Tag-arkiv: planlægning

De 3 faktorer vs. andre slankekoncepter

Man kan ikke helt lade være tænke på om de3faktorer.dk nu også fungerer som vægttabs-værktøj?

Som ejer og forfatter af alle artikler og indlæg vil det naturligvis være tåbeligt af mig at tage afstand til mine egne skriblerier.

Tilgengæld vil jeg da gerne forsøge at se på de3faktorer i forhold til andre slankekoncepter som eksisterer.

Læs videre De 3 faktorer vs. andre slankekoncepter

Undskyldning nr. 2: Jeg er så træt

Det er bare i orden at have enkelt dage, hvor man er træt pga. den mærkelige dag på arbejde eller dårlig søvn natten før.

En naturlig træthed er ok, så gå i seng for at sove!
hvis du bare er træt og falder hen i sofaen foran tvavisen og tre poser haribo-mix….jamen kan du så se komme afsted og lave et eller andet.

Gå en tur, bare 5 minutter.  Nyd hvert et eneste øjeblik.

Motion behøvedes ikke være et sveddryppende helvede, hvor pulsen kører max i 2 timer.  Bare fysisk aktivitet istedet for at sidde stille….det kan fint være motion, selv når man er træt.

Noget andet du vil bemærke ved en sådan gåtur er, at du oplever at blive ladet op til at klare resten af dagens udfordringer. Måske får du en ide til, at den mærkelige dag ikke er så mærkelig næste gang.  Eller at du netop går i seng på det rigtige tidspunkt og ikke sidder op til NFLfootball eller gengenudsendelsen af Sex In The City.

Sagt lidt mere bramfrit:  Meget træthed kan du planlægge dig ud af…og en andel af trætheden vil løse sig ved netop at dyrke motion (man får faktisk ideer til, hvordan man gør ting smartere..ledetråd til undskyldning 1: tid).

Foran med underskud

Jeg eeeeelsker kryptiske overskrifter..Jeg tror i hvert fald, at det fænger læserne af bloggen.

Læserne ved også, at jeg umiddelbart bagefter skærer ind til benet med hvad jeg mener med overskriften….Og ser man lige bort fra foranstående småsnak, så gør jeg det også denne gang.

I kender det sikkert jeres arbejde, at man har på fornemmelsen at uanset hvor tidlig man starter på dagen, så er man allerede fra starten bagefter.
Eller i vægttabs-processen misser man  et eller andet delmål og man kan ikke helt slippe de startende negative tanker omkring det hele nu kan være ligegyldig…og man bare kan skovle den næste børnearbejdeproducerede chokoladeprodukt (bemærk: jeg nævner ingen navne…..men kære producenter af den type produkter: I ved godt hvem I er!  Og kan I så stoppe udnyttelsen af børn! Er det ikke nok, at I fremmer overvægt hos børn her i vesten?).

Nå tilbage til kernen i vægttabsprocessen: at skabe et underskud i ligningen kalorieindtag minus kalorieforbrug.
Lad mig sige det uden yderligere omveje:  Det er enormt krævende at motionere sig til et kalorieunderskud, når man har nogen temmelig kalorietunge madvaner.  Eller sagt på en anden måde:  Det er nemmest at spise til et kalorieunderskud!
Jeg kan i hvert fald fortælle, at jeg syntes det er nemmere at undlade at spise 50 gram Toblerone end det er at okse afsted på crosstræneren i ca. 20 minutter.

Ikke dermed sagt, at du bare skal sulte dig eller på anden måde lide sultenød…..næh nej overhovedet ikke.
Det er ingen større kunst at skrue en kostplan sammen, hvor du med kosten alene holder dig på et indtag som ligger under dit basalstofskifte (et sted mellem 1700-1900 kalorier, hvis du ingen nævneværdig fysisk aktivitet har).  Problemet med en sådan kostplan er, at der findes tider på ugen hvor du har lidt svært ved at holde dig stringent til planen fx sociale arrangementer eller anden aktivitet som ikke lige følger din sædvanelige hverdag (ferier, højtider, familiebesøg osv osv osv osv).

Kostplanen i sig selv giver altså underskud, men bringer dig ikke foran i vægttabsprocessen.

Forestil dig, at du i det daglige næsten kan holde din kostplan som giver et kalorieunderskud. Uden andre ændringer har du muligvis et underskud på 100 kalorier om dagen.  I løbet af 90 dage har du fået dig et vægttab på 1 kilo fedt. Det vel og mærke, hvis du har dannet en mundkurv omkring din mund og du kun indtager hvad kostplanen foreskriver.

