Tag-arkiv: overvægt

2 af 21: sundhed

Kort fortalt:  Det er ikke sundt at veje for meget!

Der er ganske enkelt større risiko for forskellige former for skavanker som dukker op, når kroppen har en større fylde af fedt end når kroppen har et mere fysiologisk set mere naturligt mængde af fedt.

Jeg har ingen intentioner om at bodybuilde mig frem til en eller anden sygelig kropsform.

Pulverkur: Tænk dig om!

Uanset hvordan du angriber din vægttabsproces, så gør dig den tjeneste ikke bare kaste dig ud i en pulverkur i håb om, at nu kommer kiloene ikke tilbage til røv, slaskeben, ølmave.

En kur er en nedbrydningskugle, hvor dit sæt af vaner er, hvad der blev nådesløst bliver nedbrudt af en hvilken som helst kur (være sig monodiæt, pulver, urter, radikal kostændring eller hvad man ellers vil byde sig selv)!

Derfor vær klar over hvad du vil på længere sigt! En såkaldt “Afterplan”

Det smarteste du kan gøre er, at starte med at ændre vaner som du starter med at tabe dig…..og når du så er nået – som undertegnede – halvvejs…..og så holder vægten i lang tid…så har du etableret et sæt vaner, hvor du har det godt med dig selv…..Og på det tidspunkt kan du så tage dig en kur til det resterende vægttab. For de vaner du så vender tilbage til være de vaner, der giver vægtstabilitet. De overvægtsfremmende vaner har du aflagt i kraft af, at du via den længerevarende vægtstabilitet har taget det vægtstabile adfærdsmønster til dig.

Hvis du valgte at starte med en kur, så ville du ende med at komme tilbage til overvægtfremmende vaner, da du ligesom sprang læringsprocessen henimod vægtstabilitet over.

TV2 – morgentv – 23. november 2010

Jamen, det var lige en mikro-debat på morgentv som lige fik mig til at vågne midt under morgenmaden.
(og der skal ellers en del til).

For en gangs skyld var Lene Hansson fornuftig at høre på! (hun udtalte sig heller ikke om hendes egne produkter, skal lige siges til hendes forsvar).

I korte træk kørte debatten på temaet om det klassiske tema:  er de fede dovne eller syge?

Svaret er naturligvis: Ingen af delene!

Der findes ikke noget så herligt for formiddagsblad-journalister (uanset medie) at få to debattører ind, som på ingen måde er enige om noget som helst og skabe større kløfter…..og så til sidst konkludere, at man nok ikke bliver enig lige foreløbig.

Det nemme for journalisten er så , at han/hun slet ikke tager de punkter, hvor der trods alt er en snert af konsensus og bygge videre fra det.

Der er heller ikke noget så herligt som et forsimplet verdensbillede.  Det gælder både debattører og journalister….samt undertegnede naturligvis i samme åndedrag.

Her er mit forsimplede version af overvægtige:

Der er ingen enkle løsninger for den enkelte, medmindre den enkelte selv tager føringen og aktiv deltagelse i initiativ, planlægning og vigtigst: gennemførsel!

Man kan ikke bare æde mindre!    At bevidst at spise mindre og så stadig opleve afsavn vil over tid føre til en modreaktion som i bedste fald skaber stilstand i vægttab og i værste fald resulterer i større vægt end det oprindelige udgangspunkt.

Man kan ikke bare tonse derudaf!   Fysiologisk set er det ikke direkte dumt at bare gå fra sofakartoffel til marathonløber fra dag nul til dag 1…men det er også skadeligt for ens led og muskler…og så har jeg ikke engang nævnt den psykolgiske faktor om at opleve nederlag i forbindelse med motion.

Man kan ikke bare starte på en kur man ikke har prøvet før?   Ok, jo man kan starte på den….men hvorfor ikke tage ved lære af alle de andre kure man er startet på, forsøgt at gennemføre og evt. opnå et vægttab (og igen have taget det hele på).

Man kan tilgengæld tage ved lære af alle de andre overvægtiges forsøg….og se, at ingen købe-kure, piller, skillekost-principper, lange coachsamtaler og hvad der ellers findes af overspringshandlinger  kan give det ønskede resultat: en langvarig normalvægt*.

