Alli, …..hvor bliver jeg forbavset

Nå, jeg kan jo ikke holde min mund alligevel.

Jeg har læst en – i mangel af bedre – neutral kilde om Alli:  http://www.emea.europa.eu/humandocs/PDFs/EPAR/alli/H-854-da1.pdf

Jeg tillader mig at citere:

Patienter, der tager Alli skal påbegynde en diæt kombineret med motion, inden de begynder behandlingen.

Kan man der af udlede, at Alli i sig selv ikke giver noget vægttab?   Ja, da Alli først må tages, når man er startet på en diæt i kombination med motion. Det skal lige siges, at der i den artikel fra EMEA  senere specificeres, at det skal være en lavkaloriediæt.

Hvilket forbavser mig endnu mere, at selvom man følger en lavkaloriediæt og kombinerer det med motion, at der så stadig skulle være behov for Alli-pillen.   Pillen i sig selv giver jo ingen resultater udover:

alli_bivirkninger

Hele indlægssedlen kan findes på: http://www.emea.europa.eu/humandocs/PDFs/EPAR/alli/H-854-PI-da.pdf

Posted in Hjerne | Tagged , , , , , | Leave a comment

alli – en kommentar

Helt ærlig, kære medicinalproducent

<tja, det er lige før jeg ikke engang at jeg gider skrive et indlæg om den meget medieomtalte Alli-pille.    Den bør næsten ties ihjel>

men jeg kan jo ikke lade være.

Hvad helvede tænker I på (altså udover aktiekurser og salgstal)?

Continue reading

Posted in Hjerne | Tagged , , , , , , , | Leave a comment

Motion – Der er sket noget

Hmmmm, siden februar har jeg dyrket forskellig motion: volleyball, dans, crosstræner og så de daglige cykelture til/fra arbejde.

Og det er faktisk lidt sådan, at jeg bliver lidt – i mangel af bedre ord – irriteret, når det er noget som står i vejen for motionstid fx her i går, da jeg pga. vejret var nød til at tage offentlig transport til arbejde…..så stod jeg mindsandten i toget og tænkte: Ej hvor er det dejligt at cykle i det daglige….og nu står jeg så her total passivt og lader mig transportere.

Det er nogen helt andre tanker om motion end jeg havde i starten af min vægttabsproces, hvor jeg bare betragtede motion som et redskab for vægttab…..nu er det som om motion er blevet indgraveret i knoglemarven på mig, så jeg slet ikke kan undvære det.

Det må være sådan det føles, når man har dyrket motion i årevis. Og som jeg har det i øjeblikket, så får jeg også snart den følelse.

Jeg tror, at jeg skal kredse lidt mere om motions-nøglen og se om jeg kan sætte ord på den for dem som også har brug for den.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , , , , , , , , , , , , , | Leave a comment

Farvel 110 kilo

Så lykkedes det!

April måneds gennemsnitsvægt er under 110 kilo.
Maj-måned lægger hårdt ud med, at jeg idag er nede 107,1.

Indrømmet, at jeg nok er en del dehydreret efter weekendens udskejelser (læs: tømrermænd).

Jeg tør i hvert fald godt sige, at jeg har forladt 110 kilos klubben en sidste gang.

Se den nydelige graf

Hvad mon der sker, når jeg holder den gode stil med fornuftig mad og rigelig af motion?
Mon jeg kan komme under 105 kilo inden min fødselsdag?   Følg med her på www.de3faktorer.dk

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , , , , , , | 1 Comment

GDA = Generelt Dårlige Anbefalinger

Jamen, hvor det dog slog mig tidligere idag.

Der er jo slet ikke nogen grund til at opfinde advarsels-mærkater på underlødige fødevarer!

Det har fødevareindustrien allerede gjort med deres GDA-mærke.

Prøv og se på hvilke produkter som har fået GDA-mærke.   Det er – set over en bred kam – faktisk kun de produkter som vi egentlig godt ved ikke er så superlødige indenfor   sund kost.

er det ikke bare herlig, at man har fået en så herlig tydelig mærkning af underlødige fødevare:  GDA-mærket!

Sådan

Posted in Hjerte | Tagged , , | 1 Comment

Alt for vage udsagn –> ingen resultater

Jeg er igang med at læse  Philip McGraw’s bog om Livsstrategier og nu ved jeg godt, at jeg kun har læst ca. 30 sider af bogen, men jeg tør godt allerede nu fortælle om en væsentlig ændring i min måde at tilgå vægttab på…..faktisk har jeg lige gennemgået mine tidligere blogindlæg her på de3faktorer.dk for at se, hvor usikker, undvigende og kompromis-søgende min tilgang til vægttabet har været fx mine årlige selvmonitorering-artikler, hvor jeg stiller mig tilfreds med de-facto vægtstilstand.

Det morsomme er, at jeg for ikke så lang tid siden skrev noget om, at jeg skruer op for motionen, øger bevidstheden om hvad der ryger ind af mad.      Og nu idag er det 8. dag, hvor vægten er under 110 kilo, som tidligere har været en svær en grænse at kommer igennem.

Nu kan jeg med selvsyn opleve, at det er muligt…..hvorfor jeg naturligvis fortsætter den gode stil.

Det gælder om at stille nogen klare krav til sig selv  og uden at lyde kompromissøgende, samtidig undgå at bebrejde sig selv for manglende opfyldelse, HVIS det måtte ske.
Et krav må heller ikke være urealistisk fx nu vil jeg tabe mig 20 kilo på 5 uger.   Et sådan krav er før det sagt til ende dømt til at mislykkedes.     Kravet skal heller ikke stå alene, men følges af handlingsanvisninger indenfor de ressourcer du har til din rådighed.