Nu smiler du sikkert og du ved udemærket godt, at sådan agerer du bare ikke hver eneste ene dag. Naturligvis ryger der en chokoladebar eller en pose vingummi ned i indkøbskurven engang imellem.   Det er helt normalt, at du en-to gange om ugen spiser ved siden af planen.    Tomme kalorier er bare ikke en del af din kostplan og dermed udsætter du det ene kilos vægttab til måske ikke vare 90 dage, men 120 dage eller længere…….og så har hele processen lange udsigter.

Forestil dig selvsamme kostplan med de 100 kaloriers underskud.  Nu lægger du 300 kaloriers daglig motion oveni planen.
Det giver et underskud på 400 kalorier eller 1 kilo fedt på ca. 25 dage.  Jamen dog, så har du skabt dig et forspring på 65 dage til lidt – i mangel af bedre ord – forbudte fødevarer.
Der er ingen som siger, at du skal bruge frihedsgraderne.   Der sker faktisk det fantastiske på det psykologiske plan, at du får mindre og mindre lyst til at spise “forbudte” fødevarer…..for hvorfor ødelægge forspringet?

Du kan sikkert ikke lade være med at smile med tanken om, at naturligvis dyrker du ikke den mængde motion dagligt….og det er fuldstændig normalt.   Det forspring du danner med motionen er der INGEN som kan tage fra dig! Den motion du har dyrket vil være din indsats…din gevinst…din præmie….dit forspring til de dage hvor du oplever kalorieoverskud i løbet af dagen.

Eller for at komme tilbage til overskriften:  Skab dit underskud med kostplanen, men bring dig foran i processen med motion.

Motion og vægttab. Er det nu også nødvendigt?

Godt spørgsmål.

På den ene side har man måske så mange steder man kan tage fat på sin vægttabsproces, at motion måske ikke lige er hvad man har allermest lyst til at bryde ned i sine bestanddele for at skrue noget sammen som man kan bruge i sin hverdag.

På en anden side, så kan netop motion gøre så mange skægge ting ved ens mentalitet, at netop det at man får rørt sig gør, at man får overskuddet til at gå igang med nogen af de andre steder man er klar over at man håndtere på en anden måde end tidligere

På en tredje side er man så meget fysisk ude af stand til at røre sig, at det vil være decideret dumt at gøre noget radikalt.

På en fjerde side så er man måske kommet så langt med kostvanerne som man kan komme og nu skal andre værktøjer tages i brug.

På en femte side……ja, der er mange perspektiver man kan tilgå motion på.

I kalorieregnskabet koster det faktisk temmelig meget, at forbruge kalorier…..men alene det, at man på egen krop mærker, at det tager ca. 20 minutter på det hårdeste crosstræner-niveau at forbrænde 50 gram chokolade, så tænker man sig faktisk en ekstra gang om det nu også kan betale sig at æde chokoladen.

Når man så med jævne mellemrum giver kroppen en – i mangel af bedre ord –  “reminder” om hvor hårdt det egentlig er, at smide overskydende kalorier, så har man faktisk ikke engang lyst til indtage “forkerte” kalorier.

At der på tirsdag starter vægtsprocessernes årlige tilbagevendende manddomsprøve: juletiden.
Det gør motion bare endnu vigtigere.   Ikke fordi man skal løbe zigzag mellem æbleskiver, glögg-krus eller brunkager eller intervaltræne de forskellige bryggeriers Julebryg. Eller huske snapsebalancen når der bliver langet sild rundt til julefrokosten……who am I kidding?   Naturligvis er det derfor.  Naturligvis skal man give sig selv lov til at være sammen med andre mennesker på den måde man nu ønsker det.

Ligeså naturlig som at børste tænder, stryge skjorter eller bare gå i bad, så skal det også være at svinge sig i cykelsadlen, binde vandreskoene eller bare starte Wii’en.
Prøv og tænk hvor mange kræfter man får samlet sammen til at kunne feste igennem. Undlader man samtidig at drikke sig sanseløst beruset, så kan man ovenikøbet huske festen om mandagen, hvor andre bare kan huske den gode fest, men detaljerne ligesom svæver i alkoholtågerne.