Der er kun én ting som virker: at finde en adfærd som understøtter en normalvægtig-tilværelse ud fra ens egne livsværdier.
Har man en livsværdi om at være aktiv, så vær aktiv
Har man en livsværdi som går ud på at spise god mad: så find god mad.   (fokus: den gode smag uden så mange kalorier…. kalorierne er i portionsstørrelse eller fedtet.  Der findes masser af god smag uden at overvægt er den uafvindelige konsekvens)

Tak til TV2 for lige at hive lidt gang i mit skriveri igen!    Der kommer flere indlæg, hvor jeg vil vende og dreje “nemme løsninger” og hvad man kan gøre istedet for.

*: Normal set ud fra BMI**

**: Og ja, jeg kender godt fordele/ulemper ved BMI. Det er som jeg har fortalt før en god indikator for “hr. jensen” (aka: Otto Normalverbraucher).

Vægt kan ikke helbredes….vægt er resultat af adfærd

Overvægt sygliggøres. Måske berettiget, måske uberrettiget. Det vil jeg overlade andre at debattere.

Denne sygliggørelse resulterer i næste tanke om, at overvægt skal helbredes ligesom man helbreder et brækket ben eller infektionssygdom.

Prøv at træde 10-20 skridt væk fra sygliggørelsen af overvægt og tillæg en anden tilgang.

Overvægt er et resultat. Et resultat af adfærd.
På fysiologisk plan er resultatet kalorieindtag større end kalorieforbrug. Såfremt det kun var det fysiologiske, så ville det være utrolig nemt at gøre noget ved. Gennemførelsen af en kost- og aktivitets-plan og vupti, så er den overvægt kurereret. [pssst, alverdens slankekure indeholder kost- og aktivitetsanbefalinger…..men overvægt er vist ikke blevet mindre af den grund].

I forbindelse med når nu en overvægt er etableret og fastholdt gennem længere tid….jamen så kan ligeså godt fra starten gennemgå ens adfærdsmønster på et eller flere planer.
Nogen kan klare sig med en justering af indkøbslisten.

Andre skal gå mere dybdegående til værks, hvor man undersøger livsværdier og ad den vej få ens adfærd til at afspejle disse værdier.

En ting er dog helt sikkert: Når man bibeholder overvægtsfremmende adfærd, så bibeholdes overvægten. Det ligefra den daglige chokoladebar over kæmpepopcorn-portioner til stillesidende fjernbetjenings-polka.

Operation Overvægt

Det er ret interessant – for dem der går ud over naturligvis knap så interessant – at de højtroste fedmeoperationer GastricByPass og mavesæk-indsnævring ikke er “guldkrukken for enden af regnbuen”.

http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/levevis/article1012944.ece

Og med risiko for at lyde gammel-bagklog, så har jeg rigtig lyst til at sige: hvad sagde jeg?

Mit allerførste  blogindlæg handlede om at fedme-operationer er noget ineffektiv skrammel, når der ikke følger fornufts baseret mental og praktisk egenindsats forud og efter operationen.

Naturligvis er det rigtig trist for de mennesker som troede, at man efter opvågningen stadig kan æde Rittersport og TaffelChips……Det kan man bare ikke!

Uanset operation eller ej, så må man bare lære at acceptere, at Rittersport og Chips kun MEGET MEGET sjældent skal komme i indkøbskurven!    Der er ingen kirurgiske genveje til sund fornuft!

En langvarig overvægt kan man altså ikke bare skære sig ud af!     Stop nu det at stikke folk blår i øjnene i form af, at man bare lige lægger sig på operationsbordet og vupti, så forsvinder overvægten.

Hvor tit jeg skal sige, at der ingen mirakelkur findes…..tja, jeg ved det ikke.
Siden jeg ved at Hjerne, Hjerte, Indkøbskurv virker, så har jeg tænkt mig at fortsætte med den strategi.   Om andre har lyst til at følge mig eller blive ved med at hige efter guldkrukken som ikke findes…..tja, det må I selv om!

Min strategi koster ingen penge….og da slet ikke 80.-100.000 kroner som en fedmeoperation koster.

Overvægt; samfund vs. individ

Dillemma!   Er noget af det første som støder min mentale storetå, når jeg hører om at “man” skal gøre noget ved overvægt.

Denne “man” er sjovt nok en grå størrelse fx samfundet, industrien, folkeskolen eller noget fjerde af en størrelsesorden, hvor man som individ ikke har en jordisk chance i himmerige for få rykket noget signifikant.

