Ondt? Når du har ondt efter du har bevæget dig, så er der mange muligheder.
Når jeg tillader mig at udelukke lægelige årsager til smerter (sygdom og skader), så er der kun nogen få forklaringer tilbage.
A: Du bevæger dig for lidt, meget for lidt.
Når du slet ikke bevæger dig hhv. kun holder bevægelse på et absolut minimum, så er dine muskler ikke for vane at arbejde og naturligvis optræder en vis ømhed i musklerne.
Der er vigtigt at holde for øje om du har ondt (har smerter) eller om du er øm.
Det er meget naturlig, at efter en aktivitet man ikke har for vane at lave, at ens muskler har været i en position som de ikke er vant til. Og musklerne lige skal restituere. Den klassiske restitution er hvile, men det kan sagtens være, at man netop holder sig krop igang, men på lavere blus end den aktivitet man har lavet dagen før. Som eksempel her på ses om sommeren under TourDeFrance, hvor rytterne også cykler en længere tur på deres hviledag…netop for at holde musklerne igang.
Mærk efter i din krop om du oplever ømhed eller smerte. Nogen gange kan de to godt ligne hinanden, men forholdsreglerne er vidt forskellige.
B: Du har ikke opvarmet nok hhv. afsluttet træningen brat.
Opvarmning er alfa og omega i forbindelse med fysisk udfoldelse. Opvarmning er faktisk fysisk aktivitet i sig selv. Opvarmning er aktiviteten inden aktiviteten.
Opvarmning har til formål at forberede dine muskler og resten af kroppen (iltoptagelse, blodforsyning osv osv) på den aktivitet som du vil udføre. Du starter rolig med nogen generelle øvelser fx let løb, gadedrengehop, sidellæns løb, høje knæløft, bagspark. I opvarmningen anden halvdel fokuserer du øvelser som er relevante for din aktivitet.
Opvarmningen har også et psykologisk formål, nemlig at øge din fokus på aktiviteten hhv. mental nedprioritering af andre af dagligdagens opgaver.
Der findes rigtig mange opvarmningsøvelser og nogen vil du opfatte som kedelige, andre sjove…..uanset hvad så er det altså vigtigt at varme op.
Når din hovedaktivitet nærmer sig sin afslutning, så er det ikke strengt nødvendigt at strække ud. Det som er en rigtig god ide er, at drosle ned.
Selve udstrækning i umiddelbart forlængelse af aktiviteten giver ikke så meget mening, da dine muskler er i fulde omdrejninger. Og den ømhed du vil opleve pga. musklernes sammentrækning vil komme uanset om strækker ud eller ej. Du kan med fordel afslutte din træning med en “omvendt opvarmning” fx på vej hjem på cyklen, hvor du kører roligt uden nogen særlig hast. Hvis du føler behov for udstrækning, så gør det lige inden sengetid, hvor dine muskler har “trukket sig sammen” og en normalisering er at foretrække dagen efter.
Neddroslingen har også en mental effekt, når du træner sent. Din aktivitet har været med til at øge adrenalinniveau fx ved holdsport. Og så har man altså svært ved at sove.
C: Du har lavet forkerte bevægelser hhv. bruger forkert teknik.
Uanset set sportsgren, så er de bevægelses-teknikker som er i sportsgrenens lærebøger altså ikke lavet til at du får ondt.
Lærebøgernes beskrivelser er naturligvis også renset for den menneskelige fejlfaktor. Under “teknik” regner jeg også det udstyr du bruger. Der er en grund til, at der er udviklet forskelligt udstyr til forskellige sportsgrene, selvom sportsgrene måske ligner hinanden lidt i bevægelser. Der er altid en eller anden forskel som en anden sportsgrens udstyr ikke tager højde for.
Personlig oplevede jeg positiv oplevelsesforbedring i mit volleyball-spil, da jeg gik fra løbesko beregnet til udendørsbrug til håndboldsko*.
*: har endnu ikke fundet sko dedikeret til volleyball, men jeg må også indrømme, at jeg ikke har ledt så frygtelig meget.