Derudover til mændene:  Ta’ og gå til dans fra januar til december……Det bliver så meget sjovere at bevæge sig på et dansegulv, når man kan de rigtige trin, samtidig med, at man tager fat i sin dame og kan føre hende rundt til den gode musik.

DR1: 5. kolonne, nå nej 5. udsendelse

Flot, at man tager tv-cirkus med til byen og finder nogle lokale “publikumsofre” til at komme frem i rampelyset, hvorefter man sætter dem i en eller flere situation(er), hvor man fra starten af ved hvad resultatet er.

Det er ikke spor overraskende Det var godt nok godt at der kom endelig Guru&Co superviserende fagpersoner inkl TV-hold til byen, at de første ugers wauv-effekt helt nye grundviden med både bootcamps gåture, energiske shows foredrag, uniformering gratis tshirt, kampråb fællesskabsudtryk, råb motiverende enstavelseordikortesætninger, gruppepres dynamik og en masse andre sindsyge spændende og inspirerende reklameeksponering publicservice fjernsyn endelig kastede sig over “De 5” livstruede* Ebeltoftere.

*: Skulle man tro diverse debatter, så er det ligefrem livreddende førstehjælp Chris&Co lavede overfor de fem fokuspersoner som der blev stillet skarpt på.

Det er da vel nok også dejligt, at man i en begrænset periode kan få byens sportshal til at ændre menuen, hvor der jf. tvudsendelsen bliver lavet helt nye strategier for måltider….men nu i oktober 2009 kan man læse, at der kommet et “sundhedshjørne”** i cafeteriaet.   Flot DR1.  Not!  I udsendelsen smides alt det usunde ud….når så kameraerne slukkes, så bliver der lavet det sunde i et hjørne i den 70kvm store cafeteria.   Hvordan går det i SuperBrugsen og deres salgstal?

I følge 5. udsendelse var jeres fokuspersoner ikke særlig henrykte over den proces som I satte igang….og istedet for at acceptere det, så gav I bare tommeskruerne et ekstra drej.  Indføre kost og kontrol af endnu større omfang.  I har godt nok afsat 12 uger til produktionen af skrumpe-serien….men hvad nyt vil I fortælle offentligheden?   At man i 12 uger kan lukke sig selv ind i en osteklokke  og så smide en masse kilo?    Var det virkelig nødvendig at bruge licensmidler på det forsøg?

Og noget helt andet:   hvorfor etablerer I et koncept, hvor deltagerne ikke kan køre deres eget løb?  Chris MacDonald har – i følge en af deltagerne – skabt et afhængigsforhold mellem personerne og ham, så de ikke kan lades i stikken.     Er det sådan I forventer at Danmark skal knække fedmekurven?  At alle de tidligere fede skal ringes til hhv. skrive til deres Guru og få den ugentlige frelse?

Det lyder lidt på mig, at I har givet deltagerne en omgang mental narkotika, som skal tankes ved at man ikke “lader deltagerne i stikken”.  Halløøøj bøje,  Er der ikke tale om voksne mennesker, som kan stå på hhv. gå på deres egne ben?  I så fald, hvorfor så de ugentlige kontakter?

Hvad er der egentlig galt i græsplæne-mødets tema: ikke at tabe sig i løbet af processen.
Det er da netop i de perioder man kan benytte sig af refleksion af om de tiltag man har sat i værk er nogen holdbare nogen på lang sigt.  Kan de nye vaner i det mindste være vægtstabiliserende….. næh, nej  der skal endnu mere strammere rammer for at holde farten, så man kan vise nogen halvlegs (6. udsendelse) resultater.    Jamen kære venner…….hvad tror I der sker, når I ikke får afprøvet alle de tiltag i hverdagen!    Så bliver tiltagene vel ligesom cafeteriaet i idræthallen:  en sundhedshjørne**.

**: Ok, så sundhedscafe, men det er stadig i hjørnet af cafeteriaet.

Tip 15: Mere Fisk

Brug fisk så uforarbejdet som mulig.

De fleste husholdningsbudgetter vil nok ikke kunne klare at købe sushi på dagligplan, men det behøvedes ikke være sushi for at være uforarbejdet.

Der findes fx tun i vand, hvor man ganske snildt kan røre en rigtig god tunsalat: lidt foråsløg, en findelt tomat, salt og peber.  Måske bare en smule MiracleWhip-balance og du har en ganske fornuftig tunsalat set i forhold til de købe majonaise-salater man kan få.