Det nytter ikke, at jeg kræver at løbe en marathon om 5 uger, når jeg render rundt med dårlige knæ….glem marathonen, find noget andet. Og det gør jeg så:   Jeg har min crosstræner, hvor jeg – tja, jeg ved faktisk ikke rigtig om det er løbevægelser – løber mine ture.  De bevægelser jeg laver på crosstræneren er ikke så belastende for knæene som løb, samtidig med at jeg altså bare forbrænder nogen kilojoule.   En træningstur på 45 minutter giver 2898 kilojoule i forbrænding….og jeg siger dig, at det føles fedt.

Jeg kan ovenikøbet kombinere crosstræner-aktiviteten med min trang til at føre statistik vha. excel, så jeg har sat crosstræneren sammen med computeren, hvor der foretages ca. 6 registreringer pr. sekund om hastighed, rotationer/skridt pr. minut og ting i den duer.  Det var lidt af en nød at knække, hvordan jeg fik data’ene omsat til brugbare talrækker.     Det varer ikke længe, før jeg offentliggør mine tal fra crosstræneren……det skal lige siges, at tallene virker ret uoverskuelige for andre end mig, så jeg skal lige have dem kogt ned til noget andre også syntes er interessant at læse.

nå, nu kalder crosstræneren på mig.

Posted in Hjerne | Tagged , , , , , , , , , , , | 1 Comment

crosstræner, jep jeg gør det stadig

Det er faktisk ikke helt tosset det der crosstræner, halløj.

og nu har jeg også fundet fire smarte regneark, der kan udvide de indbyggede programmer med 18 variationer istedet for bare de Fabriksindstilede 6
Regnearkene er desværre skrivebeskyttede, så jeg kan ikke kravle ind bagved og se hvad de reelt gør…..men de kan i hvert fald tilpasse crosstrænerens indbyggede programmer til begynder, middelsvær og så niveauet jeg vil klassificere som elite.

Naturligvis gælder det stadig om at træde derudaf, men nu kan det ske på 24 forskellige måder, hvoraf jeg nok er blevet en smule træt af de fabriksindstillede.

Jeg tror, at det næste trin vil være, at jeg lufter dankortet og køber Kettlers TourConcept-program, hvor programmet laver de grafer og opstillinger som gør, at jeg bedre kan følge min fremskridt.

Forresten: Nu er det 6. dag i træk, at dagens vægt har været under 110 kilo!

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , , , , , , | Leave a comment

Hvad koster en Toblerone?

Nu ikke tænke så meget i kroner og ører, men snarere i motionst.

Den seneste tid har jeg gjort den del i at registrere mine udskejelser på crosstræneren. Og ved hjælp af Excel og lidt taltrylleri er jeg kommet frem til,  at det tager ca. 18 minutter at forbrænde 1000 kilojoule. Og der skal fart på for at det man kommer på ned på den tid.

Lad os ta 50 gram hvid toblerone som i billedet nedenfor.

dsc014301

Jf. næringsdeklarationen, er der 2.235 Kj pr. 100 gram hvid Toblerone.
Billedet viser kun 50 gram Toblerone, så omregnet til crosstræner-tid, så skal man knokle 20 minutter og 6 sekunder.

Kritiske røster vil så påstå, at man så bare kan nøjes med at spise en “top” af denne toblerone for at komme ned på 1 minut og 49 sekunder.

Eller når nu det er så moderne i de her GDA-tider (gud forbyde GDA, men det har nok lange udsigter….selv om man måtte satse på mere verdslige interventionsmuligheder).
Lad os sige, at en portion Toblerone er 30 gram (6,6 Toppe fra 50gram, hvordan man så end vil knække 66% top af).
Så skal man altså rende 12 minutter og 6 sekunder for at forbrænde mere end én portion Toblerone.

NB:  Toblerone har heldigvis ikke tilsluttet sig GDA-konceptet endnu.  Mange tak for det.
Øv, jeg så lige i Netto, at Toblerone på større pakkestørrelser har valgt at bruge GDA-konceptet.

Næringsdeklaration pr. 100 gram.

Næringsdeklaration pr. 100 gram.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , , , , , | 1 Comment

Det var da også på tide!

Her i weekenden kunne man læse, at flere organisationer er blevet opmærksomme på GDA-mærkningens misvisenhed i al sin pragt. Jeg siger det ikke særlig tit, men nu gør jeg det: Hvad sagde jeg?

Allerede i efteråret 2007 blev der så småt annonceret med GDA på fx McDonalds’ hjemmeside.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , | Leave a comment

Selvmonitorering, 2. tilløb

I sidste uge fortalte jeg, at jeg ville monitorere min kostindtag hhv. aktiviteter henover ugen.

Tja, det gjorde jeg også kun i 2 dage….og så havde jeg ikke flere oversigter……men af en eller anden grund gad jeg ikke lave flere.

Nu har jeg så taget mig sammen til at lave 14 oversigter til hver dag de næste 15 dage (2 uger + idag).

Jeg ved allerede, hvad jeg skal gøre i version 2 af oversigten.   Jeg skal have lavet noget brevflet, så jeg står med 365 oversigter, hvor datoen allerede er skrevet på.  Og når de så skal printes, så må man printe de datoer man skal bruge.
Derudover en   dagens vægt.

Posted in Indkøbskurv | Tagged , , , , , | Leave a comment