Og ja, naturligvis kan “man” sagtens gøre /noget/. Og jeg ser på den virkelighed som man kan slå op i statistikker om hvorledes overvægten har udviklet sig de senere år, så er det man har gjort indtil nu ganske ineffektiv dvs. når der skal gøres /noget/ skal der helt andre værktøjer til end: kampagner, selvopfundne misinformations-ernæringsmærker eller motionsprojekter.
To af tingene er sikkert udført i bedste mening, men resultatet på stor skala er desværre ikke særlig opløftende.

Der findes faktisk en gruppe mennesker som egentlig faktisk ved hvor skoen trykker.  Det er dem som har skoen på: De overvægtige selv!

Om jeg fatter, at debatten ikke drejes væk fra: Nogen må gøre noget for de overvægtige.   Og istedet indstille frekvensen i retning af: Halløj kære overvægtige….såfremt du vil af med din overvægt, så engager dig i din egen proces. Brug dig selv, dit netværk og lødige informationskilder til DIN proces.

La’ vær med at vente på at “man” svinger en tryllestav og lader en appelsin falde i turbanen.

Den vigtigste person som kan gøre noget er: dig!

Du har muligheden for at finde dine vaner.
Du har muligheden for at finde de(n) ændring(er), som gør at de overflødige kilo bliver færre.

Det er dig, som skal leve med de valg du træffer fra nu til nu og fremover.

Det er din indsats som bliver belønnet i kraft af, at vægtgrafen ligner en dårlig aktiekurs.

Jeg har tidligere fortalt om, at man ikke kan tage sig sammen eller bygge sit vægttab på viljestyrke.
hvilket stadigvæk er 134½ % korrekt.

Det drejer sig faktisk ikke om at placere et åg, der ikke kan løftes eller tatovere skyldfølelse i panden på en eller flere overvægtige.

Det drejer sig om at træffe nogen fornuftige valg, som tager højde for hverdagen i alle dens afskygninger.
Jeg tror personligt på, at overvægtige er intelligente mennesker og dermed egentlig godt ved at Rittersport ikke har noget med ædle idrætsaktive riddere at gøre eller Bounty har noget at gøre med en romantisk sejltur i Stillehavet.

Nu er kan jeg allerede høre protestkommentarene om, at jeg ikke tager følelseslivet med processen.
I så fald har jeg vist ikke gjort klart nok, at de3faktorer.dk netop tager højde for ALT hvad en slankeproces indebærer:  hjerne, hjerte, indkøbskurv.
Naturligvis er der følelsesmæssige aspekter i at tage ens indgroede vaner til revision og foretage fornødne ændringer.
Skulle det vise sig, at man syntes, at man føler sig helt alene med ens egne problemer, så kan jeg allerede nu røbe, at den eneste som kan gøre opmærksom på, at du har problemer er sjovt nok: Dig!    Sæt ord på dine problemområder!  Aktiver dit netværk; Bliv del af et netværk.  Der er ikke nogen “man” som lige pludselig får den åndstanke at lilledu måske kunne tænkes at have et eller andet udefinerbart som der er brug for at få taget hånd om.
Det vigtigste – syntes jeg – ved følelsesmæssige problemstillinger er: overblik.
Hvilke issues kan du selv håndtere og hvilke har du behov for hjælp udefra?  Jo mere afklaret du er om dine problemområder desto bedre kan andre komme med input til dig?
Det kunne ske det fantastiske, at når du har sat ord på dine problemstillinger, at du kan nedbryde dem i mindre stykker…og dermed selv kunne håndtere dem.

Man kan med andre ord sige, at man skal finde de rette værktøjer til de rette opgaver/problemer?

Har du videnshuller på ernæringsområdet, som gør at du indtager for mange kalorier af den ene eller anden måde ….så opsøg viden, der ser på den måde du gør tingene på nu….og som kan give dig ideer til en eller flere ændringer du kan gennemføre. Mad skal ikke bare være noget du æder, men noget man indtager fordi det er godt for kroppen fysiologisk set.
Har du psykologiske skelletter, så skal der bruges psykologiske værktøjer til at dissekrere skelletterne.   Med mad reagerer du på skelletterne, men de rette værktøjer bearbejder du skelletterne.

På engelsk taler man om udtrykket: Empowerment  dvs. hvor den person som gennemgår en proces tager medejerskab for processen i det omfang vedkommende kan, OG dette omfang gør man selv sit for at udvide sammen med det netværk man er i kontakt med med: bekendtskabskreds, fællesskab på nettet (social medier) eller sundhedsfagpersoner af den lødige slags.