Røget makrel er naturligvis forarbejdet, men den er altså kun røget.

I mange supermarkeder kan man faktisk få nogen fornuftige lakse-steak (undskyld oksekød-fans).

Uha, der er meget information

Ja, det kan du tro der er.

Det er faktisk nogen gange så meget, at man bliver helt ør i hovedet af alle de kure, koncepter, produkter, aktiviteter, forslag, lister og formler man skal kende til, vide noget mere om eller bare bliver påduttet.

Jamen så stop dog  (altså ikke med at læse her på de3faktorer.dk).

Brug tiden på at finde ud af hvad  DU vil!    Prøv og læg mærke til at der i alle slankekure bliver du bedt om at påtage dig en rolle som ligger væk fra den dagligdag du kommer fra.  For at være lidt grov, så bliver du faktisk bedt om at se på din krop som noget der ikke er dig.
Fx koncepter om skillekost (kendt som: syre/base-koncepter), hvor argumenterne kører på at  din krop ikke kan dit eller dat, når man blander nogen bestemte ingredienser sammen.   Udover, at det er noget forbandet sludder, så er din krop altså ikke en uafhængig computer som har brug for informationer i en bestemt rækkefølge for at kunne forarbejde data.   For at blive rigtig flipperagtig vil jeg skrive:  du er din krop; din krop er dig. Hele din krop er hele dig. Lige fra den skæve lilletå over strækmærkerne (jep, gælder begge køn) til tankerne inde i dit hoved.

Eller hvad med fitness-center, hvor du melder dig til i bedste hamsterstil at sætte dig på en cykel, løbebånd eller crosstræner….bare fordi du nu har betalt til det…..og mens du gør det, så tænker du bare at du helst ville være et andet sted.
Jamen, hvorfor dog pålægger du dig den pinsel?   Er det    No pain No gain  valgsproget som du af en eller anden mærkelig årsag har fået opsnappet?

Det er simpelthen for stor en omvæltning for hele dig at ville de store ting. Der er ganske enkelt nogen fysiske, hormonelle (igen gælder igen begge køn) og mentale forsvarsmekanismer som på et eller flere niveauer prøver på at samle den adfærd du gør over til noget mere behageligt.
Mennesket er nemlig behagelig-søgende.   Du kender det fra din dagligdag, når det regner eller er koldt….du søger metoder for at bevare det behageligt.  Tro ikke, at du kan lave en succesfuld SteinBagger med dig selv   (læg nemlig lige mærke til, at hvordan det gik Stein B).

Prøv istedet at holde dig til de ting du kan.
Opbyg en evne til at kunne noget mere.  Forstå mere.   Sætte ord på det du vil og kan.
Erkend dine grænser, men lad dig ikke styre af dem.

Det er faktisk lidt det jeg prøver at gøre med alle min blogindlæg.

Hvor skal man starte?

Start med at tænke dig grundig om.
Dernæst  få dig selv med i hele processen.
Og vigtigst af alt: gå igang  (i mere end én forstand).

Lyder det for godt til at være sandt?
For en gangs skyld kan man svare nej til det spørgsmål.

Er det virkelig så nemt?
Både ja og nej.
Ja: for mange af svarene har du – mere eller mindre bevidst – allerede.  De skal bare frem i lyset og omsættes til praksis
Nej:  Der er en læringskurve foran dig, hvor stejl eller lang den er afhænger helt af hvilke kilder du holder dig til.

Skal man virkelig ikke købe noget?
Jo, men du skal bare købe noget andet end du gør idag.

Gå til noget?
Næh, bare gå  kan gøre tricket

Kontrolleres?
Næh, det kan dog være en god ide at du holder øje med processen på en måde som passer til din hverdag!

Forbydes?
NEJ!  det er nok det eneste forbud du skal opstille:   nemlig ikke forbyde dig noget som helst!
Find istedet de ting som inderst inde ved ikke er gode i en slankeproces og find andre måder at få opfyldt behovet på.  fx  hvad er det ved Rittersporten du egentlig vil have?

Afskæres fra alt det sjove.
Ok, forbud nummer to: Du skal netop ikke lade være med at ha’ det sjovt, rart, godt, fedt i hele taget gør de ting som gør dig glad.
Der er ikke noget så nedbrydende for din moral/motivation som en øv-dag eller værrere  en hel række af øv-dage.   De skal nok komme alligevel, så ingen grund til selv lægge øv-momenter ind i hverdagen.