøre i rigtig mange sammenhænge, når du gør noget som du egentlig godt ved, at du lige har gjort noget som ikke understøtter den proces som du har sat igang.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , , , , , , | Leave a comment

Tip 87: planlæg pauser

Overskriften lyder næsten som en kedelig stogs-plan, men det behøvedes det sandelig ikke være….og selve planlægningen behøvedes ikke fylde mere end små ideer som kan i værksættes her&nu.

– Hold en “rygepause”, selvom du ikke ryger, men du går en tur rundt om bygningen istedet.
– Gå en tur til en anden etages kontorforsynings-rum…naturligvis trappen
– Lad kaffekanden stå i køkkenet og hent én kop ad gangen
– Ha’ altid et æble i tasken (husk at spise det hver dag).

Du kan se ud fra ovennævnte eksempler, at planlægning egentlig ikke behøvedes at være de store forkromede planer.   Det kan også bare være små ændringer, som gør at du bruger dine pauser på en anden måde og du via ændringerne indlægger pauser du anede du havde.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , , , | 2 Comments

Tip 86: Mellemmåltid

Måltid….det er næsten synd, at man skal bruger betegnelsen måltid, når man taler om et æble eller anden frugt.

Måske når man spiser æblet med samme tidsforbrug som et rigtig måltid, så er det sandsynligt at opleve hvad æblet egentlig kan give. Ikke at man kan smage vitaminer, hvilket ville være det rene vrøvl.  Æblet kan give noget andet. Kan holde sulten i skak; skabe fokus om det gode man gør for sig selv ved at spise et æble fremfor slik.

I hele taget: æbler er faktisk slet ikke så kedelige.  Bare husk at købe dem som ikke har haft så langt til supermarkedet og som er blevet behandlet mindst mulig.

æbleskiver

Posted in Indkøbskurv | Leave a comment

Tip 85: Frokostbuffet

Kantinen på din arbejdsplads har opstillet et overflødighedshorn af gode ting til dine smørrebrød.

Ligesom på buffet-restauranter, så har du nu fuldstændig kontrol over hvad der ryger fra buffetten over på din tallerken og videre ned igennem spiserøret.

Det er lidt synd, at peberfrugt-ringe, tomater og andre grønsager ofte kun er pynten.   Det burde næsten være omvendt, syntes du ik’?

Husk også det fuldkornsrige brød og lad de slatne franskbrød ligge.    Det er med til at holde dig opmærksom resten af arbejdsdagen og gøre dig klar til cykelturen efter fyraften.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , , | Leave a comment

Tip 84: Fiske fastfood

hmmmm, de hurtigste fisk der er klar til at blive spist kan jeg faktisk kun se noget i retning af: sild, makrel og andre fisk du kan putte ovenpå et rugbrød.

I supermarkederne kan du få nogen fiskepinde, men helt ærlig:  tror du selv at det er den højeste kvalitet fisk du kan få?  Er der virkelig en grund til at tilbyde din krop noget knap så god kvalitet?

Nej vel.

På den måde kan du også snildt udelukke McFish og hvad der ellers ligger af “fiske-retter” rundt omkring på burgerbarer mv.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , | Leave a comment