En ting er helt sikkert:   Dagligdagen har man selv indflydelse på!  Hver eneste dag!

I begyndelsen er der ordet.

Der er altid mulighed for at starte.

Særlig når man vil starte på noget…og vil lave det rigtigt første gang.

Alverdens tanker farer igennem hovedet og der er slet ikke hoved eller hale i noget af det.

Udnyt disse tanker og det kaos som eksisterer mellem tankerne.

Du behøvedes ikke rydde op i kaos, men du kan vælge at få overblik hvad der ligger foran dig.

Jeg ville starte taget et stykke papir eller word-dokument og bruge skrivestilen: skrive løs!

Temaet for skriveriet vil være: Hvad er der i min vaner som medfører overvægt?

Der skrives i 10-15 minutter (indstil din mobils nedtællingsfunktion til tiden). Når tiden er gået, så har du nedfældet en masse tanker.
Gem papiret/worddokumentet i 3-4 timer, hvor du laver andet.
Ta’ dokumentet….og læs det igennem.
NU: Vælg den vane som du mener er et lille skridt og sæt den som de første prioritet. Gennemgå listen efter hvad du oplever som små skridt.

Du kan også vælge den fysiologisk mest effektive vane, men du opfatter som et stort skridt….og nedbryde den til mindre skridt.

Husk at sende børn og mand udenfor mens du skriver. Det er en tid kun til dig.

U-vaner

Det tager ikke lang tid før nytårsfortsætterne igen står i kø som forbrugere til et bedre januar-udsalg.

rygning, overvægt, bide negle, drikke alkohol, spille pengespil, undladelse af motion……..ja, der findes mange uvaner.  heldigvis har man ikke dem allesammen. Måske en mindre vifte i mere eller mindre ustrakt grad.

Den sikreste måde at holde op med dem er, at finde et substitut for vanen som ikke fører andre negative konsekvenser med sig. Eksempelvis klassikeren om rygestop medfører overvægt, da man ligesom stadig skal tage et eller andet op mod munden…og når nu det ikke er en smøg, så bliver det en chokoladebar istedet.  Heldigvis er en erstatnings-uvane ikke nogen naturlov a la tyngdekraft.

Det kan med en smule omtanke + engagement i informationssøgning + handlinger  faktisk give gode resultater, selv med en lille ændring af ens vaner.

svineinfluenza vs overvægt

Hvad har H1N1-virus med overvægt at gøre.     Absolut ingenting.

Det jeg dog syntes – og jeg er ikke alene – det er lidt morsomt, at medier, politikere og myndigheder går fuldstændig i selvsving over nogle få tusinde menneskers sygdom og et par enkelte dødsfald pga. en influenza-sygdom.

Når der på den anden side – i hvert fald i den vestlige verden – er en tidsindstillet bombe, som bliver størrere større.

Alene i Danmark er regningen til overvægtsrelaterede følgevirkninger på 15 milliarder kroner. I andre lande er prisen  ikke mindre.

USA 117 milliarder US-dollars (ca. 621 millarder kroner)
Austrailen 21 millarder Australske dollars (ca. 93 millarder kroner)
Schweiz 2,6 milliarder schweizer franc (ca. 12, 9 milliarder kroner)
Tyskland 15-20 millarder EURO (ca. 111-148 millarder kroner)

bare for at nævne nogen af de tal man kan finde ved lidt googling.

Prøv og tænk, hvis man tog ligeså drastiske skridt ved modarbejdelse af overvægt som man gjorde ved svineinfluenzaen.
Her tænker jeg ikke på jagten på individer som er overvægtige, men snarere besværliggøre adgangen til madvarer som man ved ikke hører med til en vægttabsfremmende proces.   fx markedsføringsforbud; emballageforeskrifter og vareplaceringspåbud som vi kender det fra cigaretter.

Overvægt og arbejdsmarkedet

Ja, det er nok en af de betændte områder

Det var i nyhederne her idag om en kvinde, der netop har fået et arbejde og fire dage hen i ansættelsen blev hun fyret på grund af hendes overvægt. Sådan blev det præsenteret i nyhederne og HK er blevet sat på sagen.

Det er rigtig irriterende, at overvægtige/fede er en af de grupper som kan diskrimineres på lovlig vis.

Læs videre Overvægt og arbejdsmarkedet